Giv de ældre kendte ansigter i hjemmeplejen

Tryghed er en kerneværdi for SF. Derfor synes vi, det er oplagt at give vores ældre faste
teams i deres hjemmepleje.

Ifølge Ældresagen fortæller sårbare borgere og ældre selv, at det kan være forvirrende og
utrygt, hver gang det er en ny hjemmehjælper, der banker på. Og det tror vi bestemt på.
Det er nemlig en privat ting at lukke mennesker ind i sit hjem. Og at lade andre hjælpe sig –
nogle gange med ret private opgaver. Så selvom vores hjemmepleje er meget dygtige folk,
der hjælper andre mennesker hver eneste dag og er afholdte af vores ældre, så er de “nye
ansigter” en udfordring. Kunne vi andre for eksempel forestille os at blive vasket af en, vi
ikke kendte?

Egentlig tror vi kun, at faste teams vil komme alle parter til gode. Hvis hjemmehjælperne er
fast tilknyttet de samme borgere, vil de lære dem bedre og hurtigere at kende. Relationen
bliver tættere, tryggere og dermed mere meningsfuld for begge. Samtidig lærer
hjemmehjælperen de enkelte borgeres behov at kende mere indgående – og hvordan han
eller hun bedst kan hjælpe med dem.

Når vi kender folk bedre, er vi også bedre til at aflæse, hvordan de har det. Tegn på
mistrivsel eller sygdom vil vi kunne opdage hurtigere. Dertil tror vi på, at kommunikation altid
bliver bedre mellem to mennesker, når de kender hinanden. En ordning med faste
hjemmehjælpere vil mindske risikoen for fejl og misforståelser.
Alle har ret til en tryg og værdig alderdom.

Til det skal vi bruge flere ting. Derfor vil vi i SF Randers give hjemmehjælperne mere køretid,
så transporten frem og tilbage ikke bliver regnet som “tid brugt på den ældre”. For det er det
ikke. De ældre skal have fuldt udbytte af de minutter, de får at vide, de har fået.
De to ting, sammen med en større valgfrihed for de ældre og mad af høj standard, er alle
sammen vigtige skridt i den rigtige retning.

Randers Kommune skal være et godt sted at bo – hele livet.

Et skuffende punktum på ”samarbejdet” i byrådet

Med afslutningen på budgetforhandlingerne er det tid til at gøre lidt status på det “brede samarbejde”, og det ser lidt sørgeligt ud.

Borgmesteren gik i sin tid til valg på, at han kunne samle byrødderne og borgerne. Han har selv været ude at sige, at de fleste af hans beslutninger fik opbakning fra størstedelen af byrådet. Det er dog rimeligt misvisende. Flere toneangivende forhandlinger endte med det snævreste flertal, 16 mod 15.

Budgettet for sidste år og dermed blandt andet Hal 4: Vi er ikke per definition imod store investeringer, hvis de virkelig kan styrke vores image og polstre vores økonomi. Men til projektet tog 16 byrødder 130 millioner fra andre områder, som de 15 andre ikke syntes, der var økonomi til. Særligt når de 16 ikke synes, at det var nødvendigt med en undersøgelse af behovet for en arena.

Og den såkaldte genopretningsplan for familieområdet, hvor man fyrede 10 ansatte, lukkede en døgninstitution og skar mange millioner fra plejefamilierne. Og nu fraråder fagforbundet SL, at plejefamilier tager imod plejebørn fra Randers kommune på grund af dårlig behandling i forløbet.

Og dette års budget: 160 millioner til rådighed og en masse stemmer, der forgæves råber på bedre skoler.

Alle disse beslutninger handler om store summer penge, der har en kæmpe indflydelse på vores borgeres liv. De burde ikke have været gennemført med mindst muligt flertal.

Og med frikadellesagen har de 16 byrødder endda taget monopol på de værdier, som vi signalerer gennem vores beslutninger. Et nyt randersimage, der nåede hele vejen til New York – at danskere går op i at diskutere i detaljer, at børnehavebørn skulle spise svinekød ugentligt. Selv om 15 af byrødderne klart mente, at der måske var vigtigere ting at tage sig af.

