Smertegrænsen er nået

Jeg har været i pressen med krititk på SU reformen, kontanthjælpsreformen og vækstpakken, der giver betydelige skattelettelser til erhvervslivet. De har kontaktet mig i forbindelse med undersøgelser, som jeg har deltaget i som formand.

Overordnet set kan jeg ikke bakke op om, at man skærer i Su´en eller kontanthjælpen for at give skattelettelser samt fjerner miljøafgifter. Det er en omvendt Robin Hood, og det vil kun ramme de svageste i dette samfund samt skabe mere ulighed. SF er det parti, som arbejder benhårdt og passioneret for at mennesker får de bedst mulige betingelser for at være borger i dette land, og i særdeleshed børn og unge, som er de borgere, der skal bo på det fundament, som vi støber for dem. Jeg ser gode initiativer i de to reformer, men jeg tvivler meget på, at det bliver med kvalificeret indhold, da det er på baggrund af betydelige nedskæringer.

Det er dybt bekymrende, at man skærer endnu mere på budgetrammen i kommunerne. Det betyder, at vi skal spare endnu mere på velfærden, og det kan jeg ikke bakke op om. Det var stramt nok ved sidste budgetforhandlinger, og det vil betyde at vi mister 7000-10000 stillinger i det offentlige. Hvilket er i direkte modstrid med at skabe arbejdspladser og vækst. Der mangler klar evidens for, at en sænkelse af selskabsskatten er gavnligt for økonomien. Tværtimod har tidligere erfaringer vist os, at investeringer i det offentlige skaber vækst. Ved at investere i vores skoler og øvrige offentlige institutioner vil vi samtidig skabe arbejdspladser i byggesektoren.

At der så yderligere også bliver skåret på miljøafgifterne gør bare det samlede indtryk af tiltagene værre.

Det synes jeg ikke, at SF skal lægge navn til, og jeg mener derfor, at det vil være bedst, hvis SF trækker sig fra regeringssamarbejdet. Smertegrænsen er nået. At tage fra de svageste i samfundet for at give til erhvervslivet underminerer grundlæggende principper i folkesocialistisk politik.

Charlotte Broman Mølbæk, Byrådskandidat og Formand for SF i Randers