Charlottes budgettale 2018

Håbet var stort efter kommunalvalget sidste efterår. For igen havde vælgerne valgt et rødt flertal. Et flertal, der ville velfærden, og et flertal, der sammen kunne skabe både økonomisk og social balance. Et Velfærdsflertal.

Der var nu et flertal på 18 mandater for skattestigning fremfor besparelser. En Skattestigning, der skal gå til velfærden. En skattestigning, der i værste fald vil koste kontanthjælpsmodtageren 53 kroner om måneden.

Der var nu et flertal for flere penge til skolerne, til de ældre og til de allermest udsatte børn, unge og voksne. Socialdemokratiet skrev selv i en pressemeddelelse sidste år: – Socialdemokratiet prioriterer folkeskolerne i Randers Kommune meget højt. Derfor har vi også friholdt skolerne for besparelser i de kommende år, styrket den daglige drift samt afsat midler til specialundervisningen…

Hvorfor er SF så ikke med i dette års budget? Det er vi ikke, fordi det skaber mere ulighed – fordi det er et blåt budget. Fordi man i budgettet sparer over 300 millioner kroner på de ældre, på daginstitutionerne, på skolerne og ikke mindst på kommunens allermest sårbare borgere… dem der har et handicap, dem med hjerneskade, dem der har en psykisk lidelse og børn, der ikke kan være i den almindelige folkeskole…
De udsatte bliver dobbelt ramt, fordi man både sparer 50 millioner kroner på socialområdet og 67,5 millioner på beskæftigelse.

Socialdemokratiet skrev også i deres pressemeddelelse: ”-Socialområdet og handicappede har vores allerstørste opmærksomhed og er et af de områder, der skal søges tilgodeset i fremtidige budgetter”. Måske der er en socialdemokrat tilstede, der kan forklare mig, hvordan det hænger sammen med deres valg og prioriteringer i dette budget?

Lige så stort mit håb var, lige så stor er skuffelsen. ”I morgen skal være bedre, end i går” var budskabet fra Socialdemokraterne. Tak for kaffe siger jeg bare. Med det her budgetforlig kan jeg bare konstatere, at Socialdemokratiet har forladt velfærdsprojektet.
Det er ikke et problem, at vi prioriterer et klimaprojekt, veje eller at Regnskoven får en håndsrækning, men prioriteringen er helt ved siden af,
– når skolerne får endnu flere besparelser
– når de små børn i daginstitutionerne får færre voksne
– når de ældre må vente længere på rengøring og toiletbesøg
– når Peter, der har autisme, bliver efterladt uden hjælp og i et system med uendelige ventetider, fordi der bare ikke er penge nok!

Der må være en nedre grænse for, hvor ligeglade vi kan være med de borgere der ikke bare kan selv.
I SF tror vi på, at det kan betale sig at investere i mennesker. At tidlig forebyggelse er vejen frem. Derfor har vi sat penge af til flere hænder i daginstitutionerne, til skolerne og til specialundervisningen. Vi har sat flere penge af til Nørrevangsskolen, der har brug for en ekstra håndsrækning til at løfte de mange udfordrede elever, de har. Vi har sat penge af til dækning af noget af underskuddet på socialområdet, og ikke mindst sat penge af til en fuld demografiregulering – i alt 20 millioner kroner. I SF budgetforslag er der sat penge af til mentorstøtte til etniske kvinder, til gratis psykologhjælp og et traumetilbud. Der er penge til Von Hattenhus og til flere øvelokaler. Og vi har fundet 3 millioner kroner til et nyt bæredygtighedsudvalg, der skal skabe vej for den grønne omstilling i kommunen og for nye bæredygtige projekter.
Vi har sat penge af til Klimabroen, til storkeengen, til nyt autismetilbud, til digital infrastruktur, til kulturhus og til at daginstitutionsområdet kan få et anlægsbudget.

SF´s budget finansieres af mere skat. Effektiviseringsbidraget aka besparelserne annulleres. Dog indføres der en lille besparelse på 0,25% i første år på i alt 40 millioner kroner. Budgettet skal både skabe økonomisk balance og social balance, og derfor har vi været nødt til at medtage en lille besparelse.
Budgettet mellem Socialdemokratiet, Venstre, DF og Konservative er ikke et bredt budget – det er bare blåt. Der er jo ikke svært at få de borgerlige til at skrive under på deres egen politik.

