Vagt i gevær!

Jeg har nu i tre måneder haft fornøjelsen af at være formand for Socialudvalget. Det er en post, jeg er er meget glad for – og særdeles stolt af. For det handler om et af de vigtigste områder i kommunen.

Det er her, vi skal sprede sikkerhedsnettet ud og holde hånden under de allermest sårbare borgere. Hvis man eksempelvis rammes af et handicap, en senhjerneskade eller af psykisk sygdom, er det afgørende vigtigt, at man kan få den rette hjælp på rette tid. Det handler om værdighed og retten til et godt liv.

Hvordan har opgaven som formand for Socialudvalget så været i disse tre første måneder?

Jeg har blandt andet holdt en masse møder – og de fleste møder med borgere, der desværre ikke får den rette hjælp på rette tid. Borgere, som er maksimalt frustrerede, fordi de føler sig fanget i alt for lange sagsbehandlingstider – behandlingstider, som alt for ofte er efterfulgt af et afslag på hjælp.

Et konkret eksempel på sådan en sag, fik vi alle indblik i, da vi fredag aften i GO’ Aften Danmark kunne se og høre Sabina Kjemtrup fortælle om sin families liv med en lille dreng med den alvorlige lidelse hydrocephalus (vand i hovedet), som hverken sover nat eller dag. Her fortalte hun om, hvordan den lille familie føler sig efterladte og maksimalt pressede af netop Randers Kommunes serviceniveau – pressede med manglende søvn, at hun så syner og var bange for alles ve og vel i familien. Derfor havde hun lavet et desperat nødråb i form af en video på Facebook, hvor hun mest af alt bad om hjælp. Videoen afstedkom et folkeligt pres, og familien har så efterfølgende fået hjælp fra Randers Kommune. Jeg er rigtig glad for, at de har fået hjælp i deres forfærdelige situation, men jeg er dybt bekymret over udviklingen – at man skal være den, der råber højest for at få hjælp.

For hvad med alle de andre?

Hvad med dem, der ikke har kræfterne? De der ikke har lyst til at være til offentlig skue og dem, der forsøger at ordne det i stilhed. De har lige så meget brug for hjælp, men venter i stilhed – med ni måneders ventetid i ankestyrelsen, alt imens deres liv fortsat er under pres.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi har mange dygtige medarbejdere i Randers Kommune, som brænder for at hjælpe – og ingen af dem går på arbejde med en hensigt om at levere en dårlig service til disse borgere. Men vores medarbejdere er lige så pressede. Sagsbehandlerne på socialområdet sidder med skyhøje sagsantal, mens medarbejderne i marken løber forjaget rundt og forsøger at ramme et nogenlunde serviceniveau – på trods af særdeles vanskelige odds. Det er også derfor, at fagforbundene DS og SL har råbt vagt i gevær – der er stor bekymring for medarbejdernes ve og vel.

Virkeligheden er nemlig, at politikerne har sparet og beskåret socialområdet siden kommunesammenlægningen, samtidig med at vi har fået markant flere borgere til området. Med stigninger på 72 % på bostøtte og 29 % af borgere til bosteder, så er det klart for enhver, at budgettet ikke hænger sammen. Og det er lige så klart, at serviceniveauet er faldet betydeligt. Mange børn, unge og voksne med handicap eller psykisk sygdom tabes på gulvet. Lige så klart er det, at cheferne på områderne har store udfordringer med at holde budgettet – for det hænger ikke sammen!

Jeg råber derfor allerede nu, efter blot tre måneder på posten, vagt i gevær! Kære byrådskolleger, vi bliver nødt til at finde flere midler til de mange, som vi lige nu svigter. Vi kan ikke være bekendt at behandle mennesker på den måde. Vi kan gøre det bedre.

Der skal være økonomi til, at en familie som Sabinas med et meget sygt barn, kan få den hjælp, der er behov for i rette tid– i dette til fælde hjælp til at passe barnet om natten. Ligesom der skal være økonomi til, at vi kan forbygge tidligt med tabt arbejdsfortjeneste, med hjælpemidler, med kurser, med støtte i hjemmet osv. Det er både alt for dyrt og alt for fattigt at lade være. For vi ved, at når vi fejler med den tidlige forebyggelse, bliver det meget dyrere i den direkte behandling. Det er meget dyrere, når familier går i opløsning, og når mennesker indlægges, fordi de ikke længere holder til presset. Når børn og unge stopper med at gå i skole og mister deres mulighed for at blive selvforsørgende. For det er netop konsekvenserne af politikernes mange besparelser og manglende vilje til at prioritere socialområdet.

Med det nye røde flertal i Randers Kommune er der fornyet håb om en vilje til de rette prioriteringer. Der er mulighed for, at vi sammen kan skabe social og økonomisk balance og gøre det så meget bedre. Og det skal vi – for det handler om mennesker.

