Børnebyer giver sammenhæng i børns liv og læring

Skole og børnehave sammen er en fantastisk ide.
For det giver sammenhæng i børnenes liv og i indsatsen omkring børnene.

Børnene får en lettere overgang fra børnehave til skole. Personalet kan meget lettere udveksle en større mængde vigtig viden om barnet, dets styrker, behov og gode tilgange til barnet.
Den fælles ledelse giver bedre muligheder for at sammentænke overgangen, fælles temaer, besøg i lokalerne op til skolestart og fælles aktiviteter for børnene på tværs af institutionerne.

Barnet bliver mere trygt og samtidig mere læringsparat.

Men alle de gode potentialer har børnebyerne i Havndal og Fårup været overladt til sig selv om at realisere. De har slet ikke fået hjælp til at skabe rammerne for en succesfuld opstart. Og det til trods for, at bestyrelserne i begge børnebyer har henvendt sig flere gange og bedt om hjælp.

Samtidig fik de ikke midler til en ansvarlig dækning af voksne i ydertimerne, så de var ofte alene med 16 børn. Det er uansvarligt, og vi er glad for, at der ser ud til at være fundet en lidt bedre løsning på Havndal.

Skolerne er, som vi alle ved, meget pressede for tiden. Men derfor er børnebyerne netop en glimrende idé. Skolerne har for eksempel en kæmpe inklusionsopgave, og her er mest mulig viden om barnets sociale tarv altså afgørende. Men det gavner sådan set alle børns sociale udvikling.

Derfor er børnebyerne en del af SF’s genopretningsplan på 100 millioner til skolerne. For de har et kæmpe potentiale.

Et løft til skolerne så vi får alle børn med

Folkeskolen i Randers Kommune er hårdt medtaget. Og det er de svageste elever, der betaler prisen. I denne byrådsperiode har skolerne lagt krop til en omfattende ændring i skolestrukturen samtidig med, at en underfinansieret folkeskolereform skulle implementeres. Lærerne skal løbe hurtigere og har langt fra den tid til forberedelse, som det kræver, hvis vi vil have verdens bedste folkeskole.

SF vil investere 100 mio kr. i folkeskolen. Pengene skal blandt andet gå til flere voksne i klasserne, max 24 elever i hver klasse og mere forberedelsestid til lærerne.

Vi bliver nødt til at sikre, at inklusionen kommer til at fungere, da det er en kæmpe belastning at have børn i klasserne, der ikke får den støtte, de har behov for. Det er belastende for lærerne, for de andre elever og ikke mindst for det barn, der ender med at blive overladt til sig selv og føler sig alt andet end inkluderet.

Ikke alle børn med særlige behov har gavn af at gå i et almindeligt skoletilbud. Hvis vi ønsker at ruste disse elever bedst muligt til fremtiden, så nytter det ikke at sende dem i klasser, hvor de halter efter klassekammeraterne. De har brug for helt andre fællesskaber. Derfor vil SF også sikre, at der er penge til at bevare og opkvalificere specialtilbuddene. Her kan eleven opleve et fællesskab med ligesindede. Her er specialuddannet personale til netop disse børn og unge.

Der skal ro på skolerne. Det er dog kun muligt, hvis de får et løft i form af både flere midler og mere tillid. Folkeskolerne skal sættes fri til at gøre det, de er bedst til.

Flere kvinder i byrådet – flere perspektiver frem

Ligestilling handler om andet og mere end ligeløn. Det handler også om at blive
repræsenteret lige. Vores folkestyre skal afspejle folket.

Kvinderne er stadig i undertal i byrådet og på opstillingslisterne til kommunalvalget. Det
skrev Amtsavisen mandag den 30. oktober. Det er brandærgerligt. Jeg ville aldrig stemmes
ind udelukkende på grund af mit køn. Jeg vil først og fremmest måles på mine kompetencer
– og på, om folk tror på, at jeg virkelig brænder for mine mærkesager. Men, det er også et problem, at kvinderne er skævt repræsenteret.

Jeg mener personligt, at flere kvinder ved forhandlingsbordet og i udvalgsarbejdet vil betyde,
at kommunens udfordringer kan blive belyst fra flere vinkler og flere værdisæt.
For der ér forskel på kønnene og på, hvordan vi anskuer verden. Hvordan vi tænker,
handler. Og taler sammen! Man kunne håbe, på at det endda ville medføre mindre strid og
mere samarbejdsvillighed på tværs af partierne i Randers.