I min optik er det dovent bare at tage de største partier. Et sandt bredt budget skabes fra fløjene henover midten. Det kan man i mange andre kommuner – se bare Frederikssund, hvor 23 ud af 25 skriver under på et budget, der endda finansieres af en skattestigning på 0,5%. Det ville have klædt byrådet at lande et så bredt budget og til stor gavn for borgerne.

Jo jo det er jo ikke en nem opgave, men at være borgmester er ikke nemt. Jeg er overbevist om, at vi godt kunne have fundet en vej sammen.

Tillykke til de blå partier med det flotte budget – det har i gjort godt
– Spændende bliver det at se, hvad de fremtidige budgetforhandlinger vil medføre. Om den blå stil fortsætter og hvad Socialdemokraterne gør, når Venstre er færdige med at lege med?
Tilbage står spørgsmålet om, hvad borgmesterpartiet egentlig vil – hvad er projektet nu? For det er helt tydeligt, at det i meldte ud under valgkampen, vil i ikke længere.

SF´s budget er et velfærdsbudget. Et budget, der både rummer udvikling, og investering i velfærden. Og det er et budget i økonomisk balance. Det er det, der skal til for at føre Randers kommune videre. Vi kan ikke blive ved med at spare os ud af den her knibe og klatte pengene ud til små projekter, der ikke vil gavne borgerne. Der MÅ være en nedre grænse.

Jeg kan ikke forstå, hvad Randers byråd skal gøre godt for, hvis det ikke er for at hjælpe de svage. De stærke skal sgu nok klare sig.

SF i Randers er klar til kamp mod ulighed

Når SF i Randers skal i valgkamp i forbindelse med et kommende
folketingsvalg, kommer kampen primært til at handle om kampen mod ulighed.

“Der er mennesker, der er begrænsede i deres muligheder for at skabe sig et godt liv, og
antallet er stadig stigende i takt med, at der skæres i velfærden. Det sikkerhedsnet vi er så
glade for og stolte af i Danmark smuldrer”, siger den lokale folketingskandidat Charlotte
Broman Mølbæk.

På et medlemsmøde i SF Randers den 21. maj 2018 valgte partiforeningen at opstille
Charlotte Broman Mølbæk som folketingskandidat for hele Randers Kommune. Tidligere har
der været to opstillede kandidater, en i Randers nord og i Randers syd.

“En ny opstillingsform i storkredsen betyder nye muligheder for SF i Randers til
folketingsvalget, og det er bare alt for lang tid siden, at Randers har haft en repræsentant i
Folketinget. Så det satser vi målrettet på vil ske ved næste folketingsvalg”, fortæller formand
Rosa Lykke Yde, som også tilføjer, at det nu er muligt for SF Randers at stille med blot en
kandidat og at medlemmerne i partiforeningen valgte at indstille Charlotte Broman Mølbæk
som kandidat for begge Randers kredse.

Dan Uhrenfeldt, som ellers var kandidat for sydkredsen valgte ikke at stille op denne gang,
og han er dermed ikke folketingskandidat længere. “Jeg valgte ikke at stille op, da Charlotte
har en større chance for at blive et af Østjyllands Storkreds Folketingsmedlemmer for SF,
men jeg vil fortsætte med partiarbejdet og støtte op om Charlotte”, fortæller Dan Uhrenfeldt.

Charlotte Broman Mølbæk er 40 år og sidder i byrådet for SF i Randers Kommune. Charlotte
er desuden formand for Socialudvalget, har en plads i Skole- og uddannelsesudvalget og er
også valgt ind i KL’s Socialudvalg. Charlotte er uddannet pædagog og læser nu Politik og
Administration på Aalborg Universitet.

