Stop skolernes hjemtagelser af specialelever

På mandagens byrådsmøde skal vi blandt andet behandle skolernes handleplaner. Handleplaner som har det primære formål at få budgetter i balance.

Handleplaner hvor eksempelvis skoler planlægger at hjemtage op til 20 elever fra specialklasser indenfor en periode på et halvt år, uden så meget som at beskrive, hvilket tilbud, man vil hjemtage børnene til.

Helt konkret betyder dette, at 20 elever, som på nuværende tidspunkt trives og udvikler sig i et af kommunens specialtilbud, og deres forældre inden længe får besked om, at deres distriksstkole (almenskole) ønsker at de tages ud af specialtilbuddet og kommer hjem på egen skole. 20 elever – og dette er blot et eksempel på en handleplan fra en enkelt folkeskole. Disse handleplaner er der flere af.

SF i Randers finder handleplanerne helt uacceptable.

Men hvordan er det kommet så vidt? Dette er en direkte konsekvens af politikernes nye styringsmodel – hvis en skole har et underskud, skal skolerne som udgangspunkt have en økonomi i balance ved udgangen af et år. SF stemte imod denne styringsmodel. Vi er selvfølgelig ikke imod, at skolerne skal have balance i økonomien, men det må ikke gå udover børnene, som vi ser det ske nu.

Derfor glæder det os, at Skole- og Uddannelsesudvalget har besluttet, at skolerne alligevel kan afvikle gælden og få deres budgetter i balance over en længere periode, en mulighed som ingen skoler tilsyneladende har tænkt sig at benytte sig af.

Det er bekymrende og uetisk, når skoler tager elever hjem fra specialtilbud for at dække et underskud. Alle børn skal sikres et undervisningstilbud, der passer til den enkelte – også børn med handicap eller særlige behov.

Når en skole tager et barn hjem fra et specialtilbud for at rette op på sin økonomi, er det ikke barnets tarv, der står øverst, så er det økonomi.

Derfor har SF i Randers et klokkeklart ændringsforslag med på mandagens byrådsmøde.

”SF i Randers foreslår, at byrådet vedtager, at de planlagte hjemtagelser af børn fra specialtilbud i de økonomiske handleplaner for skolerne stoppes. Skolerne gør i stedet brug af muligheden for forlængelse af afvikling af gælden, således at handleplanerne gennemføres uden hjemtagelser af børn fra specialområdet.”

Dette vedtages, fordi det ikke skal være specialelever/børn med handicap/særlige behov, der skal betale for skolernes økonomiske udfordringer. Alle hjemtagelser af børn i specialundervisningstilbud kan udelukkende ske på baggrund af den kontinuerlige revisitering, vi allerede laver i Randers Kommune, hvor specialtilbuddet er med i en vurdering af, hvilket tilbud der fremover er mest hensigtsmæssigt for det enkelte barn.

Vi håber, at politikerne i byrådet kan se vanviddet i at hjemtage elever fra specialtilbud på baggrund af økonomi og fornuften i at stoppe handleplanerne, inden det er for sent.

 

Får 100 kroners skat folk til at flygte?

Der bliver virkelig diskuteret skattestigninger til debatterne. Og det er jeg glad for. Det er på tide, at vi får lagt alle de mulige løsninger på bordet. Også de svære.

For vi må erkende, at vi står i en svær situation:
Hver tiende elev uden afgangsbeviser, hver femte med for lave karakterer i dansk og matematik. Man har også forsøgt at spare sig ud af, at vi ikke har penge nok. Med store underskud på alle velfærdsområder til følge.

Når det er kommet så langt ud, er vi ikke i tvivl om vores prioriteter. Budgetterne skal passe til borgernes behov. Ikke omvendt.

Borgerne er enige med os i, at velfærden er vigtigst. 70 procent vil langt hellere have velfærd frem for skattelettelser. Så vover jeg den påstand, at de færreste ville flygte fra cirka 100 kroners skattestigning.

Og så er socialt ansvarlig politik også økonomisk ansvarlig politik. Forebyggelse er bedre end helbredelse. Det er økonomisk billigere at forebygge vores sociale problemer frem for at lade dem vokse sig større og dyrere.
Det gælder i skolen og resten af livet. Jo tidligere og hurtigere vi får hjælp, jo bedre. Og jo bedre udgangspunkt får vi for et selvhjulpent liv.

