Bliver i morgen bedre end i går?

Ved kommunalvalget i november sendte vælgerne et klokkeklart signal; de ønskede en ny borgmester. Da valget blev Torben Hansen, var jeg fortrøstningsfuld og så frem til samarbejdet med socialdemokraterne. Jeg havde nemlig gennem hele valgkampen hørt om socialdemokraternes planer og visioner – og de var flotte.

Socialdemokraterne ville på det tidspunkt forebyggelse, de ville sikre et værdigt ældreliv, de ville løfte folkeskolen og specialområdet, og de ville prioritere socialområdet, hvilket blev gentaget i en pressemeddelelse den 29. september 2017, altså lige op til valget, med indledningen “I morgen skal blive bedre end i går”.

Derfor var SF Randers, ligesom mange andre, forsigtige optimister efter 4 år med benhård nedskæringspolitik. Endelig tegnede der sig, med 13 socialdemokratiske mandater, et flertal, der ville prioritere at få velfærden i balance igen.

Nu er det første budget i denne byrådsperiode med Torben Hansen, som borgmester vedtaget i Randers Kommune – og hvad har vælgerne så fået?

Budgettet, som er indgået mellem Socialdemokratiet og de blå partier i Randers byråd, afspejler på ingen måde, de valgløfter socialdemokraterne var så optagede af overbevise alle om under valgkampen.

Kære Socialdemokrater, “I morgen skulle jo blive bedre end i går”, men I formåede desværre kun at give os mere af det samme. Der skal nemlig endnu engang spares langt over 200 millioner. Børnene, skolerne, specialområdet, de ældre og socialområdet skal igen igen rammes af besparelser. Og det endda på trods af, at der rent faktisk var et flertal for at undgå velfærdsbesparelserne – præcis ligesom I selv ønsker det. Eller i hvert fald ligesom I ønskede det under valgkampen for et års tid siden.

Lige siden forhandlingerne har budgettet mødt massiv kritik af de røde partier/ lister i byrådet, af store dele af fagbevægelse og sågar af folk fra egne rækker.

Hvad er årsagen til, at I ikke gør, det I selv siger, I vil, når nu I har muligheden?

Forklaringerne fra socialdemokraterne har været forsvindende få og i høj grad uforståelige – og ingen er kommet med en forklaring på, hvorfor de ikke gennemførte deres egen politik, selvom de havde muligheden. For eksempel skriver medlem af Randers byråd Anker Boje i et læserbrev den 16. oktober 2018 “Vi har ikke nået alt det, vi gerne ville”. Ja tak, det tror jeg nok lige, vi alle sammen har forstået, men en forklaring på, hvorfor I ikke gjorde det, skal man lede længe efter.

Det ser ud som om, at det har været vigtigere for socialdemokraterne at lave et budget med de blå partier end at føre deres egen politik.

Med dette budget bliver i morgen ikke bedre end i går – tværtimod.

I SF står vi stadig tilbage og mangler en forklaring, og særligt et spørgsmål melder sig, Kære Socialdemokrater var det virkelig det værd?

SF siger nej til rygeforbud i Randers Kommune

Et snævert flertal besluttede på mandagens byrådsmøde, at det ikke længere skal være tilladt at ryge i arbejdstiden. Forbuddet gælder i hele arbejdstiden – også under transport til og fra møder, ved hjemmearbejde, og det er heller ikke længere muligt at flekse ud for at ryge.

Baggrunden for den nye rygepolitik er visionen for et Røgfri Randers 2025 – en vision, som byrådet vedtog tilbage i 2014, hvor målet er, at Randers Kommune gennem en forstærket indsats får nedsat andelen af rygere væsentligt.

Men dette forbud går langt over grænsen for indsatsen, og det er slet ikke måden at gøre det på.

SF i Randers mener, at det er et helt urimeligt indgreb i medarbejdernes frihed. Det er overformynderi og udtryk for en rigtighedskultur, vi ikke bryder os om.

For SF i Randers er det vigtigt, at kommunens medarbejdere udfører sine arbejdsopgaver, og vi har stor tillid til, at det rent faktisk også sker. At nogle vælger at snuppe en rygepause, som man jo selv betaler for, skal kommunen ikke blande sig i.