“Jeg glæder mig meget til valgkampen, hvor jeg vil fokusere rigtig meget på ulighed. Jeg er
så vanvittig træt af de uendelige forringelser, som den nuværende regering har gang i. Der
tages flere og flere penge fra de allermest sårbare og udsatte i vores samfund, samtidig
med, at der uddeles store skattelettelser til de rigeste. På daglig basis ser jeg, hvordan det
går ud over børnene, skolerne, de unge, de handicappede og psykisk syge, fordi vi
simpelthen ikke har penge nok i kommunen til en anstændig og ordentlig velfærd. Det er
bare ikke, det velfærdssamfund, jeg ønsker, vi skal have. Der skal skabes en mere fair
fordeling af de penge, vi har i samfundet. Og så skal der simpelthen investeres mere i vores
allesammens velfærd”, siger Charlotte Broman Mølbæk, folketingskandidat for SF i Randers
Kommune.

Dermed er SF i Randers klar til valget. Det store spørgsmål er bare, hvornår vælgerne skal
til stemmeurnerne.

Lad os sætte børnene først

I lørdagens avis kunne vi læse, at folkeskolerne i Randers Kommune er i fuld gang med at gennemføre besparelser for at få økonomien til at hænge sammen. De skoler, der har underskud, skal nemlig rette op på det inden årsskiftet.

Dette er en direkte konsekvens af politikernes nye styringsmodel – hvis en skole har et underskud, skal skolerne som udgangspunkt have en økonomi i balance ved udgangen af et år. SF stemte imod denne styringsmodel. Vi er selvfølgelig ikke imod, at skolerne skal have balance i økonomien, men det må ikke gå udover børnene.

Formanden for skolelederforeningen mener, at det er forhastet at presse skolerne til at fjerne underskuddene på så kort tid. SF i Randers er enige i den udtalelse.

Det er bekymrende og grænsende til det uetiske, når skoler tager elever hjem fra specialtilbud for at dække et underskud. Det er faktisk uacceptabelt.

Alle børn skal sikres et undervisningstilbud, der passer til den enkelte – også børn med handicap eller særlige behov.

Når en skole tager et barn hjem fra et specialtilbud for at rette op på sin økonomi, er det ikke barnets tarv, der står øverst, så er det økonomi. Desuden flyttes pengene bare fra den ene skole til den anden. Det betyder helt konkret, at de penge, som man før betalte til specialtilbuddet, får man lov til selv at beholde – de skal jo bidrage til at få økonomien i balance. Men specialtilbuddet mister pengene – og står så tilbage med kompetencen.

Og hvad med barnet?
I de senere år har man i Randers Kommune forsøgt at spare sig ud af, at vi ikke har penge nok. Med store underskud på alle velfærdsområder til følge. Derfor så vi en spareplan på 36 millioner kroner på socialområdet, og nu gælder det så vores skoler.
Når det er kommet så langt ud, er vi ikke i tvivl om vores prioriteter. Budgetterne skal passe til borgernes behov. Ikke omvendt.

Derfor anbefaler SF en skattestigning, for at vi netop kan få en kommune i økonomisk og social balance. Vi ved nemlig, at social ansvarlig politik også er økonomisk ansvarlig politik. Forebyggelse er bedre end helbredelse. Det er økonomisk billigere at forebygge vores sociale problemer frem for at lade dem vokse sig større og dyrere.

Lad os sætte børnene først. Alt andet er gift for vores fælles folkeskoler – og for vores specialtilbud i Randers Kommune.

Vagt i gevær!

Jeg har nu i tre måneder haft fornøjelsen af at være formand for Socialudvalget. Det er en post, jeg er er meget glad for – og særdeles stolt af. For det handler om et af de vigtigste områder i kommunen.

Det er her, vi skal sprede sikkerhedsnettet ud og holde hånden under de allermest sårbare borgere. Hvis man eksempelvis rammes af et handicap, en senhjerneskade eller af psykisk sygdom, er det afgørende vigtigt, at man kan få den rette hjælp på rette tid. Det handler om værdighed og retten til et godt liv.

Hvordan har opgaven som formand for Socialudvalget så været i disse tre første måneder?

