Bliver i morgen bedre end i går?

Ved kommunalvalget i november sendte vælgerne et klokkeklart signal; de ønskede en ny borgmester. Da valget blev Torben Hansen, var jeg fortrøstningsfuld og så frem til samarbejdet med socialdemokraterne. Jeg havde nemlig gennem hele valgkampen hørt om socialdemokraternes planer og visioner – og de var flotte.

Socialdemokraterne ville på det tidspunkt forebyggelse, de ville sikre et værdigt ældreliv, de ville løfte folkeskolen og specialområdet, og de ville prioritere socialområdet, hvilket blev gentaget i en pressemeddelelse den 29. september 2017, altså lige op til valget, med indledningen “I morgen skal blive bedre end i går”.

Derfor var SF Randers, ligesom mange andre, forsigtige optimister efter 4 år med benhård nedskæringspolitik. Endelig tegnede der sig, med 13 socialdemokratiske mandater, et flertal, der ville prioritere at få velfærden i balance igen.

Nu er det første budget i denne byrådsperiode med Torben Hansen, som borgmester vedtaget i Randers Kommune – og hvad har vælgerne så fået?

Budgettet, som er indgået mellem Socialdemokratiet og de blå partier i Randers byråd, afspejler på ingen måde, de valgløfter socialdemokraterne var så optagede af overbevise alle om under valgkampen.

Kære Socialdemokrater, “I morgen skulle jo blive bedre end i går”, men I formåede desværre kun at give os mere af det samme. Der skal nemlig endnu engang spares langt over 200 millioner. Børnene, skolerne, specialområdet, de ældre og socialområdet skal igen igen rammes af besparelser. Og det endda på trods af, at der rent faktisk var et flertal for at undgå velfærdsbesparelserne – præcis ligesom I selv ønsker det. Eller i hvert fald ligesom I ønskede det under valgkampen for et års tid siden.

Lige siden forhandlingerne har budgettet mødt massiv kritik af de røde partier/ lister i byrådet, af store dele af fagbevægelse og sågar af folk fra egne rækker.

Hvad er årsagen til, at I ikke gør, det I selv siger, I vil, når nu I har muligheden?

Forklaringerne fra socialdemokraterne har været forsvindende få og i høj grad uforståelige – og ingen er kommet med en forklaring på, hvorfor de ikke gennemførte deres egen politik, selvom de havde muligheden. For eksempel skriver medlem af Randers byråd Anker Boje i et læserbrev den 16. oktober 2018 “Vi har ikke nået alt det, vi gerne ville”. Ja tak, det tror jeg nok lige, vi alle sammen har forstået, men en forklaring på, hvorfor I ikke gjorde det, skal man lede længe efter.

Det ser ud som om, at det har været vigtigere for socialdemokraterne at lave et budget med de blå partier end at føre deres egen politik.

Med dette budget bliver i morgen ikke bedre end i går – tværtimod.

I SF står vi stadig tilbage og mangler en forklaring, og særligt et spørgsmål melder sig, Kære Socialdemokrater var det virkelig det værd?

Ikke et bredt budget, men et blåt budget

SF Randers er ikke med i det budgetforlig, der netop er indgået i Randers Kommune. Efter to dages forhandlinger stod det klart, at Socialdemokratiet ville indgå et udelukkende blåt budget. Socialdemokratiet ville hellere lave venstre-politik end at rykke mod venstre og lave rød og velfærdsvenlig politik.

”Det er ubegribeligt, at det endda sker med en socialdemokratisk borgmester, som vi selv i SF har peget på. Vi er faktisk både forbløffede og målløse over, at Socialdemokraterne vælger et rent blåt flertal, når der faktisk var et rødt flertal, som var klar til at tage ansvar. I den borgerlige lejr kan de nu ikke kun glæde sig over et blåt budget, men også over at det tyder på, at de har fået 13 ekstra socialdemokratiske mandater,”  siger byrådsmedlem for SF Randers, Charlotte Broman Mølbæk.