Vi tror på, at mennesker selv kan vurdere, vi tror på den personlige frihed og mener, at den enkelte selv skal bestemme. Mangfoldighed er en styrke for Randers Kommune, og vi er ikke og skal ikke være ens.

Så om man ønsker at spise et stykke kringle, drikke en cola eller ryge en cigaret skal politikerne slet ikke blande sig i.

Derimod ønsker vi, at hjælpe vores medarbejdere, hvis de ønsker at holde med at ryge, da det er helt klart, at rygning er et kæmpe sundhedsproblem, men motivationen skal være der, og den kommer ikke med diskrimination og tvang.

Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv. SF i Randers ønsker arbejdspladser, hvor der er plads til alle – og det gælder både rygere og ikke-rygere.

Derfor blev det et nej fra SF i Randers til Randers Kommunes nye forbuds-rygepolitik.

 

 

Er der en Socialdemokrat til stede?

På mandagens byrådsmøde behandlede byrådet skolernes handleplaner. Handleplaner som har det primære formål at få budgetter i balance. Handleplaner hvor man eksempelvis på Rismølleskolen planlægger at hjemtage op til 20 elever fra specialtilbud indenfor en periode på et halvt år, uden så meget som at beskrive, hvilket tilbud, man vil hjemtage børnene til og uden at afsætte en krone til nye inklusionstiltag. 20 elever og deres forældre, vil altså inden for det næste halve år få besked om, at deres distriktsskole ønsker, at de tages ud af specialtilbuddet og kommer hjem på Rismølleskolen. På fx Vestervangsskolen tegner næsten samme billede sig, trods flere indsigelser fra både forældre og skolebestyrelse. Der er tale om ikke mindre end 38 økonomisk motiverede hjemtagelser i alt. Og så har vi ikke engang talt de børn med, som man samtidig vil vælge, IKKE skal tilbydes et specialundervisningstilbud fremover.

Det er i den grad rystende.

Og så skal vi på byrådsmødet lægge ører til vores socialdemokratiske Skole- og Uddannelsesudvalgsformand Steen Bundgaard henvise til, at vi bare kan gå med i budgetforhandlingerne til efteråret, at forældre har mulighed for at klage og supplerer med, at det er Socialdemokraterne, der tager ansvar… Har Skole- og Uddannelsesudvalgsformanden ikke forstået, at hjemtagelserne starter 1. august?

Samtidig undrer det mig såre, at Lise-lotte Leervad Larsen fra Socialdemokratiet kan stemme for hjemtagelserne. Det glædede mig virkelig, da netop hun blev valgt ind i det nye byråd. Da netop hun gjorde en stor dyd ud af at være folkeskolernes sande forkæmper under kommunalvalgkampen. På trods af det og på trods af at hun, om nogen, er fuldstændig bekendt med virkeligheden på Vestevangsskolen. Stemmer hun ikke imod disse handleplaner. Man tager sig til hovedet.

SF Randers havde på byrådsmødet stillet forslag om stoppe de planlagte hjemtagelser af børn fra specialtilbud i de økonomiske handleplaner for skolerne, og at skolerne i stedet skulle gøre brug af muligheden for forlængelse af afvikling af gælden, således at handleplanerne gennemføres uden hjemtagelser af børn fra specialområdet. Dette forslag stemte DF, Venstre og samtlige Socialdemokrater imod – og i stedet godkendte de samtlige handleplaner inklusive de varslede hjemtagelser af børn fra specialundervisningsområdet, dog undlod Christian Boldsen fra Venstre at stemme. Når en skole tager et barn hjem fra et specialtilbud for at rette op på sin økonomi, er det ikke barnets tarv, der står øverst, så er det økonomi. Kan børn og forældre i Randers Kommune være tjent med det? Jeg siger nej, mens jeg tager mig til hovedet og tænker, er der overhovedet en Socialdemokrat til stede?

 

Stop skolernes hjemtagelser af specialelever

På mandagens byrådsmøde skal vi blandt andet behandle skolernes handleplaner. Handleplaner som har det primære formål at få budgetter i balance.