Erhvervslivet udpeger selv kvalificeret arbejdskraft som det vigtigste.
Og de tager hen, hvor arbejdskraften er. Det er blandt andet børnefamilien.

Her ved vi, at skoler og daginstitutioner er klart vigtigst, når de skal vælge, hvor de vil slå sig ned.

Børnebyer giver sammenhæng i børns liv og læring

Skole og børnehave sammen er en fantastisk ide.
For det giver sammenhæng i børnenes liv og i indsatsen omkring børnene.

Børnene får en lettere overgang fra børnehave til skole. Personalet kan meget lettere udveksle en større mængde vigtig viden om barnet, dets styrker, behov og gode tilgange til barnet.
Den fælles ledelse giver bedre muligheder for at sammentænke overgangen, fælles temaer, besøg i lokalerne op til skolestart og fælles aktiviteter for børnene på tværs af institutionerne.

Barnet bliver mere trygt og samtidig mere læringsparat.

Men alle de gode potentialer har børnebyerne i Havndal og Fårup været overladt til sig selv om at realisere. De har slet ikke fået hjælp til at skabe rammerne for en succesfuld opstart. Og det til trods for, at bestyrelserne i begge børnebyer har henvendt sig flere gange og bedt om hjælp.

Samtidig fik de ikke midler til en ansvarlig dækning af voksne i ydertimerne, så de var ofte alene med 16 børn. Det er uansvarligt, og vi er glad for, at der ser ud til at være fundet en lidt bedre løsning på Havndal.

Skolerne er, som vi alle ved, meget pressede for tiden. Men derfor er børnebyerne netop en glimrende idé. Skolerne har for eksempel en kæmpe inklusionsopgave, og her er mest mulig viden om barnets sociale tarv altså afgørende. Men det gavner sådan set alle børns sociale udvikling.

Derfor er børnebyerne en del af SF’s genopretningsplan på 100 millioner til skolerne. For de har et kæmpe potentiale.

Grønne investeringer gavner alle

SF har mange grønne visioner for Randers kommune.

Vi vil have flere grønne produktioner i virksomhederne. På virksomheden DermaPharm man lykkedes med en genanvendelse af materialer fra 24 til 59 procent på bare 3 år. Dermed reducerer de spildproduktionen væsentligt. Det skåner både deres virksomhed og vores klode for en hel del omkostninger.

Den indsigt skal vi have bredt ud til mange flere. Derfor vil vi etablere en enhed i kommunen, der hjælper de erhvervsdrivende med, hvordan deres produktion kan gøres mere bæredygtig, producere mindre affald og mindske energiforbruget.

Hvis vi skal gøre mærkbare indhug i CO2-udledningen, skal det også være meget mere attraktivt at tage offentlig transport. Derfor vil vi lave flere busruter og afgange. Busserne skal overgå til andre bæredygtige energikilder som biogas. På den måde mindskes forureningen endnu mere.

Det nye byråd skal lave grønne indkøbsaftaler. I SF har vi stillet forslag om i byrådssalen, at vi bør udfase de kommunale indkøb af produkter med mikroplast og kemikalier, der er skadelige for os og miljøet.

Vi tror på, at borgerne er miljøbevidste og gerne vil hjælpe. Derfor skal vi fortsætte med initiativer, der kan gøre det nemmere for borgerne at genanvende og sortere deres affald. Den grønne omstilling vil kun ske ved, at vi alle bidrager. At vi tænker grønt på alle niveauer.

Fremtiden er grøn. Det bliver den i hvert fald nødt til at være.

Hej, I unge! Sorry, vi ikke lige har snakket om jer

Vi politikere er alt for dårlige til at tale om, hvad vi skal gøre for jer unge. Ungepolitik i Randers drukner i diskussioner om frikadeller og hal 4. I SF mener vi at vi gør alt for lidt for de unge i Randers kommune.

Det vil vi gerne råde lidt bod på her. I dag vil vi meget gerne se jer på Café Von Hatten til vores FestiValg. Der vil være mad, koncert og debat, hvor I kan få svar på, hvad vi politikere vil for jer.