Randers Kommunes borgere står nu med et budget, der betyder nedskæringer på velfærden på over 200 millioner kroner og en massakre på næsten 50 millioner kroner på socialområdet alene. Socialdemokraterne vil hellere, sammen med Venstre, Konservative og DF, investere i mursten og asfalt – og skolebørn, unge, ældre og de mest allermest sårbare borgere i kommunen skal betale asfaltgildet.

”Randers Kommune ligger 15. sidst i forhold til hvor få penge, vi bruger pr. borger med særlige behov. Det betyder reelt set, at serviceniveauet for et handicappet barn, eller for den socialt udsatte, er skræmmende lavt. At der nu skal skæres yderligere 50 millioner kroner på de mest sårbare borgere er helt grotesk. Det kommer til at koste de mennesker så dyrt,” fortsætter hun.

I budgettet er der sat 40 millioner kroner af til opsparing til projekt Byen til vandet, 16 millioner kroner til veje, og der er endda penge til at give 3,5 million i driftstilskud til Randers Regnskov. Pengene findes ved hjælp af effektiviseringsbidraget, som er en reel 0,5% besparelse hvert år. Det betyder en årlig besparelse på 4,4 millioner kroner årligt på skolerne, 2 million kroner på daginstitutionerne, 2,5 million kroner på socialområdet og 4,4 millioner kroner på ældre- og sundhedsområdet. De socialt udsatte rammes dobbelt, da de også kan se frem til en besparelse på 15 millioner kroner årligt, hvis de er på kontanthjælp, uddannelsesydelse o.l.

”Der er jo ingen af de ting, som Socialdemokraterne lovede vælgerne i valgkampen, som er med i det her dybt asociale budget. Vi troede, at vi var enige om en skattestigning; at der skulle være flere voksne i daginstitutioner og skoler, og at vi ikke ville skære mere på socialområdet. Jeg tror da lige, at Socialdemokraterne glemte at fortælle deres vælgere, at det var asfalt og mursten først, og at pengene skulle tages fra vores kernevelfærd,” slutter Charlotte Broman Mølbæk.

SF Randers var som altid indstillet på at være med til at tage ansvar for kommunens budget. Derfor gik SF til forhandlingsbordet med en vilje til at finde en pragmatisk og bred løsning. Men med de enorme besparelser på kernevelfærden, der stadig var på bordet efter 20 timers forhandlinger, blev det ikke muligt. Man kan ikke tage ansvar ved at budgettere uansvarligt.

SF siger nej til rygeforbud i Randers Kommune

Et snævert flertal besluttede på mandagens byrådsmøde, at det ikke længere skal være tilladt at ryge i arbejdstiden. Forbuddet gælder i hele arbejdstiden – også under transport til og fra møder, ved hjemmearbejde, og det er heller ikke længere muligt at flekse ud for at ryge.

Baggrunden for den nye rygepolitik er visionen for et Røgfri Randers 2025 – en vision, som byrådet vedtog tilbage i 2014, hvor målet er, at Randers Kommune gennem en forstærket indsats får nedsat andelen af rygere væsentligt.

Men dette forbud går langt over grænsen for indsatsen, og det er slet ikke måden at gøre det på.

SF i Randers mener, at det er et helt urimeligt indgreb i medarbejdernes frihed. Det er overformynderi og udtryk for en rigtighedskultur, vi ikke bryder os om.

For SF i Randers er det vigtigt, at kommunens medarbejdere udfører sine arbejdsopgaver, og vi har stor tillid til, at det rent faktisk også sker. At nogle vælger at snuppe en rygepause, som man jo selv betaler for, skal kommunen ikke blande sig i.

Vi tror på, at mennesker selv kan vurdere, vi tror på den personlige frihed og mener, at den enkelte selv skal bestemme. Mangfoldighed er en styrke for Randers Kommune, og vi er ikke og skal ikke være ens.

Så om man ønsker at spise et stykke kringle, drikke en cola eller ryge en cigaret skal politikerne slet ikke blande sig i.

Derimod ønsker vi, at hjælpe vores medarbejdere, hvis de ønsker at holde med at ryge, da det er helt klart, at rygning er et kæmpe sundhedsproblem, men motivationen skal være der, og den kommer ikke med diskrimination og tvang.

Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv. SF i Randers ønsker arbejdspladser, hvor der er plads til alle – og det gælder både rygere og ikke-rygere.

Derfor blev det et nej fra SF i Randers til Randers Kommunes nye forbuds-rygepolitik.

 

 

Er der en Socialdemokrat til stede?

På mandagens byrådsmøde behandlede byrådet skolernes handleplaner. Handleplaner som har det primære formål at få budgetter i balance. Handleplaner hvor man eksempelvis på Rismølleskolen planlægger at hjemtage op til 20 elever fra specialtilbud indenfor en periode på et halvt år, uden så meget som at beskrive, hvilket tilbud, man vil hjemtage børnene til og uden at afsætte en krone til nye inklusionstiltag. 20 elever og deres forældre, vil altså inden for det næste halve år få besked om, at deres distriktsskole ønsker, at de tages ud af specialtilbuddet og kommer hjem på Rismølleskolen. På fx Vestervangsskolen tegner næsten samme billede sig, trods flere indsigelser fra både forældre og skolebestyrelse. Der er tale om ikke mindre end 38 økonomisk motiverede hjemtagelser i alt. Og så har vi ikke engang talt de børn med, som man samtidig vil vælge, IKKE skal tilbydes et specialundervisningstilbud fremover.

Det er i den grad rystende.

Og så skal vi på byrådsmødet lægge ører til vores socialdemokratiske Skole- og Uddannelsesudvalgsformand Steen Bundgaard henvise til, at vi bare kan gå med i budgetforhandlingerne til efteråret, at forældre har mulighed for at klage og supplerer med, at det er Socialdemokraterne, der tager ansvar… Har Skole- og Uddannelsesudvalgsformanden ikke forstået, at hjemtagelserne starter 1. august?

Samtidig undrer det mig såre, at Lise-lotte Leervad Larsen fra Socialdemokratiet kan stemme for hjemtagelserne. Det glædede mig virkelig, da netop hun blev valgt ind i det nye byråd. Da netop hun gjorde en stor dyd ud af at være folkeskolernes sande forkæmper under kommunalvalgkampen. På trods af det og på trods af at hun, om nogen, er fuldstændig bekendt med virkeligheden på Vestevangsskolen. Stemmer hun ikke imod disse handleplaner. Man tager sig til hovedet.

SF Randers havde på byrådsmødet stillet forslag om stoppe de planlagte hjemtagelser af børn fra specialtilbud i de økonomiske handleplaner for skolerne, og at skolerne i stedet skulle gøre brug af muligheden for forlængelse af afvikling af gælden, således at handleplanerne gennemføres uden hjemtagelser af børn fra specialområdet. Dette forslag stemte DF, Venstre og samtlige Socialdemokrater imod – og i stedet godkendte de samtlige handleplaner inklusive de varslede hjemtagelser af børn fra specialundervisningsområdet, dog undlod Christian Boldsen fra Venstre at stemme. Når en skole tager et barn hjem fra et specialtilbud for at rette op på sin økonomi, er det ikke barnets tarv, der står øverst, så er det økonomi. Kan børn og forældre i Randers Kommune være tjent med det? Jeg siger nej, mens jeg tager mig til hovedet og tænker, er der overhovedet en Socialdemokrat til stede?

 

Stop skolernes hjemtagelser af specialelever

På mandagens byrådsmøde skal vi blandt andet behandle skolernes handleplaner. Handleplaner som har det primære formål at få budgetter i balance.

Handleplaner hvor eksempelvis skoler planlægger at hjemtage op til 20 elever fra specialklasser indenfor en periode på et halvt år, uden så meget som at beskrive, hvilket tilbud, man vil hjemtage børnene til.

Helt konkret betyder dette, at 20 elever, som på nuværende tidspunkt trives og udvikler sig i et af kommunens specialtilbud, og deres forældre inden længe får besked om, at deres distriksstkole (almenskole) ønsker at de tages ud af specialtilbuddet og kommer hjem på egen skole. 20 elever – og dette er blot et eksempel på en handleplan fra en enkelt folkeskole. Disse handleplaner er der flere af.