Smalle beslutninger gavner aldrig borgerne: Når man går efter beslutningerne med mindst mulig opbakning, bliver de ustabile. Det er en udfordring for demokratiet, når et så stort mindretal udelades. Borgerne har valgt dem til at repræsentere dem, og det må man have respekt for – uanset politisk overbevisning. Og så skal der også meget mindre til, før beslutningerne bliver rullet tilbage.

Vi ærgrer os bare samtidig over al den tid, der er gået med at diskutere frikadeller og multiarenaer. Vi kunne have brugt den tid på at diskutere de udfordringer, som vi primært er sat til at løse. De kommunale kerneopgaver. Velfærden.

Virkeligheden er løbet fra skattestops-tænkning

Enhver politisk diskussion blev erstattet af et regneark i november 2001, da Fogh Rasmussen proklamerede skattestoppet, der siden har stået som en urokkelig stele i den politiske debat. Et dogme, vi underlægger os selv og hinanden at diskutere ud fra.

Lokalpolitikeren skal nu udelukkende koncentrere sig om at argumentere for de besparelser, som skattestoppet har medført. Forklare sig ud af, hvorfor ét område fik penge frem for et andet. Hvorfor man har taget proppen fra én lækage for at stoppe en anden.

Vores argument for en skattestigning er alene, at vi vil genoprette velfærden og genindføre et større rum for politiske ideer. Vi skal tage magten tilbage til at diskutere, hvad vi vil med politik. Og hvordan vi ønsker at behandle vores offentligt ansatte, vores udsatte og ældre, vores børn og unge.

En noget ‘randerledes’ prioritering i byrådet
Men så lad os se på noget af det, flertallet i byrådet har prioriteret: Hal 4. Den lader vi stå for sig selv. Frikadellesagen, hvor vi fik verdensomtale for at detailstyre børns kost frem for at prioritere deres voksenkontakt. Og så ”branding” af byen:
Vi er lidt ‘randerledes’. Den nye grundfortælling om Randers. Fulgt op af et usammenhængende Randers-logo, der ligner, at grafikeren ikke har kunnet tage et fornuftigt valg.

Egentlig et rammende billede af byrådsflertallets forvaltning af midlerne.

Borgernes penge skulle prioriteres mere respektfuldt. Til det, kommunen primært skal:
Sørge for dem, der ikke kan sørge for sig selv. Give alle lige muligheder for en fremtid og et godt liv.

Hvad er vi kendt for? Og hvad vil vi kendes for?
Vi er faktisk desværre lidt ’anderledes’. I landsdækkende undersøgelser stikker vi ud på nogle virkelig kedelige ’udmærkelser’:
En førsteplads i mistillid til folkeskolerne. En førsteplads i mistillid til vores borgmester.

Lange ventelister på alle privatskoler viser, at vi trænger til en modernisering af den folkelige skole. En skole, hvor alle – på tværs af sociale klasser og etnisk baggrund – kan mødes om læring, samvær og oplevelser.
En investering i børn og unge varer hele livet. Og vi kan nå rigtig langt ved at sætte kommuneskat bare 0,5 procent op. I omegnen af 100 kroner hver måneden fra den gennemsnitlige randrusianer.

Tiltræk nye tilflyttere – så kan skatten måske sættes ned igen
Når vi begynder at trække familier til kommunen med en bedre daginstitution og folkeskole – så stiger indtægterne, og vi kan måske nedsætte skatten igen.

Vi skal dog ikke gøre os til spåkone, om det skrifttype-forvirrede Randers-logo ender med at trække erhverv og indbyggere til kommunen på lang sigt.

Men vi tør påstå, at når spirende børnefamilier læser om vores bedrøvelige indsats for særligt daginstitutioner og skoler – så er de ikke motiverede til at flytte hertil.

Og det vælger vi at gøre noget ved nu – for nuværende og kommende randrusianere.