Jeg har blandt andet holdt en masse møder – og de fleste møder med borgere, der desværre ikke får den rette hjælp på rette tid. Borgere, som er maksimalt frustrerede, fordi de føler sig fanget i alt for lange sagsbehandlingstider – behandlingstider, som alt for ofte er efterfulgt af et afslag på hjælp.

Et konkret eksempel på sådan en sag, fik vi alle indblik i, da vi fredag aften i GO’ Aften Danmark kunne se og høre Sabina Kjemtrup fortælle om sin families liv med en lille dreng med den alvorlige lidelse hydrocephalus (vand i hovedet), som hverken sover nat eller dag. Her fortalte hun om, hvordan den lille familie føler sig efterladte og maksimalt pressede af netop Randers Kommunes serviceniveau – pressede med manglende søvn, at hun så syner og var bange for alles ve og vel i familien. Derfor havde hun lavet et desperat nødråb i form af en video på Facebook, hvor hun mest af alt bad om hjælp. Videoen afstedkom et folkeligt pres, og familien har så efterfølgende fået hjælp fra Randers Kommune. Jeg er rigtig glad for, at de har fået hjælp i deres forfærdelige situation, men jeg er dybt bekymret over udviklingen – at man skal være den, der råber højest for at få hjælp.

For hvad med alle de andre?

Hvad med dem, der ikke har kræfterne? De der ikke har lyst til at være til offentlig skue og dem, der forsøger at ordne det i stilhed. De har lige så meget brug for hjælp, men venter i stilhed – med ni måneders ventetid i ankestyrelsen, alt imens deres liv fortsat er under pres.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi har mange dygtige medarbejdere i Randers Kommune, som brænder for at hjælpe – og ingen af dem går på arbejde med en hensigt om at levere en dårlig service til disse borgere. Men vores medarbejdere er lige så pressede. Sagsbehandlerne på socialområdet sidder med skyhøje sagsantal, mens medarbejderne i marken løber forjaget rundt og forsøger at ramme et nogenlunde serviceniveau – på trods af særdeles vanskelige odds. Det er også derfor, at fagforbundene DS og SL har råbt vagt i gevær – der er stor bekymring for medarbejdernes ve og vel.

Virkeligheden er nemlig, at politikerne har sparet og beskåret socialområdet siden kommunesammenlægningen, samtidig med at vi har fået markant flere borgere til området. Med stigninger på 72 % på bostøtte og 29 % af borgere til bosteder, så er det klart for enhver, at budgettet ikke hænger sammen. Og det er lige så klart, at serviceniveauet er faldet betydeligt. Mange børn, unge og voksne med handicap eller psykisk sygdom tabes på gulvet. Lige så klart er det, at cheferne på områderne har store udfordringer med at holde budgettet – for det hænger ikke sammen!

Jeg råber derfor allerede nu, efter blot tre måneder på posten, vagt i gevær! Kære byrådskolleger, vi bliver nødt til at finde flere midler til de mange, som vi lige nu svigter. Vi kan ikke være bekendt at behandle mennesker på den måde. Vi kan gøre det bedre.

Der skal være økonomi til, at en familie som Sabinas med et meget sygt barn, kan få den hjælp, der er behov for i rette tid– i dette til fælde hjælp til at passe barnet om natten. Ligesom der skal være økonomi til, at vi kan forbygge tidligt med tabt arbejdsfortjeneste, med hjælpemidler, med kurser, med støtte i hjemmet osv. Det er både alt for dyrt og alt for fattigt at lade være. For vi ved, at når vi fejler med den tidlige forebyggelse, bliver det meget dyrere i den direkte behandling. Det er meget dyrere, når familier går i opløsning, og når mennesker indlægges, fordi de ikke længere holder til presset. Når børn og unge stopper med at gå i skole og mister deres mulighed for at blive selvforsørgende. For det er netop konsekvenserne af politikernes mange besparelser og manglende vilje til at prioritere socialområdet.

Med det nye røde flertal i Randers Kommune er der fornyet håb om en vilje til de rette prioriteringer. Der er mulighed for, at vi sammen kan skabe social og økonomisk balance og gøre det så meget bedre. Og det skal vi – for det handler om mennesker.