I hvert fald virker det andre steder. Der findes undersøgelser om, at mangfoldighed i
ledelsen betaler sig. Virksomheder med den mest mangfoldige ledelse tjener i gennemsnit
mere end 10 procent mere end virksomheder med lavest mangfoldighed i ledelsen.

Derfor deltager jeg i kampagnen “Kvinde På Tværs”. Det består blandt andet af en bustur
rundt i kommunen på lørdag. Her kan man møde kvindelige kandidater fra en lang række
partier og lister i Randers og høre om deres politiske prioriteter.

I SF mener vi, at alle er lige. Men vi er bestemt ikke ens. En mangfoldig befolkning kræver et
mangfoldigt byråd.

Jeg håber, at vi ses derude på busturen!

Flere velfærdscentre i de små byer

Fremskudt borgerservice er, ifølge SF, et godt eksempel på, hvordan man kan skabe borgernær service i kommunens små byer. SF så gerne ordningen udbredt i flere af landsbyerne, og at man koblede den på velfærdscentre.

Øster Velling er en af de tre byer, der er med i forsøgsordningen med fremskudt borgerservice. Ved hjælp af en computerstander i byens nyrenoverede forsamlingshus kan byens borgere hurtigt og nemt komme i kontakt med kommunen. Via webcam kan man få tilbudt personlig service uden at skulle køre ind til Randers.

”Det synes vi i SF er brandsmart. Vi vil endda gå så langt som til at sige, at hvis den her forsøgsordning viser sig at være en god idé, så vil vi udvide det til hele kommunen,” siger Rosa Lykke Yde, formand og byrådskandidat for SF.

SF håber meget, at fremskudt borgerservice kan blive en katalysator for livet i de små byer.

”Vi vil gerne udvikle på den her idé og koble den på lokale velfærdscentre, hvor der også kan være tilknyttet personale. Man kunne have biblioteksservice, apoteksudsalg, en lille butik. Det kunne også være fællesspisning, frivilligcenter eller pakkeudlevering. Der er rigtig mange muligheder. Det må så være op til de, der bor i byen, at finde de løsninger, der giver mening for dem.”

Video: Rosa fortæller om fremskudt borgerservice i Øster Velling: https://youtu.be/ugJHcSfQXb0

Du kan læse mere om SFs politik for landdistrikterne i valgprogrammet: http://www.sf-randers.dk/wp-content/uploads/2017/10/VALGPROGRAM-KV17-WEB.pdf

Læs mere om fremskudt borgerservice på Randers Kommunes hjemmeside: https://landsbyer.randers.dk/nyheder-landsbyer/fremskudt-borgerservice-i-havndal/

Landdistrikterne tilbage på det politiske landkort

Så mange som hver tredje af kommunens borgere bor i landdistrikterne uden for
Randers by. Selv bor jeg i Fårup, og kunne ikke tænke mig at bo noget andet sted. Alligevel kan vi tit føle os overset politisk. Randers Kommune skal være et godt sted at bo hele livet, både på landet og i byen. Derfor skal vi også tage vare på lokalområderne.

Bedre busruter og flere afgange er helt centralt for at kunne udvikle landdistrikterne og
tiltrække tilflyttere. Særligt er mange unge afhængige af bussen for at kunne komme ind
til deres uddannelsesinstitutioner. Bedre offentlig trafik er en SF-hjertesag, men især
når vi taler om at skabe sammenhængskraft i landdistrikterne er det absolut
nødvendigt.

Det vil også bevirke til et bedre erhvervsliv i oplandet. For eksempel fortæller
DermaPharm i Fårup, at en stærk kollektiv trafik spiller en rolle, når de skal rekruttere
medarbejdere. Det bør vi lytte til!

Vi skal udvikle landsbyerne, så de bliver endnu bedre at bo i. Og vi skal gøre det
sammen med de lokale folk. Derfor vil jeg styrke nærdemokratiet ved blandt andet at
knytte en fast kontaktperson fra byrådet til hvert lokalråd eller borgerforening. Så ved
lokalrådene, hvem de skal kontakte, når der er noget politisk i spil i deres område. Det
ville i mange tilfælde kunne styrke lokalrådene og borgerforeningernes indflydelse.

Vi skal også have borgerservicen tilbage til nærområderne. Lige nu skal mange køre
rigtig langt for at få hjælp fra deres kommune. Det er ikke fair! I SF vil vi lave lokale
velfærdscentre. De kan indeholde forskellige servicetilbud, afhængig af deres behov. Det
kan være kommunal borgerservice, sundhedspleje, biblioteker, lokalhistoriske arkiver
eller apoteker.