Læserbrev af Charlotte Broman Mølbæk, Rosa Lykke Yde, Ann Søndergaard Pedersen og Bent Olesen

Husk anerkendelsen af medhjælpernes arbejde

Beboerlistens byrådskandidat og folketingskandidat for Enhedslisten Helle Nielsen skrev et læserbrev i mandags om mange smukke ting. Om minimumsnormeringer og at lytte til pædagogerne og give dem tid til pædagogiske aktiviteter.

I SF ved vi, at Beboerlisten deler rigtig mange visioner med os. Men derfor glædes vi stadig, hver gang dette kommer frem. For det er godt at se, at vi kan forvente en fælles front for bedre velfærd – den dag, hvor vi kan få mobiliseret hele venstrefløjen ind til forhandlingerne.

Vi skal nemlig lige præcis have flere voksne i daginstitutionerne. Og kæmpe for en økonomi, der tillader 3-6-minimumsnormeringer, 3 vuggestuebørn pr. voksen og 6 børnehavebørn pr. voksen. Og vi er meget enige om, at pædagogerne har en høj faglighed og viden om barnets tarv og udvikling.

Men – derfor stoler vi også på, at fagfolkene selv ved, hvordan personalesammensætningen fungerer bedst. Og netop pædagogernes eget fagforbund BUPL anbefaler en fordeling med 80 procent pædagoger og 20 procent medhjælpere. Det må vi fra byrådets side tage til os.

Samspillet mellem pædagog og medhjælper har jeg selv gode erfaringer med fra den pædagogiske virkelighed. Selvfølgelig skal der være tilstrækkeligt uddannet personale til at skabe de vigtige pædagogiske relationer og aktiviteter. Men i SF Randers kan vi også se meget godt ved medhjælpere.

Medhjælperne skal, netop fordi de ikke er uddannede, bare koncentrere sig om den nære, gode relation med børnene. Desuden er der mange praktiske opgaver omkring børnene, hvor medhjælperne kan tage fat, så pædagogerne kan fokusere mere på selve det pædagogiske arbejde.

Og noget helt andet. Hvis vi fjerner medhjælperstillingen, fjerner vi denne jobmulighed fra unge, som måske overvejer at blive pædagog – men som ikke ved, om det er et job for dem. Den indsigt skal vi kunne give dem. For deres og fagets skyld. Ellers må vores unge tage chancen og måske, efter årevis af dyr uddannelse, erkende, at de alligevel passede bedre ind i et andet arbejde.

Så – det er lidt offensivt at sammenligne vores medhjælpere med usikre el-installationer. At medhjælpere hjælper børn med praktiske ting, leger med dem og sætter givende lege i gang – det er altså noget andet end at sætte amatører til at pille ved 230 volt i væggen.

Lad mig i stedet kvittere med et, måske mere rammende, billede på Helle Nielsens forslag:
Det svarer til at sige, der kun må være kokke ansat på kroen.

Rosa

1 ud af 10 uden afgangsbevis – vi skylder eleverne at gøre noget nu

Kedelige nyheder, man kunne åbne op for på skoleområdet. Randers Kommune med en ny, sørgelig førsteplads i Østjylland. Flest folkeskoleelever, der ikke fik deres afgangsbevis i 2016. Hver 10. elev i 9. klasse får ikke deres afgangseksamen i Randers kommune og på Nørrevangsskolen klarer de sårbare elever sig skidt . Mon ikke det er en af konsekvenserne ved besparelserne, ved skolereformen og ved skolestrukturen, der begynder at vise sig nu?

Folkeskolerne i Randers Kommune har været meget igennem i de seneste 4 år. Først ramte en landsdækkende skolereform og en katastrofal lockout af lærerne. Dernæst rullede skolestrukturen, hvor 5 skoler og en del overbygninger blev lukket. Elever og personale blev rykket rundt og skulle indenfor meget kort tid omstille sig til en helt ny hverdag. Samtidig har Venstre og DF valgt at pålægge skolerne besparelser. Skolestrukturen og den forhastede implementering har kostet dyrt og skabt store udfordringer på skolerne.