Handleplaner hvor eksempelvis skoler planlægger at hjemtage op til 20 elever fra specialklasser indenfor en periode på et halvt år, uden så meget som at beskrive, hvilket tilbud, man vil hjemtage børnene til.

Helt konkret betyder dette, at 20 elever, som på nuværende tidspunkt trives og udvikler sig i et af kommunens specialtilbud, og deres forældre inden længe får besked om, at deres distriksstkole (almenskole) ønsker at de tages ud af specialtilbuddet og kommer hjem på egen skole. 20 elever – og dette er blot et eksempel på en handleplan fra en enkelt folkeskole. Disse handleplaner er der flere af.

SF i Randers finder handleplanerne helt uacceptable.

Men hvordan er det kommet så vidt? Dette er en direkte konsekvens af politikernes nye styringsmodel – hvis en skole har et underskud, skal skolerne som udgangspunkt have en økonomi i balance ved udgangen af et år. SF stemte imod denne styringsmodel. Vi er selvfølgelig ikke imod, at skolerne skal have balance i økonomien, men det må ikke gå udover børnene, som vi ser det ske nu.

Derfor glæder det os, at Skole- og Uddannelsesudvalget har besluttet, at skolerne alligevel kan afvikle gælden og få deres budgetter i balance over en længere periode, en mulighed som ingen skoler tilsyneladende har tænkt sig at benytte sig af.

Det er bekymrende og uetisk, når skoler tager elever hjem fra specialtilbud for at dække et underskud. Alle børn skal sikres et undervisningstilbud, der passer til den enkelte – også børn med handicap eller særlige behov.

Når en skole tager et barn hjem fra et specialtilbud for at rette op på sin økonomi, er det ikke barnets tarv, der står øverst, så er det økonomi.

Derfor har SF i Randers et klokkeklart ændringsforslag med på mandagens byrådsmøde.

”SF i Randers foreslår, at byrådet vedtager, at de planlagte hjemtagelser af børn fra specialtilbud i de økonomiske handleplaner for skolerne stoppes. Skolerne gør i stedet brug af muligheden for forlængelse af afvikling af gælden, således at handleplanerne gennemføres uden hjemtagelser af børn fra specialområdet.”

Dette vedtages, fordi det ikke skal være specialelever/børn med handicap/særlige behov, der skal betale for skolernes økonomiske udfordringer. Alle hjemtagelser af børn i specialundervisningstilbud kan udelukkende ske på baggrund af den kontinuerlige revisitering, vi allerede laver i Randers Kommune, hvor specialtilbuddet er med i en vurdering af, hvilket tilbud der fremover er mest hensigtsmæssigt for det enkelte barn.

Vi håber, at politikerne i byrådet kan se vanviddet i at hjemtage elever fra specialtilbud på baggrund af økonomi og fornuften i at stoppe handleplanerne, inden det er for sent.

 

Vagt i gevær!

Jeg har nu i tre måneder haft fornøjelsen af at være formand for Socialudvalget. Det er en post, jeg er er meget glad for – og særdeles stolt af. For det handler om et af de vigtigste områder i kommunen.

Det er her, vi skal sprede sikkerhedsnettet ud og holde hånden under de allermest sårbare borgere. Hvis man eksempelvis rammes af et handicap, en senhjerneskade eller af psykisk sygdom, er det afgørende vigtigt, at man kan få den rette hjælp på rette tid. Det handler om værdighed og retten til et godt liv.

Hvordan har opgaven som formand for Socialudvalget så været i disse tre første måneder?

Jeg har blandt andet holdt en masse møder – og de fleste møder med borgere, der desværre ikke får den rette hjælp på rette tid. Borgere, som er maksimalt frustrerede, fordi de føler sig fanget i alt for lange sagsbehandlingstider – behandlingstider, som alt for ofte er efterfulgt af et afslag på hjælp.