De mange landdistrikter er vidt forskellige, og har deres helt eget særpræg. Det er en
mangfoldighed, vi skal passe godt på. Det gør vi med nærdemokrati og
borgerindflydelse på landdistriktspolitik.

Vi skal finde lokale løsninger sammen med de lokale folk om lige præcis deres lokale
forhold. Nogle steder halter det med at få ordentligt internet til alle. Andre steder er det
sikre skoleveje og ordentligt snerydning. Vi skylder vores landdistrikter at ordne dette.
Vores skønne landsbyer skal både være attraktive at flytte til, arbejde i, bo i og leve i.

Et skuffende punktum på ”samarbejdet” i byrådet

Med afslutningen på budgetforhandlingerne er det tid til at gøre lidt status på det “brede samarbejde”, og det ser lidt sørgeligt ud.

Borgmesteren gik i sin tid til valg på, at han kunne samle byrødderne og borgerne. Han har selv været ude at sige, at de fleste af hans beslutninger fik opbakning fra størstedelen af byrådet. Det er dog rimeligt misvisende. Flere toneangivende forhandlinger endte med det snævreste flertal, 16 mod 15.

Budgettet for sidste år og dermed blandt andet Hal 4: Vi er ikke per definition imod store investeringer, hvis de virkelig kan styrke vores image og polstre vores økonomi. Men til projektet tog 16 byrødder 130 millioner fra andre områder, som de 15 andre ikke syntes, der var økonomi til. Særligt når de 16 ikke synes, at det var nødvendigt med en undersøgelse af behovet for en arena.

Og den såkaldte genopretningsplan for familieområdet, hvor man fyrede 10 ansatte, lukkede en døgninstitution og skar mange millioner fra plejefamilierne. Og nu fraråder fagforbundet SL, at plejefamilier tager imod plejebørn fra Randers kommune på grund af dårlig behandling i forløbet.

Og dette års budget: 160 millioner til rådighed og en masse stemmer, der forgæves råber på bedre skoler.

Alle disse beslutninger handler om store summer penge, der har en kæmpe indflydelse på vores borgeres liv. De burde ikke have været gennemført med mindst muligt flertal.

Og med frikadellesagen har de 16 byrødder endda taget monopol på de værdier, som vi signalerer gennem vores beslutninger. Et nyt randersimage, der nåede hele vejen til New York – at danskere går op i at diskutere i detaljer, at børnehavebørn skulle spise svinekød ugentligt. Selv om 15 af byrødderne klart mente, at der måske var vigtigere ting at tage sig af.

Smalle beslutninger gavner aldrig borgerne: Når man går efter beslutningerne med mindst mulig opbakning, bliver de ustabile. Det er en udfordring for demokratiet, når et så stort mindretal udelades. Borgerne har valgt dem til at repræsentere dem, og det må man have respekt for – uanset politisk overbevisning. Og så skal der også meget mindre til, før beslutningerne bliver rullet tilbage.

Vi ærgrer os bare samtidig over al den tid, der er gået med at diskutere frikadeller og multiarenaer. Vi kunne have brugt den tid på at diskutere de udfordringer, som vi primært er sat til at løse. De kommunale kerneopgaver. Velfærden.

I Randers løber folk tør for mad

Jeg er rystet og bekymret over de konsekvenser kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen medfører. De menneskelige konsekvenser er tydelige også I Randers, for virkeligheden er, at folk løber tør for mad.

Jeg er medlem af Venligboerne i Randers og på Venligboernes facebooksiden kan jeg med gru følge med i, hvordan mange børnefamilier, allerede i midt på måneden er løbet tør for penge til mad. Hver eneste måned i dette år har, vi kunne se familier, der har måtte anmode andre om hjælp til mad, og hvor jævnligt der efterspørges basale varer som mad, bleer og modermælkserstatning. Heldigvis er mange borgere i kommunen hurtige og villige til at hjælpe disse familier, ud af deres egen lomme, men det er nye tider i vores samfund. Fattigdom i vores kommune er en realitet.

I SF arbejder vi benhårdt for at få afskaffet kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. For det skaber mere ulighed at medborgere, der er på offentlig forsørgelse og i forvejen er presset i livet, skal forsøge at overleve på alt for lave ydelser. Det skaber fattigdom og antallet af børn, der vokser op i fattigdom er igen stærkt stigende. Det er en menneskelig katastrofe og er med til at ødelægge velfærdsstaten, som vi kender den.