På den måde har man skabt nogle meget svære rammer for personalet og for eleverne på skolerne. Jeg kender ikke de mange elever, der nu står uden afgangsbevis. Men jeg forestiller mig, at unge mennesker, der reagerer på de her omvæltninger, er nogen, der har manglet den ekstra hjælp fra deres lærer, som har haft travlt nok med at holde samling på hele klassen. Der har savnet kammerater i skolen. Der har savnet hjælp fra forældrene til at forstå pensum og til at forblive motiveret. Unge, der, hvis de bare havde fået den ekstra hjælp, kunne have stået med et afgangsbevis i hånden nu sammen med deres venner. Nu risikerer vi, at de i stedet forbliver tabt på uddannelsesgulvet.

Det er for dyr en pris – for eleverne og skolens personale. Det kræver handling nu.

Derfor vil SF i Randers gå til budgetforhandlinger med forslag om at styrke folkeskolerne væsentligt. Vi vil tilføre flere penge til fler-voksne-undervisning – særligt i indskolingen, hvor den tidlige indsats giver eleven ressourcer hele vejen op gennem folkeskolen. Vi skal prioritere samarbejde på tværs af faggrupper. Vi skal prioritere udvidet forældresamarbejde, inklusion – og ikke mindst vil vi afsætte en pulje til kompetenceudvikling. Derudover skal Nørrevangsskolen have en større pulje til mange flere timer med flere voksne i undervisningen, som skal være med til at understøtte opgaven med at styrke de sårbare elever endnu mere.

Vi skal gøre det nu, for eleverne har ikke råd til, at vi venter. Det gælder deres fremtid og muligheden for at få et godt liv – hele livet. Politikerne i Randers Kommune må tage ansvar og skabe optimale rammer for eleverne og for personalet på skolerne.

Vi har oplevet et stort tilbageskridt – men sammen kan og skal vi videre.

Fælles fodslag

I sidste uge var en række unge politikere fra Malawi på besøg i Randers. De har på en ugelang tur været rundt i Danmark arrangeret af SF og Venstre for at få inspiration til, hvordan unge bliver demokratisk dannede og bliver involveret i demokratiet.

Netop Venstre og SF har i den indeværende byrådsperiode i høj grad arbejdet sammen om, at sikre bedre vilkår for unge i Randers kommune.

Vi mener, at det er vigtigt, at de unge bliver hørt og har en god ungdom i kommunen, så de bliver boende eller kommer tilbage, når der skal stiftes familie.  Derfor har vi prioriteret at oprette et ungeråd, så de unge bliver inddraget og hørt på lige fod med øvrige grupper i samfundet. Trods fødselsvanskeligheder for ungerådet, så er vi sikre på, at et ungeråd er et middel til at opnå mere medindflydelse fra unge i kommunen, som hjertens gerne vil være med til at sætte deres præg på vores by og kommune.  Endvidere har vi kæmpet en fælles kamp for flere studiejob, som også er kommet på budgettet.

Det er vigtigt, at unge uddanner sig. Men det er i høj grad også nødvendigt, at unge får mulighed for at tilegne sig kompetencer ved siden af deres studie. Det er kun med til at ruste én til ens fremtidige liv på arbejdsmarkedet.  Trods uenigheder på flere områder, så har vore to partier i høj grad arbejdet sammen om ungepolitikken i denne byrådsperiode. Vi er overbeviste om, at vi også i den næste byrådsperiode kan arbejde sammen om, at sætte ungdommen på dagsordenen.

 

Af Christian Brøns, Randers, byrådsmedlem Venstre, og Charlotte Broman Mølbæk, Randers, byrådsmedlem SF.

Nej til flere besparelser på specialundervisningsområdet

”Folkeskolerne bløder”, skriver Venstres Christina Kjærsgaard i et læserbrev vedrørende de kommende besparelser på specialundervisningsområdet. Men alligevel har Venstre tænkt sig at sende forslaget om store besparelser på området i høring.

Men det vil vi ikke være med til i SF. For ja skolerne bløder, og ja det går desværre allermest udover de mest udsatte og sårbare børn. De børn, der ikke bare er skabt til at sidde på sin bagdel og lære i en stor klasse på over 20 elever. De elever har lige så meget krav på at lære, udvikle sig, trives og blive lige så dygtige, som de kan blive, og det kræver en ekstra indsats.