Men vi vil også fortælle lidt her, om hvad vi går til valg på, som kunne have interesse for jer:

Vi kan se, at nogle flytter væk på grund af uddannelse, eller fordi de synes, der mangler et miljø for dem. Det tager vi alvorligt. Vi ville hellere, at I blev. Derfor skal vi være med til at lave flere caféer, klubber, øvelokaler og meget andet.

Men vigtigst: I skal være med til at bestemme. SF har fået gennemført et Ungeråd. Her kan alle mellem 15 og 25 år stemme unge mennesker ind, som bliver jeres direkte talerør inde i byrådet om beslutninger, der handler om jer.

Vi har tidligere talt om gratis psykologhjælp til alle under 25 år. Depressioner kommer oftest i starten af tyverne. Og det undrer mig ikke. Mange unge føler sig under større pres af forventninger i dag. Om at være vellidte og sociale, se godt ud og præstere fagligt. Og helst vide i en tidlig alder, hvad man vil. Det er et pres, der kan gøre alle sårbare for en tid, og så skal man have hjælp til at komme videre.

Flere lærlinge- og praktikpladser er også et vigtigt led i at finde sin “rette hylde”. I skal have meget bedre mulighed for at prøve arbejdsmarkedet af. Og så oplever nogle, at de ikke kan afslutte uddannelsen, fordi der mangler praktikpladser. Der har vi et ansvar for at hjælpe jer.

I SF ønsker vi at styrke den kollektive trafik, og vi vil derfor give gratis busser til alle unge under 25. Vi skal også gøre det attraktivt at bruge bussen. Den går for sjældent. Især i de mindre byer er det et problem. Vi vil have flere busruter og afgange, så man både kan komme tidligt i skole og sent hjem fra byen. Det er langt grønnere end, hvis vi alle får bil.

Flere unge vokser op med et grønt mindset. I er miljøbevidste og tager personligt ansvar. Det er så godt at se. Vi skal bakke op om den grønne bevægelse. Ud over at bruge busser frem for biler kan vi også investere mere i bæredygtig energikilder som vindmøller og solceller. Og busserne skal overgå til mere energivenlige kilder som biogas. Vi skal sikre, at der er en grøn klode til jer i fremtiden.

Med alt dette tror jeg på, at vi kan give noget endnu bedre videre til jer og til de næste generationer af unge i Randers Kommune.

Et løft til skolerne så vi får alle børn med

Folkeskolen i Randers Kommune er hårdt medtaget. Og det er de svageste elever, der betaler prisen. I denne byrådsperiode har skolerne lagt krop til en omfattende ændring i skolestrukturen samtidig med, at en underfinansieret folkeskolereform skulle implementeres. Lærerne skal løbe hurtigere og har langt fra den tid til forberedelse, som det kræver, hvis vi vil have verdens bedste folkeskole.

SF vil investere 100 mio kr. i folkeskolen. Pengene skal blandt andet gå til flere voksne i klasserne, max 24 elever i hver klasse og mere forberedelsestid til lærerne.

Vi bliver nødt til at sikre, at inklusionen kommer til at fungere, da det er en kæmpe belastning at have børn i klasserne, der ikke får den støtte, de har behov for. Det er belastende for lærerne, for de andre elever og ikke mindst for det barn, der ender med at blive overladt til sig selv og føler sig alt andet end inkluderet.

Ikke alle børn med særlige behov har gavn af at gå i et almindeligt skoletilbud. Hvis vi ønsker at ruste disse elever bedst muligt til fremtiden, så nytter det ikke at sende dem i klasser, hvor de halter efter klassekammeraterne. De har brug for helt andre fællesskaber. Derfor vil SF også sikre, at der er penge til at bevare og opkvalificere specialtilbuddene. Her kan eleven opleve et fællesskab med ligesindede. Her er specialuddannet personale til netop disse børn og unge.

Der skal ro på skolerne. Det er dog kun muligt, hvis de får et løft i form af både flere midler og mere tillid. Folkeskolerne skal sættes fri til at gøre det, de er bedst til.

SF siger nej til en Venstre borgmester

Ved sidste kommunalvalg i 2013 var SF det eneste parti, der ikke pegede på en Venstre-borgmester. Nogle fik mange poster og penge, men for SF kunne vi ikke sige ja til at sætte en borgmester fra Venstre i front. Det gælder stadigvæk i dag!