SF i Randers finder handleplanerne helt uacceptable.

Men hvordan er det kommet så vidt? Dette er en direkte konsekvens af politikernes nye styringsmodel – hvis en skole har et underskud, skal skolerne som udgangspunkt have en økonomi i balance ved udgangen af et år. SF stemte imod denne styringsmodel. Vi er selvfølgelig ikke imod, at skolerne skal have balance i økonomien, men det må ikke gå udover børnene, som vi ser det ske nu.

Derfor glæder det os, at Skole- og Uddannelsesudvalget har besluttet, at skolerne alligevel kan afvikle gælden og få deres budgetter i balance over en længere periode, en mulighed som ingen skoler tilsyneladende har tænkt sig at benytte sig af.

Det er bekymrende og uetisk, når skoler tager elever hjem fra specialtilbud for at dække et underskud. Alle børn skal sikres et undervisningstilbud, der passer til den enkelte – også børn med handicap eller særlige behov.

Når en skole tager et barn hjem fra et specialtilbud for at rette op på sin økonomi, er det ikke barnets tarv, der står øverst, så er det økonomi.

Derfor har SF i Randers et klokkeklart ændringsforslag med på mandagens byrådsmøde.

”SF i Randers foreslår, at byrådet vedtager, at de planlagte hjemtagelser af børn fra specialtilbud i de økonomiske handleplaner for skolerne stoppes. Skolerne gør i stedet brug af muligheden for forlængelse af afvikling af gælden, således at handleplanerne gennemføres uden hjemtagelser af børn fra specialområdet.”

Dette vedtages, fordi det ikke skal være specialelever/børn med handicap/særlige behov, der skal betale for skolernes økonomiske udfordringer. Alle hjemtagelser af børn i specialundervisningstilbud kan udelukkende ske på baggrund af den kontinuerlige revisitering, vi allerede laver i Randers Kommune, hvor specialtilbuddet er med i en vurdering af, hvilket tilbud der fremover er mest hensigtsmæssigt for det enkelte barn.

Vi håber, at politikerne i byrådet kan se vanviddet i at hjemtage elever fra specialtilbud på baggrund af økonomi og fornuften i at stoppe handleplanerne, inden det er for sent.

 

Kære RLF, BUPL og Skolelederforeningen

Tak for jeres indspark i valgkampen. Lad os starte med at slå en ting fast. Når SF i Randers siger, at vi vil investere i folkeskolerne i Randers Kommune, så spiller vi ikke bare med ”musklerne”, så mener vi det.

Når stadig flere vælger fri- eller privatskoler, så bekymrer vi os. Når vi stadig ikke får alle børn med, når der igennem flere år rammebespares, og skolernes budgetter ikke holder – samtidig med at en gennemgribende og underfinansieret folkeskolereform sættes i søen. Når der samtidig lægges en ny skolestruktur – med alt hvad den har medført af diverse udfordringer, oven i hatten, og når I på vegne af hele skolens personale reagerer, så ved vi, at der er alt mulig grund til at handle og være oprigtige i de løfter, som vi kommer med her i valgkampen.

Vi har baseret vores budget på en skattestigning på 0,5 %. Det svarer til ca. 100,- kroner om måneden for en gennemsnitlig indkomst. Vi er fuldstændig klare på, hvordan vi ønsker at fordele midlerne – og folkeskolerne skal have 100 millioner kroner. Det kan lyde af meget, men det er rent faktisk, det vi mener, der skal til, hvis midlerne skal passe med ambitionerne.

Vi skal nemlig ikke blot have en stærk folkeskole. Vi skal have den bedste og den stærkeste folkeskole – og den skal være det foretrukne førstevalg. Personalet har vi. Det der mangler er netop flere økonomiske muskler, ro og tillid – og her har vi en opgave – sammen!

Uden lille skattestigning bliver budgettet et spil med ene tabere

V og DF vil ikke indse, hvor misligholdte skoler, daginstitutioner og andre områder er, og at en lille skattestigning er den mest effektive vej ud, kritiserer SF Randers forud for budgetforhandlingerne torsdag.