SF HAR stemt imod Lockouten

Ét af de store temaer i tiden er den mulige forestående lockout af store dele af den offentlige sektor. Advarslen om lockout berører og bekymrer mange – heriblandt SF. I SF mener vi, at den varslede lockout er konfliktoptrappende og er faldet på et alt for tidligt tidspunkt. Derfor stemte vores repræsentant i KL, Kirstine Bille også imod.

Ved byrådsmødet i dag skal vi så behandle et forslag fra Velfærdslisten om, at Randers kommune bør nedstemme KL’s beslutning, hvilket er et sympatisk forslag – omend umuligt. For Randers kommune har med sit medlemskab af KL givet bemyndigelse til, at KL forhandler og indgår overenskomster på vegne af blandt andet Randers kommune jf. KL’s love §1, stk. 3. For at tilbagetrække denne kompetence vil det derfor kræve, at Randers kommune melder sig ud af KL, hvilket skal ske med ét års varsel.

Ligesom fagforbundene er repræsentanter for de forskellige medarbejdergrupper, så er KL kommunernes repræsentant. Det er således fagforbundene, der træffer beslutning om tiltag i forhandlinger såsom strejker. Ligesom det er KL, der træffer beslutning om lockout. Det er også kun de to parter, som kan indgå forlig. Dét er den danske model.

Der er dog nogle svage punkter ved den danske model, hvilket vi oplever i disse år. Det er skævvridning af den danske model og misbrug af den magt, de offentlige arbejdsgivere har, i kraft af at have stats-, kommune- og regionskassen i ryggen, når de “tjener” på strejker og lockouter. Det mener vi i SF, at vi skal have rettet op på, så arbejdsgiverne ikke kan tryne medarbejderne ved at melde lockout og indkassere de mange lønkroner – til store personlige tab for den enkelte medarbejder.

Det giver altså ikke mening med Kaspers “smart-i-en-fart-forslag” om at stemme imod KL’s beslutning om lockout. For det er ikke er muligt. Det er kun KL’s bestyrelse, som har kompetencen til at tage beslutningen om at lockoute de kommunalt ansatte, og der er vi selvfølgelig glade for, at Enhedslisten stod sammen med SF om at stemme imod.

SF er imod lockouten, og derfor stemmer vi også gult til forslaget. Det vil være useriøst at stemme for noget, som ikke kan lade sig gøre. Til gengæld mener vi, at de penge, som Randers kommune sparer ved lockout eller strejke, skal fastfryses og holdes på de respektive områder, hvor medarbejderne ikke får løn fra. Derfor stemmer vi for Enhedslistens udmærkede forslag b. En kommende strejke eller lockout skal ikke medføre, at politikerne bruger medarbejdernes manglende lønkroner til andre uvedkommende projekter.

Forhåbentlig finder fagforbundene og KL snart hinanden med et godt og solidt forlig, så vi undgår en storkonflikt. Indtil da må vi lade parterne i den danske model forhandle, mens vi håber på det bedste.

Får 100 kroners skat folk til at flygte?

Der bliver virkelig diskuteret skattestigninger til debatterne. Og det er jeg glad for. Det er på tide, at vi får lagt alle de mulige løsninger på bordet. Også de svære.

For vi må erkende, at vi står i en svær situation:
Hver tiende elev uden afgangsbeviser, hver femte med for lave karakterer i dansk og matematik. Man har også forsøgt at spare sig ud af, at vi ikke har penge nok. Med store underskud på alle velfærdsområder til følge.

Når det er kommet så langt ud, er vi ikke i tvivl om vores prioriteter. Budgetterne skal passe til borgernes behov. Ikke omvendt.

Borgerne er enige med os i, at velfærden er vigtigst. 70 procent vil langt hellere have velfærd frem for skattelettelser. Så vover jeg den påstand, at de færreste ville flygte fra cirka 100 kroners skattestigning.

Og så er socialt ansvarlig politik også økonomisk ansvarlig politik. Forebyggelse er bedre end helbredelse. Det er økonomisk billigere at forebygge vores sociale problemer frem for at lade dem vokse sig større og dyrere.
Det gælder i skolen og resten af livet. Jo tidligere og hurtigere vi får hjælp, jo bedre. Og jo bedre udgangspunkt får vi for et selvhjulpent liv.