Et konkret eksempel på sådan en sag, fik vi alle indblik i, da vi fredag aften i GO’ Aften Danmark kunne se og høre Sabina Kjemtrup fortælle om sin families liv med en lille dreng med den alvorlige lidelse hydrocephalus (vand i hovedet), som hverken sover nat eller dag. Her fortalte hun om, hvordan den lille familie føler sig efterladte og maksimalt pressede af netop Randers Kommunes serviceniveau – pressede med manglende søvn, at hun så syner og var bange for alles ve og vel i familien. Derfor havde hun lavet et desperat nødråb i form af en video på Facebook, hvor hun mest af alt bad om hjælp. Videoen afstedkom et folkeligt pres, og familien har så efterfølgende fået hjælp fra Randers Kommune. Jeg er rigtig glad for, at de har fået hjælp i deres forfærdelige situation, men jeg er dybt bekymret over udviklingen – at man skal være den, der råber højest for at få hjælp.

For hvad med alle de andre?

Hvad med dem, der ikke har kræfterne? De der ikke har lyst til at være til offentlig skue og dem, der forsøger at ordne det i stilhed. De har lige så meget brug for hjælp, men venter i stilhed – med ni måneders ventetid i ankestyrelsen, alt imens deres liv fortsat er under pres.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi har mange dygtige medarbejdere i Randers Kommune, som brænder for at hjælpe – og ingen af dem går på arbejde med en hensigt om at levere en dårlig service til disse borgere. Men vores medarbejdere er lige så pressede. Sagsbehandlerne på socialområdet sidder med skyhøje sagsantal, mens medarbejderne i marken løber forjaget rundt og forsøger at ramme et nogenlunde serviceniveau – på trods af særdeles vanskelige odds. Det er også derfor, at fagforbundene DS og SL har råbt vagt i gevær – der er stor bekymring for medarbejdernes ve og vel.

Virkeligheden er nemlig, at politikerne har sparet og beskåret socialområdet siden kommunesammenlægningen, samtidig med at vi har fået markant flere borgere til området. Med stigninger på 72 % på bostøtte og 29 % af borgere til bosteder, så er det klart for enhver, at budgettet ikke hænger sammen. Og det er lige så klart, at serviceniveauet er faldet betydeligt. Mange børn, unge og voksne med handicap eller psykisk sygdom tabes på gulvet. Lige så klart er det, at cheferne på områderne har store udfordringer med at holde budgettet – for det hænger ikke sammen!

Jeg råber derfor allerede nu, efter blot tre måneder på posten, vagt i gevær! Kære byrådskolleger, vi bliver nødt til at finde flere midler til de mange, som vi lige nu svigter. Vi kan ikke være bekendt at behandle mennesker på den måde. Vi kan gøre det bedre.

Der skal være økonomi til, at en familie som Sabinas med et meget sygt barn, kan få den hjælp, der er behov for i rette tid– i dette til fælde hjælp til at passe barnet om natten. Ligesom der skal være økonomi til, at vi kan forbygge tidligt med tabt arbejdsfortjeneste, med hjælpemidler, med kurser, med støtte i hjemmet osv. Det er både alt for dyrt og alt for fattigt at lade være. For vi ved, at når vi fejler med den tidlige forebyggelse, bliver det meget dyrere i den direkte behandling. Det er meget dyrere, når familier går i opløsning, og når mennesker indlægges, fordi de ikke længere holder til presset. Når børn og unge stopper med at gå i skole og mister deres mulighed for at blive selvforsørgende. For det er netop konsekvenserne af politikernes mange besparelser og manglende vilje til at prioritere socialområdet.

Med det nye røde flertal i Randers Kommune er der fornyet håb om en vilje til de rette prioriteringer. Der er mulighed for, at vi sammen kan skabe social og økonomisk balance og gøre det så meget bedre. Og det skal vi – for det handler om mennesker.

Får 100 kroners skat folk til at flygte?

Der bliver virkelig diskuteret skattestigninger til debatterne. Og det er jeg glad for. Det er på tide, at vi får lagt alle de mulige løsninger på bordet. Også de svære.

For vi må erkende, at vi står i en svær situation:
Hver tiende elev uden afgangsbeviser, hver femte med for lave karakterer i dansk og matematik. Man har også forsøgt at spare sig ud af, at vi ikke har penge nok. Med store underskud på alle velfærdsområder til følge.