De seneste års nedskæringer forsvinder ikke, bare fordi dette års budgetforhandling bliver uden besparelser. Det siger SF-borgmesterkandidat Charlotte Broman Mølbæk, der mener, at Venstre og DF burde gribe løsningen nu – i stedet for at acceptere en situation, hvor pressede områder forbliver pressede:

“En skattestigning på 0,5 procent betyder cirka 100 kroner for den gennemsnitlige borger – en lille sum, men en kæmpe redningsline til vores børns institutioner og skoler,” siger hun. Særligt ved forebyggende velfærd øger besparelser udgifterne på sigt:

“Familieafdelingens pressede personale flygter, og vi taber viden og effektiv sagsbehandling, hvilket gør det dyrere. Og specialundervisningen mangler 12 millioner til at løfte opgaven med at gøre børnene fagligt dygtige og socialt rustede til en god og selvhjulpen tilværelse. De risikerer at falde igennem uddannelsen og lande på langvarig kontanthjælp. Det er uansvarligt af os – økonomisk og socialt,” siger hun.

Den hurtige og effektive løsning blev stemt ned
Kommunen kan ansøge om at lave skattestigningen sanktionsfrit – herved undgår kommunen at betale de indtjente skattekroner til statskassen året efter. Sanktionsfrit er billigst for kommunen og for borgerne.

“Men den mulighed stemte 16 mod 15 byrødder ned i mandags. I stedet for at gøre noget, som vi ved vil virke her og nu, vil Venstre og DF hellere vente spændt på alle de indtægter og tilflyttere, Hal 4 og erhvervslivet skal indbringe,” ærgrer Charlotte Broman Mølbæk sig og fortsætter:

“Så forhandlingerne bliver svære. Vi ville have haft det anderledes. Men vi kæmper selvfølgelig med det mandat, borgerne har givet os, for skolerne, specialundervisning, handicapområdet, familieafdelingen, socialområdet og daginstitutionerne,” siger hun og afslutter med en opfordring til borgerne:

“Men hvis I også er trætte af at se os fedte med små beløb mellem områder, der egentlig mere trænger til en ordentlig hånd – så hjælp os med at få flertal for en lille skattestigning efter november.”

Dette vil SF Randers arbejde for til budgetforhandlingerne:
Gratis psykologhjælp til unge under 25. Tilbud om behandling for PTSD. Mentorstøtte til indvandrerkvinder. Bedre sammenhæng i kommunen med flere busafgange. Klimasikring ved Storkeengen i Vorup. Mikroplast-udfasning. Cykelstier uden for Randers by. Breddeidræt og renovering af Dronningborghallen. Ungerådet – fast budget til ungeteltet. Indsats mod hjemløshed. Bedre snerydning omkring skoleveje. Øvelokaler. Flere sagsbehandlere på Jobcentret.

Fælles fodslag

I sidste uge var en række unge politikere fra Malawi på besøg i Randers. De har på en ugelang tur været rundt i Danmark arrangeret af SF og Venstre for at få inspiration til, hvordan unge bliver demokratisk dannede og bliver involveret i demokratiet.

Netop Venstre og SF har i den indeværende byrådsperiode i høj grad arbejdet sammen om, at sikre bedre vilkår for unge i Randers kommune.

Vi mener, at det er vigtigt, at de unge bliver hørt og har en god ungdom i kommunen, så de bliver boende eller kommer tilbage, når der skal stiftes familie.  Derfor har vi prioriteret at oprette et ungeråd, så de unge bliver inddraget og hørt på lige fod med øvrige grupper i samfundet. Trods fødselsvanskeligheder for ungerådet, så er vi sikre på, at et ungeråd er et middel til at opnå mere medindflydelse fra unge i kommunen, som hjertens gerne vil være med til at sætte deres præg på vores by og kommune.  Endvidere har vi kæmpet en fælles kamp for flere studiejob, som også er kommet på budgettet.