I Randers kommune må vi også få øjnene op overfor denne nye virkelighed, for der er ting, vi kan gøre for de mennesker, der er ramt her. Vi bør skabe lettere adgang til enkeltydelser og vi må skabe små kommunale “225-timer-jobs”. Det er blot to bud på hvad vi kan gøre i kommunalt regi. Og vi må ikke sidde afventende og gøre ingenting, mens mennesker må tigge på Facebook efter mad. Det er simpelthen for ikke acceptabelt i vores overflodssamfund.

I SF sender vi en stor og varm tak til alle jer, der hjælper de, der ikke har nok. I gør en kæmpe forskel, og vi vil i SF gøre hvad vi kan for at ændre på de hårde vilkår. Det er muligt, at ikke alle har det, som jeg, men min mad smager bare bedre, hvis også naboen er mæt.

Integrationsydelse skaber fattigdom og hindrer integration

“I Syrien kunne jeg ikke sove på grund af krigen, i Danmark kan jeg ikke sove på grund af økonomien,” læste jeg i avisen, en syrisk familiefar havde udtalt. Han er, som så mange andre nyankomne flygtningefamilier, meget bekymret og frustreret. Desuden må vi ikke glemme, at de mange nyankomne kommer krigstyngede til landet, og at deres traumer og bekymringer ikke blev efterladt ved den syriske grænse.

Den nytiltrådte Venstre-regering indgik forlig med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative, om at indføre en ‘ny’ integrationsydelse 1. september 2015. Integrationsydelsen var i virkeligheden bare en genindførsel af starthjælpen, som ellers blev afskaffet i finansloven 2012, som led i afskaffelsen af de såkaldte fattigdomsydelser.

Denne integrationsydelse har kæmpe store konsekvenser. For en flygtningefamilie med børn er det stort set umuligt, at få økonomien til at hænge sammen med denne urimelig lave ydelse. De nyankomne skal nu leve med en ydelse på SU-niveau, men uden ret til børnepenge – eller tage lån, som de danske studerende, som de ofte sammenlignes med. I sidste uge kom SF med sit udspil til en integrationspolitik: ”Vi skal integrere flygtninge – ikke fattiggøre dem” er en af overskrifterne. Jeg kunne ikke være mere enig.

Randers kommune har generelt succes med, at rigtig mange nyankomne flygtninge kommer i arbejde eller begynder på en uddannelse gennem Jobcenterets integrationsprogram. Cirka halvdelen er i job efter tre år. Det er flot. Men hvad sker der med den anden halvdel? De skal leve af integrationsydelsen. Det har enorm betydning for deres og især deres børns hverdag?

En god start i landet giver bedre integration. Derfor er det simpelthen ikke i orden, at de voksne i flygtningefamilierne med børn, som går på sprogskole for hurtigt at lære dansk, og som måske endda samtidig er i ulønnet praktik for aktivt at søge job, også skal have massive økonomiske bekymringer.

Ud over at skulle lære et nyt sprog og en ny kultur at kende, skal de kæmpe med at dække bare de basale behov i familien. Bekymringer om ikke at have mad nok, vintertøj til børnene, eller ikke at vide hvordan de skal betale den næste husleje.

Integrationsydelserne er med til at skabe massiv fattigdom. Ligeledes vil det få alvorlige personlige og samfundsmæssige konsekvenser på længere sigt. Det vil naturligvis skade deres integration. Med disse økonomiske bekymringer bliver der ikke meget psykisk overskud til at lære et nyt sprog og til at integrere sig.

I SF mener vi, at det er helt afgørende, at vi hjælper de flygtninge, der har fået ophold i Danmark godt i gang. Derfor er det afgørende at staten ikke medvirker til, at flygtninge skal leve i fattigdom.

I Randers er det vigtigt, at vi får øje på denne udfordring og gør noget ved det. Vi må sikre, at særligt disse flygtningebørn, får en god opvækst og gode muligheder. Vi kan ikke vente på at regeringen kommer til fornuft, men vi kan med lokale tiltag, hjælpe disse familier. Med lokalpolitisk velvilje kunne man afsætte en pulje på fem millioner kroner til at sikre, at Randers forsat har en god integration i fremtiden.

Vi skal ikke overse de mange frivillige kræfter, der hver dag hjælper disse mennesker. Deres hjælp er fuldstændig uundværlig. Integration kommer nemlig ikke af sig selv, men kræver en indsats. Ikke kun for de som kommer her til, men en indsats fra os alle.