Når det er kommet så langt ud, er vi ikke i tvivl om vores prioriteter. Budgetterne skal passe til borgernes behov. Ikke omvendt.

Borgerne er enige med os i, at velfærden er vigtigst. 70 procent vil langt hellere have velfærd frem for skattelettelser. Så vover jeg den påstand, at de færreste ville flygte fra cirka 100 kroners skattestigning.

Og så er socialt ansvarlig politik også økonomisk ansvarlig politik. Forebyggelse er bedre end helbredelse. Det er økonomisk billigere at forebygge vores sociale problemer frem for at lade dem vokse sig større og dyrere.
Det gælder i skolen og resten af livet. Jo tidligere og hurtigere vi får hjælp, jo bedre. Og jo bedre udgangspunkt får vi for et selvhjulpent liv.

Erhvervslivet udpeger selv kvalificeret arbejdskraft som det vigtigste.
Og de tager hen, hvor arbejdskraften er. Det er blandt andet børnefamilien.

Her ved vi, at skoler og daginstitutioner er klart vigtigst, når de skal vælge, hvor de vil slå sig ned.

Børnebyer giver sammenhæng i børns liv og læring

Skole og børnehave sammen er en fantastisk ide.
For det giver sammenhæng i børnenes liv og i indsatsen omkring børnene.

Børnene får en lettere overgang fra børnehave til skole. Personalet kan meget lettere udveksle en større mængde vigtig viden om barnet, dets styrker, behov og gode tilgange til barnet.
Den fælles ledelse giver bedre muligheder for at sammentænke overgangen, fælles temaer, besøg i lokalerne op til skolestart og fælles aktiviteter for børnene på tværs af institutionerne.

Barnet bliver mere trygt og samtidig mere læringsparat.

Men alle de gode potentialer har børnebyerne i Havndal og Fårup været overladt til sig selv om at realisere. De har slet ikke fået hjælp til at skabe rammerne for en succesfuld opstart. Og det til trods for, at bestyrelserne i begge børnebyer har henvendt sig flere gange og bedt om hjælp.

Samtidig fik de ikke midler til en ansvarlig dækning af voksne i ydertimerne, så de var ofte alene med 16 børn. Det er uansvarligt, og vi er glad for, at der ser ud til at være fundet en lidt bedre løsning på Havndal.

Skolerne er, som vi alle ved, meget pressede for tiden. Men derfor er børnebyerne netop en glimrende idé. Skolerne har for eksempel en kæmpe inklusionsopgave, og her er mest mulig viden om barnets sociale tarv altså afgørende. Men det gavner sådan set alle børns sociale udvikling.

Derfor er børnebyerne en del af SF’s genopretningsplan på 100 millioner til skolerne. For de har et kæmpe potentiale.

Et løft til skolerne så vi får alle børn med

Folkeskolen i Randers Kommune er hårdt medtaget. Og det er de svageste elever, der betaler prisen. I denne byrådsperiode har skolerne lagt krop til en omfattende ændring i skolestrukturen samtidig med, at en underfinansieret folkeskolereform skulle implementeres. Lærerne skal løbe hurtigere og har langt fra den tid til forberedelse, som det kræver, hvis vi vil have verdens bedste folkeskole.

SF vil investere 100 mio kr. i folkeskolen. Pengene skal blandt andet gå til flere voksne i klasserne, max 24 elever i hver klasse og mere forberedelsestid til lærerne.

Vi bliver nødt til at sikre, at inklusionen kommer til at fungere, da det er en kæmpe belastning at have børn i klasserne, der ikke får den støtte, de har behov for. Det er belastende for lærerne, for de andre elever og ikke mindst for det barn, der ender med at blive overladt til sig selv og føler sig alt andet end inkluderet.

Ikke alle børn med særlige behov har gavn af at gå i et almindeligt skoletilbud. Hvis vi ønsker at ruste disse elever bedst muligt til fremtiden, så nytter det ikke at sende dem i klasser, hvor de halter efter klassekammeraterne. De har brug for helt andre fællesskaber. Derfor vil SF også sikre, at der er penge til at bevare og opkvalificere specialtilbuddene. Her kan eleven opleve et fællesskab med ligesindede. Her er specialuddannet personale til netop disse børn og unge.