Erhvervslivet udpeger selv kvalificeret arbejdskraft som det vigtigste.
Og de tager hen, hvor arbejdskraften er. Det er blandt andet børnefamilien.

Her ved vi, at skoler og daginstitutioner er klart vigtigst, når de skal vælge, hvor de vil slå sig ned.

Grønne investeringer gavner alle

SF har mange grønne visioner for Randers kommune.

Vi vil have flere grønne produktioner i virksomhederne. På virksomheden DermaPharm man lykkedes med en genanvendelse af materialer fra 24 til 59 procent på bare 3 år. Dermed reducerer de spildproduktionen væsentligt. Det skåner både deres virksomhed og vores klode for en hel del omkostninger.

Den indsigt skal vi have bredt ud til mange flere. Derfor vil vi etablere en enhed i kommunen, der hjælper de erhvervsdrivende med, hvordan deres produktion kan gøres mere bæredygtig, producere mindre affald og mindske energiforbruget.

Hvis vi skal gøre mærkbare indhug i CO2-udledningen, skal det også være meget mere attraktivt at tage offentlig transport. Derfor vil vi lave flere busruter og afgange. Busserne skal overgå til andre bæredygtige energikilder som biogas. På den måde mindskes forureningen endnu mere.

Det nye byråd skal lave grønne indkøbsaftaler. I SF har vi stillet forslag om i byrådssalen, at vi bør udfase de kommunale indkøb af produkter med mikroplast og kemikalier, der er skadelige for os og miljøet.

Vi tror på, at borgerne er miljøbevidste og gerne vil hjælpe. Derfor skal vi fortsætte med initiativer, der kan gøre det nemmere for borgerne at genanvende og sortere deres affald. Den grønne omstilling vil kun ske ved, at vi alle bidrager. At vi tænker grønt på alle niveauer.

Fremtiden er grøn. Det bliver den i hvert fald nødt til at være.

Hej, I unge! Sorry, vi ikke lige har snakket om jer

Vi politikere er alt for dårlige til at tale om, hvad vi skal gøre for jer unge. Ungepolitik i Randers drukner i diskussioner om frikadeller og hal 4. I SF mener vi at vi gør alt for lidt for de unge i Randers kommune.

Det vil vi gerne råde lidt bod på her. I dag vil vi meget gerne se jer på Café Von Hatten til vores FestiValg. Der vil være mad, koncert og debat, hvor I kan få svar på, hvad vi politikere vil for jer.

Men vi vil også fortælle lidt her, om hvad vi går til valg på, som kunne have interesse for jer:

Vi kan se, at nogle flytter væk på grund af uddannelse, eller fordi de synes, der mangler et miljø for dem. Det tager vi alvorligt. Vi ville hellere, at I blev. Derfor skal vi være med til at lave flere caféer, klubber, øvelokaler og meget andet.

Men vigtigst: I skal være med til at bestemme. SF har fået gennemført et Ungeråd. Her kan alle mellem 15 og 25 år stemme unge mennesker ind, som bliver jeres direkte talerør inde i byrådet om beslutninger, der handler om jer.

Vi har tidligere talt om gratis psykologhjælp til alle under 25 år. Depressioner kommer oftest i starten af tyverne. Og det undrer mig ikke. Mange unge føler sig under større pres af forventninger i dag. Om at være vellidte og sociale, se godt ud og præstere fagligt. Og helst vide i en tidlig alder, hvad man vil. Det er et pres, der kan gøre alle sårbare for en tid, og så skal man have hjælp til at komme videre.

Flere lærlinge- og praktikpladser er også et vigtigt led i at finde sin “rette hylde”. I skal have meget bedre mulighed for at prøve arbejdsmarkedet af. Og så oplever nogle, at de ikke kan afslutte uddannelsen, fordi der mangler praktikpladser. Der har vi et ansvar for at hjælpe jer.