Det er vigtigt, at unge uddanner sig. Men det er i høj grad også nødvendigt, at unge får mulighed for at tilegne sig kompetencer ved siden af deres studie. Det er kun med til at ruste én til ens fremtidige liv på arbejdsmarkedet.  Trods uenigheder på flere områder, så har vore to partier i høj grad arbejdet sammen om ungepolitikken i denne byrådsperiode. Vi er overbeviste om, at vi også i den næste byrådsperiode kan arbejde sammen om, at sætte ungdommen på dagsordenen.

 

Af Christian Brøns, Randers, byrådsmedlem Venstre, og Charlotte Broman Mølbæk, Randers, byrådsmedlem SF.

Borgmesterduel mellem Claus Omann Jensen (V) og Charlotte Broman Mølbæk (F)

SF Randers inviterer alle til café, hvor borgerne kan tale med deres lokale SF-politikere og stille spørgsmål direkte i caféens debat mellem nuværende borgmester, Venstres Claus Omann Jensen, og SF-borgmesterkandidat Charlotte Broman Mølbæk.

 

I Randers Ugen, den 18. august fra klokken 16 til 19, slår MacAle dørene op for alle, der vil møde deres politikere personligt, stille spørgsmål, debattere eller bare heppe med på den indledende debat, hvor Charlotte Broman Mølbæk udfordrer den siddende Venstre-borgmester klokken 16 til 17. Her vil borgerne lægge spørgsmål i en hat, som derfra bestemmer, hvad debattørerne skal diskutere.

For borgmesterkandidaten og SF er overskriften et venskabeligt forum med højt til loftet, hvor der bliver masser af plads efter debatten til at tale personligt med sin politiker:

“Et folkestyre er ikke meget værd, hvis folket og politikerne ikke mødes – også med dem, de er uenige med. Kærlighed til demokrati må også medføre en vis grad af deltagelse. Og det kunne jo blandt andet være her til caféen,” siger Charlotte Broman Mølbæk. Hun ser caféen som en rigtig god mulighed for, at både vælgere og valgte kan komme til orde – på godt og ondt:

“Rigtig meget i valgkampen bliver randrusianerne, der skal høre længe på, at vi debatterer. Så det er vigtigt for SF, at vi også ‘giver mikrofonen videre’ til borgerne. Det er trods alt dem og deres holdninger, der er det egentlige centrum for enhver valgkamp. Så vi skylder dem at gå i dialog med dem om, hvad de mener, der er vigtigt,” siger Charlotte Broman Mølbæk.

Hun understreger samtidig, at caféen er tænkt for alle mennesker på alle niveauer af politisk interesse:

“Jeg kender mange, der stemmer, men som egentlig ikke ved meget om politik, og de bruger mig tit til at få afklaret helt basale spørgsmål, for eksempel om forskellige sager og holdninger i kommunen. Og det vil vi også meget gerne bruge caféen til. Borgerne må ikke tro, at det er en indspist klub kun for dem, der allerede er helt inde i kommunalpolitik og afklarede med, hvor krydset skal sættes,” siger Charlotte, der opfordrer alle til at kigge forbi og hilse på.

 

Info om arrangementet:

MacAle, Søndergade 2, 8900 Randers C. Fredag den 18. august 2017, kl. 16.00 til 19.00. Gratis entré. Ingen tilmelding. Mød gerne lidt før 16.00, da debatten starter på slaget.

SF og skolerne

SF i Randers er til enhver tid klar til at fortælle om, hvad vi mener, og begrunde de beslutninger, vi har taget. Men det er altså lidt underligt, når vi bliver kritiseret for en skolestruktur, som vi ikke har stillet forslag om – og heller ikke har stemt for.

Kalle Nielsen fra Enhedslisten skriver i et læserbrev om skolestrukturen. Han skriver blandt andet, at det virker håbløst med SF, og kritiserer os for, at vi ønsker et klasseloft på max 24 elever i klasserne på folkeskolerne i Randers Kommune. Det ser jeg som en kærkommen mulighed for at fortælle om, hvorfor SF indgik i forhandlinger om skolestrukturen, og om vores visioner for folkeskolerne fremover.