Nogle skal skærmes og i mindre tilbud, mens andre har brug for en voksen, der kan guide dem gennem deres dag, så de kan koncentrere sig om at lære, og så de ikke kommer i voldsomme konflikter. Får de ikke den rette hjælp, så bliver konsekvensen, at de netop ikke bliver så dygtige, som de har mulighed for, og at deres trivsel forringes betydeligt. Det er en menneskelig katastrofe og et svigt fra det offentlige, hvilket bliver meget dyrt på den lange bane. For det betyder, at de ikke kommer på arbejdsmarkedet, eller at de har brug for langt flere indsatser som voksne.

Vi ved, at tidlig forebyggelse virker, og derfor virker det totalt grotesk, at man vil spare på et allerede for presset område. En ret omfattende rapport fra KORA konkluderer, at vi i Randers kommune bruger ca. 3-4 % mindre på specialundervisning, end man kunne forvente, fordi vi har flere udsatte og sårbare borgere i kommunen.

I SF mener vi, at vi i det mindste bør investere de ekstra 3-4 % på specialundervisning, og hvis vi sad med et flertal, ville vi give området flere midler til netop at kunne varetage den meget vigtige opgave og i øvrigt til, at man på skolerne kan få flere ressourcer til inklusion. Vi mener, at det er en investering i mennesker, og det er en investering i fremtidens Randers Kommune, hvor vi får flere sårbare unge i uddannelse og langt færre voksne på varige overførselsindkomster. Skal vi nogensinde vende den udvikling, så skal den ske nu – i daginstitutionerne, skolerne og SFO´erne.

Alle mennesker har brug for og krav på et værdifuldt liv. Det gælder også for Sofie med infantil autisme, der kun kan overskue små sammenhænge, ligesom det gælder for Anton med ADHD, der har alt for meget krudt bagi i forhold til at kunne sidde stille, og som hele tiden kommer til at forstyrre i timerne. De går i stykker på at være i den almindelige folkeskole uden hjælp, fordi vi politikere hellere vil bruge pengene et andet sted. Det vil vi ikke være med til. For det handler om mennesker!

I Randers løber folk tør for mad

Jeg er rystet og bekymret over de konsekvenser kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen medfører. De menneskelige konsekvenser er tydelige også I Randers, for virkeligheden er, at folk løber tør for mad.

Jeg er medlem af Venligboerne i Randers og på Venligboernes facebooksiden kan jeg med gru følge med i, hvordan mange børnefamilier, allerede i midt på måneden er løbet tør for penge til mad. Hver eneste måned i dette år har, vi kunne se familier, der har måtte anmode andre om hjælp til mad, og hvor jævnligt der efterspørges basale varer som mad, bleer og modermælkserstatning. Heldigvis er mange borgere i kommunen hurtige og villige til at hjælpe disse familier, ud af deres egen lomme, men det er nye tider i vores samfund. Fattigdom i vores kommune er en realitet.

I SF arbejder vi benhårdt for at få afskaffet kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. For det skaber mere ulighed at medborgere, der er på offentlig forsørgelse og i forvejen er presset i livet, skal forsøge at overleve på alt for lave ydelser. Det skaber fattigdom og antallet af børn, der vokser op i fattigdom er igen stærkt stigende. Det er en menneskelig katastrofe og er med til at ødelægge velfærdsstaten, som vi kender den.

I Randers kommune må vi også få øjnene op overfor denne nye virkelighed, for der er ting, vi kan gøre for de mennesker, der er ramt her. Vi bør skabe lettere adgang til enkeltydelser og vi må skabe små kommunale “225-timer-jobs”. Det er blot to bud på hvad vi kan gøre i kommunalt regi. Og vi må ikke sidde afventende og gøre ingenting, mens mennesker må tigge på Facebook efter mad. Det er simpelthen for ikke acceptabelt i vores overflodssamfund.