Der skal ro på skolerne. Det er dog kun muligt, hvis de får et løft i form af både flere midler og mere tillid. Folkeskolerne skal sættes fri til at gøre det, de er bedst til.

Flere kvinder i byrådet – flere perspektiver frem

Ligestilling handler om andet og mere end ligeløn. Det handler også om at blive
repræsenteret lige. Vores folkestyre skal afspejle folket.

Kvinderne er stadig i undertal i byrådet og på opstillingslisterne til kommunalvalget. Det
skrev Amtsavisen mandag den 30. oktober. Det er brandærgerligt. Jeg ville aldrig stemmes
ind udelukkende på grund af mit køn. Jeg vil først og fremmest måles på mine kompetencer
– og på, om folk tror på, at jeg virkelig brænder for mine mærkesager. Men, det er også et problem, at kvinderne er skævt repræsenteret.

Jeg mener personligt, at flere kvinder ved forhandlingsbordet og i udvalgsarbejdet vil betyde,
at kommunens udfordringer kan blive belyst fra flere vinkler og flere værdisæt.
For der ér forskel på kønnene og på, hvordan vi anskuer verden. Hvordan vi tænker,
handler. Og taler sammen! Man kunne håbe, på at det endda ville medføre mindre strid og
mere samarbejdsvillighed på tværs af partierne i Randers.

I hvert fald virker det andre steder. Der findes undersøgelser om, at mangfoldighed i
ledelsen betaler sig. Virksomheder med den mest mangfoldige ledelse tjener i gennemsnit
mere end 10 procent mere end virksomheder med lavest mangfoldighed i ledelsen.

Derfor deltager jeg i kampagnen “Kvinde På Tværs”. Det består blandt andet af en bustur
rundt i kommunen på lørdag. Her kan man møde kvindelige kandidater fra en lang række
partier og lister i Randers og høre om deres politiske prioriteter.

I SF mener vi, at alle er lige. Men vi er bestemt ikke ens. En mangfoldig befolkning kræver et
mangfoldigt byråd.

Jeg håber, at vi ses derude på busturen!

Flere velfærdscentre i de små byer

Fremskudt borgerservice er, ifølge SF, et godt eksempel på, hvordan man kan skabe borgernær service i kommunens små byer. SF så gerne ordningen udbredt i flere af landsbyerne, og at man koblede den på velfærdscentre.

Øster Velling er en af de tre byer, der er med i forsøgsordningen med fremskudt borgerservice. Ved hjælp af en computerstander i byens nyrenoverede forsamlingshus kan byens borgere hurtigt og nemt komme i kontakt med kommunen. Via webcam kan man få tilbudt personlig service uden at skulle køre ind til Randers.

”Det synes vi i SF er brandsmart. Vi vil endda gå så langt som til at sige, at hvis den her forsøgsordning viser sig at være en god idé, så vil vi udvide det til hele kommunen,” siger Rosa Lykke Yde, formand og byrådskandidat for SF.

SF håber meget, at fremskudt borgerservice kan blive en katalysator for livet i de små byer.

”Vi vil gerne udvikle på den her idé og koble den på lokale velfærdscentre, hvor der også kan være tilknyttet personale. Man kunne have biblioteksservice, apoteksudsalg, en lille butik. Det kunne også være fællesspisning, frivilligcenter eller pakkeudlevering. Der er rigtig mange muligheder. Det må så være op til de, der bor i byen, at finde de løsninger, der giver mening for dem.”

Video: Rosa fortæller om fremskudt borgerservice i Øster Velling: https://youtu.be/ugJHcSfQXb0

Du kan læse mere om SFs politik for landdistrikterne i valgprogrammet: http://www.sf-randers.dk/wp-content/uploads/2017/10/VALGPROGRAM-KV17-WEB.pdf

Læs mere om fremskudt borgerservice på Randers Kommunes hjemmeside: https://landsbyer.randers.dk/nyheder-landsbyer/fremskudt-borgerservice-i-havndal/