Vi kommer ikke til at pege på en Venstre-borgmester ved dette valg. Vi er uenige i den liberalistiske vej, Venstre vil. Vi er uenige i, at der gives skattelettelser til erhvervslivet, mens de handicappede og mest udsatte igen står for skud. Det er ikke nogen overraskelse, at det er Venstres politik. Det havde vi forudset i SF.

I SF stiller vi op i politik for at gøre en forskel. Vi har en klar vision for Randers Kommune, der er socialt ansvarlig og i økonomisk balance. Vi vil investere i børnene, de unge, handicappede, de ældre og de sårbare, fordi vi ved, at tidlig forebyggelse hjælper og er billigere på den lange bane. Dette står i klar modsætning til Venstres politik.

Vi kan så forstå på et læserbrev af Henning Jensen Nyhuus, at Socialdemokraterne vil tættere på Venstre i en konstituering. Og så kan de små partier og lister så tilgå den konstituering, hvis de bliver godkendt. Sådan spiller klaveret ikke i SF. Når Henning Jensen Nyhuus mener, at det er vejen til mindre ballade, uenighed og smalle forlig, så ryster vi på hovedet i SF.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at SF er meget optagede af, at byrådet kommer til at samarbejde meget bedre og bredere i næste byrådsperiode. Ligesom vi har været meget optagede af at samarbejde vidt og bredt med dem, som vi kan blive enige med i denne periode.

SF stiller sig til rådighed med en tydelig og klar vision for Randers Kommune. Vi vil samarbejde bredt, hvor vi respekterer alle de medlemmer, som vælgerne sætter i byrådssalen. Vores ambition er, at alle kommer med i de store beslutninger – tilsvarende hvordan man gør det i andre kommuner landet over.

Vi vil ikke stille os tilfredse med smalle 16/15 forlig. Men visionen for Randers Kommune i social og økonomisk balance slipper vi ikke. Vi vil kun borgmesterposten for at kunne gennemføre politikken.
Vi vil ikke blot være kalif i stedet for kaliffen.

Flere kvinder i byrådet – flere perspektiver frem

Ligestilling handler om andet og mere end ligeløn. Det handler også om at blive
repræsenteret lige. Vores folkestyre skal afspejle folket.

Kvinderne er stadig i undertal i byrådet og på opstillingslisterne til kommunalvalget. Det
skrev Amtsavisen mandag den 30. oktober. Det er brandærgerligt. Jeg ville aldrig stemmes
ind udelukkende på grund af mit køn. Jeg vil først og fremmest måles på mine kompetencer
– og på, om folk tror på, at jeg virkelig brænder for mine mærkesager. Men, det er også et problem, at kvinderne er skævt repræsenteret.

Jeg mener personligt, at flere kvinder ved forhandlingsbordet og i udvalgsarbejdet vil betyde,
at kommunens udfordringer kan blive belyst fra flere vinkler og flere værdisæt.
For der ér forskel på kønnene og på, hvordan vi anskuer verden. Hvordan vi tænker,
handler. Og taler sammen! Man kunne håbe, på at det endda ville medføre mindre strid og
mere samarbejdsvillighed på tværs af partierne i Randers.

I hvert fald virker det andre steder. Der findes undersøgelser om, at mangfoldighed i
ledelsen betaler sig. Virksomheder med den mest mangfoldige ledelse tjener i gennemsnit
mere end 10 procent mere end virksomheder med lavest mangfoldighed i ledelsen.

Derfor deltager jeg i kampagnen “Kvinde På Tværs”. Det består blandt andet af en bustur
rundt i kommunen på lørdag. Her kan man møde kvindelige kandidater fra en lang række
partier og lister i Randers og høre om deres politiske prioriteter.

I SF mener vi, at alle er lige. Men vi er bestemt ikke ens. En mangfoldig befolkning kræver et
mangfoldigt byråd.

Jeg håber, at vi ses derude på busturen!

Flere velfærdscentre i de små byer

Fremskudt borgerservice er, ifølge SF, et godt eksempel på, hvordan man kan skabe borgernær service i kommunens små byer. SF så gerne ordningen udbredt i flere af landsbyerne, og at man koblede den på velfærdscentre.

