1. maj: En folkesocialistisk rytme

Godmorgen, kære partifæller!

Det er så godt at se jer alle. Både nye ansigter, kendte ansigter, unge ansigter og i særdeleshed de gamle ansigter. Som partiformand her i Randers bliver jeg meget stolt og rørt over at stå her foran jer alle. Og det er her, det hele giver mening.

I dag fejrer vi arbejdernes internationale kampdag. Vi hylder fællesskabet og ikke mindst demokratiet. Og så skal vi vise Randers, at vi stadigvæk er her. SF’s muskler skal flashes.

Kære SF’ere, det KAN kun blive bedre. Det er ikke let at være SF´er og i særdeleshed ikke i Randers. Det har nogle gange føltes som om, at jeg var med i et reality show blandt politikker-prinsesser, der ikke helt vidste hvilket hold de skulle holde med. Og det med det helt store mediecirkus. Kunsten er at holde fokus på politikken og i særdeleshed når det pludseligt er blevet trendy at være socialdemokrat. Det er alligevel første gang, jeg oplever det underfundige fænomen.

Vi har det sidste år oplevet meget modgang i vores egen partiforening, og landspolitikken gør det bestemt ikke lettere. Jeg har flere gange været i pressen og taget afstand til regeringens politik. Det har jeg fordi, jeg grundlæggende er imod, at man tager fra dem, der har mindst i samfundet, og giver skattelettelser til erhvervslivet. Det er bestemt ikke rød og socialistisk politik og er ikke, hvad jeg forventer af en RØD regering. Mit helt klare input til SF Randers er, at jeg bidrager med tydelighed og en skarp profil. Ingen skal være i tvivl om, hvad jeg står for.

Det kan synes, at SF helt har glemt, hvad socialistisk politik i realiteten betyder, og mange erklærer, at de lige nu ikke kan identificere sig med et parti. Jeg kan godt følge dem, men når jeg så mærker godt efter i mit hjerte, så banker der en rød socialistisk rytme. En rytme som udemærket godt ved hvad en folkesocialist er. En rytme som jeg lærte, ”da min mor tog mig op på sit skød og fortalte mig manende og stille om en fane så knitrende rød”. For jeg er folkesocialist. Jeg ved hvad SF er, og jeg ved, at jeg er SF´er. Hverken en venstreorienteret Socialdemokrat eller et blidt lam i Enhedslisten. Og jeg ser absolut heller ingen potentiale i at deltage i et protestparti eller modvindsliste. Der sidder nok nede i enden med korslagte arme og siger neeeej mens de kaster det ene urealistiske budget ud efter det andet.

Så kan det godt være, at vores folketingsmedlemmer har mistet klarsyn for en tid, men det er ikke kun dem, som udgør vores parti. Vi er nemlig mange SF’ere rundt om i landet, som har klart syn. Og vi har mange ting, som vi skal have udrettet i Randers Kommune. For det bliver nemlig sådan, at SF fra januar 2014 igen har byrådsmedlemmer. Ja, i hørte rigtigt – medlemmer. Vi får nemlig flere ind (måske ikke 16 mandater, som Tonny forudser) og vi vil føre socialistisk politik i tæt samarbejde med partiforeningen. SF skal være det parti i Randers, der får indført mere og bedre velfærd i Randers Kommune. Vi bliver dem, der kæmper for at få grøn energi og investeringer. Vi er også det parti, der tænker progressivt om udviklingen af vores by og den kollektive trafik. Vi bliver dem, der sikrer social retfærdighed og minder byrådet (herunder Socialdemokraterne) om, hvordan fordelingen af kommunens midler skal være. For i SF ønsker vi, at dem der har mest, bidrager med mest. Alt det skal vi gøre i fællesskab, og fordi vi alle er folkesocialister.

Tak for jeres fremmøde jeg ser frem til at tilbringe dagen sammen med jer. Fortsat god 1. maj!