I SF ønsker vi at styrke den kollektive trafik, og vi vil derfor give gratis busser til alle unge under 25. Vi skal også gøre det attraktivt at bruge bussen. Den går for sjældent. Især i de mindre byer er det et problem. Vi vil have flere busruter og afgange, så man både kan komme tidligt i skole og sent hjem fra byen. Det er langt grønnere end, hvis vi alle får bil.

Flere unge vokser op med et grønt mindset. I er miljøbevidste og tager personligt ansvar. Det er så godt at se. Vi skal bakke op om den grønne bevægelse. Ud over at bruge busser frem for biler kan vi også investere mere i bæredygtig energikilder som vindmøller og solceller. Og busserne skal overgå til mere energivenlige kilder som biogas. Vi skal sikre, at der er en grøn klode til jer i fremtiden.

Med alt dette tror jeg på, at vi kan give noget endnu bedre videre til jer og til de næste generationer af unge i Randers Kommune.

SF siger nej til en Venstre borgmester

Ved sidste kommunalvalg i 2013 var SF det eneste parti, der ikke pegede på en Venstre-borgmester. Nogle fik mange poster og penge, men for SF kunne vi ikke sige ja til at sætte en borgmester fra Venstre i front. Det gælder stadigvæk i dag!

Vi kommer ikke til at pege på en Venstre-borgmester ved dette valg. Vi er uenige i den liberalistiske vej, Venstre vil. Vi er uenige i, at der gives skattelettelser til erhvervslivet, mens de handicappede og mest udsatte igen står for skud. Det er ikke nogen overraskelse, at det er Venstres politik. Det havde vi forudset i SF.

I SF stiller vi op i politik for at gøre en forskel. Vi har en klar vision for Randers Kommune, der er socialt ansvarlig og i økonomisk balance. Vi vil investere i børnene, de unge, handicappede, de ældre og de sårbare, fordi vi ved, at tidlig forebyggelse hjælper og er billigere på den lange bane. Dette står i klar modsætning til Venstres politik.

Vi kan så forstå på et læserbrev af Henning Jensen Nyhuus, at Socialdemokraterne vil tættere på Venstre i en konstituering. Og så kan de små partier og lister så tilgå den konstituering, hvis de bliver godkendt. Sådan spiller klaveret ikke i SF. Når Henning Jensen Nyhuus mener, at det er vejen til mindre ballade, uenighed og smalle forlig, så ryster vi på hovedet i SF.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at SF er meget optagede af, at byrådet kommer til at samarbejde meget bedre og bredere i næste byrådsperiode. Ligesom vi har været meget optagede af at samarbejde vidt og bredt med dem, som vi kan blive enige med i denne periode.

SF stiller sig til rådighed med en tydelig og klar vision for Randers Kommune. Vi vil samarbejde bredt, hvor vi respekterer alle de medlemmer, som vælgerne sætter i byrådssalen. Vores ambition er, at alle kommer med i de store beslutninger – tilsvarende hvordan man gør det i andre kommuner landet over.

Vi vil ikke stille os tilfredse med smalle 16/15 forlig. Men visionen for Randers Kommune i social og økonomisk balance slipper vi ikke. Vi vil kun borgmesterposten for at kunne gennemføre politikken.
Vi vil ikke blot være kalif i stedet for kaliffen.

27 øre

27 øre adskilte Venstre og Socialdemokratiet i at indgå et budgetforlig. Sådan skriver Simon Ødegaard Simonsen fra Venstre i et læserbrev den 17. oktober 2017.

Vi konstaterer, at Venstre havde muligheden for at indgå et bredere forlig, men valgte alligevel det smallest mulige flertal. Venstre og DF sparer endnu engang på vores børn, unge, ældre, handicappede osv. – selvom Venstre gik til valg på at ville det brede samarbejde – og selvom Venstre er enige i, at kun de færreste ville have noget imod at betale 27 øre.

Vi undrer os såre, for SF Randers, var parate til at være med i et budgetforlig, som ikke nødvendigvis betød skattestigninger. Vi ville først og fremmest fjerne rammebesparelserne, tilgodese velfærden og særligt tilgodese skolerne. Det var der penge til. Men Venstre valgte en anden vej.

Vi foranlediges til at spørge, hvad har Venstre imod velfærd? Hvad har Venstre imod brede forlig?