Øster Velling er en af de tre byer, der er med i forsøgsordningen med fremskudt borgerservice. Ved hjælp af en computerstander i byens nyrenoverede forsamlingshus kan byens borgere hurtigt og nemt komme i kontakt med kommunen. Via webcam kan man få tilbudt personlig service uden at skulle køre ind til Randers.

”Det synes vi i SF er brandsmart. Vi vil endda gå så langt som til at sige, at hvis den her forsøgsordning viser sig at være en god idé, så vil vi udvide det til hele kommunen,” siger Rosa Lykke Yde, formand og byrådskandidat for SF.

SF håber meget, at fremskudt borgerservice kan blive en katalysator for livet i de små byer.

”Vi vil gerne udvikle på den her idé og koble den på lokale velfærdscentre, hvor der også kan være tilknyttet personale. Man kunne have biblioteksservice, apoteksudsalg, en lille butik. Det kunne også være fællesspisning, frivilligcenter eller pakkeudlevering. Der er rigtig mange muligheder. Det må så være op til de, der bor i byen, at finde de løsninger, der giver mening for dem.”

Video: Rosa fortæller om fremskudt borgerservice i Øster Velling: https://youtu.be/ugJHcSfQXb0

Du kan læse mere om SFs politik for landdistrikterne i valgprogrammet: http://www.sf-randers.dk/wp-content/uploads/2017/10/VALGPROGRAM-KV17-WEB.pdf

Læs mere om fremskudt borgerservice på Randers Kommunes hjemmeside: https://landsbyer.randers.dk/nyheder-landsbyer/fremskudt-borgerservice-i-havndal/

Landdistrikterne tilbage på det politiske landkort

Så mange som hver tredje af kommunens borgere bor i landdistrikterne uden for
Randers by. Selv bor jeg i Fårup, og kunne ikke tænke mig at bo noget andet sted. Alligevel kan vi tit føle os overset politisk. Randers Kommune skal være et godt sted at bo hele livet, både på landet og i byen. Derfor skal vi også tage vare på lokalområderne.

Bedre busruter og flere afgange er helt centralt for at kunne udvikle landdistrikterne og
tiltrække tilflyttere. Særligt er mange unge afhængige af bussen for at kunne komme ind
til deres uddannelsesinstitutioner. Bedre offentlig trafik er en SF-hjertesag, men især
når vi taler om at skabe sammenhængskraft i landdistrikterne er det absolut
nødvendigt.

Det vil også bevirke til et bedre erhvervsliv i oplandet. For eksempel fortæller
DermaPharm i Fårup, at en stærk kollektiv trafik spiller en rolle, når de skal rekruttere
medarbejdere. Det bør vi lytte til!

Vi skal udvikle landsbyerne, så de bliver endnu bedre at bo i. Og vi skal gøre det
sammen med de lokale folk. Derfor vil jeg styrke nærdemokratiet ved blandt andet at
knytte en fast kontaktperson fra byrådet til hvert lokalråd eller borgerforening. Så ved
lokalrådene, hvem de skal kontakte, når der er noget politisk i spil i deres område. Det
ville i mange tilfælde kunne styrke lokalrådene og borgerforeningernes indflydelse.

Vi skal også have borgerservicen tilbage til nærområderne. Lige nu skal mange køre
rigtig langt for at få hjælp fra deres kommune. Det er ikke fair! I SF vil vi lave lokale
velfærdscentre. De kan indeholde forskellige servicetilbud, afhængig af deres behov. Det
kan være kommunal borgerservice, sundhedspleje, biblioteker, lokalhistoriske arkiver
eller apoteker.

De mange landdistrikter er vidt forskellige, og har deres helt eget særpræg. Det er en
mangfoldighed, vi skal passe godt på. Det gør vi med nærdemokrati og
borgerindflydelse på landdistriktspolitik.

Vi skal finde lokale løsninger sammen med de lokale folk om lige præcis deres lokale
forhold. Nogle steder halter det med at få ordentligt internet til alle. Andre steder er det
sikre skoleveje og ordentligt snerydning. Vi skylder vores landdistrikter at ordne dette.
Vores skønne landsbyer skal både være attraktive at flytte til, arbejde i, bo i og leve i.