For det første valgte SF at deltage i forhandlingerne om en ny skolestruktur, fordi vi ville påvirke den så meget som muligt. Folkeskolerne er et af vores kerneområder, og vi har en masse politik, som vi gerne vil have gennemført. At få politik gennemført kan kun lade sig gøre, hvis man har et flertal på mindst 16 – og derfor indgik vi i forhandlingerne. Der var gode ting i grundforudsætningerne for en ny skolestruktur som flervoksen-undervisning og overbygningsskoler, men der var også nogle elementer, som var en udfordring.

SF i Randers var med til at bakke op om det første forslag, der blev sendt i høring. Men vi var slet ikke overbeviste om, at det skulle have den form, da vi var meget optagede af høringssvarene. Vi læste dem alle. I forhandlingerne fik vi i SF selve beløbet, der afsættes til inklusion, væsentligt forhøjet, men vi skulle også sluge kameler, som blandt andet var flere elever i klasserne. Det er ikke, og har aldrig været, god SF politik, men det var et kompromis i forhandlingsprocessen.

I efteråret trådte vi ud af forhandlingen. Det gjorde vi, fordi det kom frem, at nogle decideret havde løjet i byrådssalen om den mørklægning, processen var underlagt, og vi kunne ikke få svar om situationen fra Venstre, DF og Socialdemokratiet. Det, syntes vi, var uacceptabelt.

Da vi efterfølgende ville lave vores eget forslag til en skolestruktur, var det os ikke muligt at få hjælp af forvaltningen til at lave beregningerne – og vi kunne derfor desværre ikke give borgerne vores udgave af en skolestruktur i Randers Kommune.

I dag er vi i SF meget bekymrede for de konsekvenser, skolestrukturen har fået. Dårlig planlægning af processen samt uhensigtsmæssige beslutninger har skabt store udfordringer på skolerne i Randers, og det koster dyrt for elevernes trivsel og læring. Borgerne i Randers kommune har selv vurderet folkeskolen så lavt, at vi kommer på en sidsteplads i hele landet.

Vi er i SF i Randers glade for, at vi deltog i forhandlingerne, og vi forsøgte alt hvad vi kunne med vores ene mandat at præge forhandlingerne i en bedre retning. Men vi er samtidig rigtig godt tilfredse med, at vi forlod forhandlingerne, fordi vi ikke ville sætte SF aftryk på en mørklagt proces.

Jeg er personligt rigtig ked af den skolestruktur, der blev vedtaget – og SF kunne aldrig have været en del af det, som Venstre, DF og Socialdemokratiet valgte at vedtage.

Her til sidst. Det ville have været så meget nemmere for SF at stå uden for forhandlingerne fra start af og ikke forsøge at få vores politik i spil, men vi kastede os ind i forhandlingerne, fordi vi er i politik for at gøre en forskel. Det er sand SF-DNA, som stammer fra tiden, hvor Aksel Larsen stiftede Socialistisk Folkeparti. Man ville gøre en forskel, hvilket førte til bruddet med kommunisterne og Sovjet, og at SF blev en del af det røde kabinet, og en del af opbygningen af det velfærdssystemet i Danmark.

Vi vil i SF til enhver tid forsøge at forandre og udvikle politik – og bruge de mandater vi har. I vores valgprogram har vi lagt stien for, hvad SF vil arbejde for i næste byrådsperiode, og skolen er et af vores største fokusområder.

SF i Randers vil arbejde for max 24 elever i klasserne, kortere skoledage, bedre forberedelsestid, flervoksen-undervisning, mindre dokumentation, gratis morgenmad på skolerne, målrettet indsats ifm. elevfravær, flere penge til inklusion og til specialundervisning. Jo flere mandater vi får, jo nemmere er det at få tingene gennemført. Men uanset hvad, så kan vælgerne regne med, at SF vil forsøge at få SF politik gennemført, hvor det kan lade sig gøre. I vores optik er det nemlig uendeligt meningsløst bare at råbe højt udenfor. Det larmer bare, og politik giver kun mening, når vi gør en forskel.