I SF sender vi en stor og varm tak til alle jer, der hjælper de, der ikke har nok. I gør en kæmpe forskel, og vi vil i SF gøre hvad vi kan for at ændre på de hårde vilkår. Det er muligt, at ikke alle har det, som jeg, men min mad smager bare bedre, hvis også naboen er mæt.

Pinlig behandling af plejefamilier

I Randers Amtsavis i dag den 3. februar kan man med gru læse overskriften: ”Undgå Randers Kommune”. I et læserbrev gør Gert Landergren Due, Kredsformand for Socialpædagogerne i Østjylland, rede for, hvorfor SL ikke længere vil opfordre plejefamilier, til at indgå aftaler med Randers Kommune. Det kan vi godt forstå i SF-Randers. Sikke en måde man har behandlet plejefamilierne på. Det er pinligt!

Der er altså tale om nogle kommunens allermest udsatte børn og unge her. Hvad tror I det betyder for et barn ikke at kunne bo ved deres forældre? ikke at få en opvækst, som alle de andre børn? Det har alvorlige følger for det enkelte barn. En rigtig god og ordentlig løsning, er at anbringe i plejefamilie, og derfor er der har brug for kompetente og dygtige plejefamilier. Det at have en fast forankret plejefamilie og et trygt nærmiljø til hverdag, er afgørende for disse børn og unge.

I Randers kommune er Venstre og Dansk Folkeparti i gang med en spareøvelse, der vil betyde en massiv lønnedgang for rigtig mange plejefamilier. Det vil betyde, at kommunen kan få svært ved at tiltrække dygtige plejefamilier fremtiden. For mange af de familier der allerede har børn i pleje gennem Randers kommune, vil det naturligvis være svært at måtte sige ”jobbet” op, når man har knyttet sig til sit plejebarn, men det kan jo være yderste konsekvens for nogen.

Ifølge V og DF er der råd til hal 4 og meget andet, men der er ikke råd til at behandle udsatte børn, og de der åbner deres hjem for dem, ordentligt. For os i SF-Randers kommer mennesker først, og vi opfordrer på det kraftigste til, at byrådsflertallet stopper op og ser hvad, de er ved at ødelægge her. Alle har ret til et værdigt liv. Vi kan ikke være andet bekendt.

Charlotte Broman Mølbæk, Byrådsmedlem for SF i Randers

SF vil sætte en stopper for skatteunddragelse

Det er helt uacceptabelt, hvis skatteydernes penge går til virksomheder, der medvirker til skatteunddragelse. Derfor er det dybt problematisk, at Randers Kommune kan indgå en aftale med Nordea Bank, som i Finanstilsynets redegørelse fra juni måned fik en række påtaler i forhold til hvidvask af penge, hvilket førte til en politianmeldelse.

Det er vigtigt at pointere, at man selvfølgelig er uskyldig, til det modsatte er bevist, og selvom Randers Kommunes nuværende aftale med Nordea som bankforbindelse desværre ikke kan ændres, så er det vigtigt, at der i fremtiden ikke er tvivl om, at de virksomheder, kommunen laver forretninger med, selvfølgelig overholder loven og tager offentlige myndigheders påtaler alvorligt.

I SF-Randers vil vi stille krav til de virksomheder, som byder på kommunens opgaver. Derfor er vi glade for, at der nu er indført de samme krav, som gælder et EU-udbud omkring hvidvaskning, børnearbejde og kriminalitet.

Vi ser desuden frem til den vejledning til brug i arbejdet med udbud, som forvaltningen er i gang med, og vi er meget tilfredse med, at byrådet valgte at sende SF’s bidrag med i arbejdet denne vejledning.

SF’s forslag går på, at man i Randers Kommune ikke indgår aftaler med virksomheder, der har aktuelle påtaler fra relevante tilsynsmyndigheder, herunder Finanstilsynet, hvor det konkluderes, at virksomheden ikke overholder loven vedrørende eksempelvis hvidvask samt anden dansk lovgivning.

Dermed gør vi i Randers Kommune alt, hvad vi kan for at stoppe skatteunddragelse og praksis fra virksomheder, der er i strid med dansk lovgivning.

Søren Jensen Lund
Formand, SF i Randers