SF og skolerne

SF i Randers er til enhver tid klar til at fortælle om, hvad vi mener, og begrunde de beslutninger, vi har taget. Men det er altså lidt underligt, når vi bliver kritiseret for en skolestruktur, som vi ikke har stillet forslag om – og heller ikke har stemt for.

Kalle Nielsen fra Enhedslisten skriver i et læserbrev om skolestrukturen. Han skriver blandt andet, at det virker håbløst med SF, og kritiserer os for, at vi ønsker et klasseloft på max 24 elever i klasserne på folkeskolerne i Randers Kommune. Det ser jeg som en kærkommen mulighed for at fortælle om, hvorfor SF indgik i forhandlinger om skolestrukturen, og om vores visioner for folkeskolerne fremover.

For det første valgte SF at deltage i forhandlingerne om en ny skolestruktur, fordi vi ville påvirke den så meget som muligt. Folkeskolerne er et af vores kerneområder, og vi har en masse politik, som vi gerne vil have gennemført. At få politik gennemført kan kun lade sig gøre, hvis man har et flertal på mindst 16 – og derfor indgik vi i forhandlingerne. Der var gode ting i grundforudsætningerne for en ny skolestruktur som flervoksen-undervisning og overbygningsskoler, men der var også nogle elementer, som var en udfordring.

SF i Randers var med til at bakke op om det første forslag, der blev sendt i høring. Men vi var slet ikke overbeviste om, at det skulle have den form, da vi var meget optagede af høringssvarene. Vi læste dem alle. I forhandlingerne fik vi i SF selve beløbet, der afsættes til inklusion, væsentligt forhøjet, men vi skulle også sluge kameler, som blandt andet var flere elever i klasserne. Det er ikke, og har aldrig været, god SF politik, men det var et kompromis i forhandlingsprocessen.

I efteråret trådte vi ud af forhandlingen. Det gjorde vi, fordi det kom frem, at nogle decideret havde løjet i byrådssalen om den mørklægning, processen var underlagt, og vi kunne ikke få svar om situationen fra Venstre, DF og Socialdemokratiet. Det, syntes vi, var uacceptabelt.

Da vi efterfølgende ville lave vores eget forslag til en skolestruktur, var det os ikke muligt at få hjælp af forvaltningen til at lave beregningerne – og vi kunne derfor desværre ikke give borgerne vores udgave af en skolestruktur i Randers Kommune.

I dag er vi i SF meget bekymrede for de konsekvenser, skolestrukturen har fået. Dårlig planlægning af processen samt uhensigtsmæssige beslutninger har skabt store udfordringer på skolerne i Randers, og det koster dyrt for elevernes trivsel og læring. Borgerne i Randers kommune har selv vurderet folkeskolen så lavt, at vi kommer på en sidsteplads i hele landet.

Vi er i SF i Randers glade for, at vi deltog i forhandlingerne, og vi forsøgte alt hvad vi kunne med vores ene mandat at præge forhandlingerne i en bedre retning. Men vi er samtidig rigtig godt tilfredse med, at vi forlod forhandlingerne, fordi vi ikke ville sætte SF aftryk på en mørklagt proces.

Jeg er personligt rigtig ked af den skolestruktur, der blev vedtaget – og SF kunne aldrig have været en del af det, som Venstre, DF og Socialdemokratiet valgte at vedtage.

Her til sidst. Det ville have været så meget nemmere for SF at stå uden for forhandlingerne fra start af og ikke forsøge at få vores politik i spil, men vi kastede os ind i forhandlingerne, fordi vi er i politik for at gøre en forskel. Det er sand SF-DNA, som stammer fra tiden, hvor Aksel Larsen stiftede Socialistisk Folkeparti. Man ville gøre en forskel, hvilket førte til bruddet med kommunisterne og Sovjet, og at SF blev en del af det røde kabinet, og en del af opbygningen af det velfærdssystemet i Danmark.

Vi vil i SF til enhver tid forsøge at forandre og udvikle politik – og bruge de mandater vi har. I vores valgprogram har vi lagt stien for, hvad SF vil arbejde for i næste byrådsperiode, og skolen er et af vores største fokusområder.

SF i Randers vil arbejde for max 24 elever i klasserne, kortere skoledage, bedre forberedelsestid, flervoksen-undervisning, mindre dokumentation, gratis morgenmad på skolerne, målrettet indsats ifm. elevfravær, flere penge til inklusion og til specialundervisning. Jo flere mandater vi får, jo nemmere er det at få tingene gennemført. Men uanset hvad, så kan vælgerne regne med, at SF vil forsøge at få SF politik gennemført, hvor det kan lade sig gøre. I vores optik er det nemlig uendeligt meningsløst bare at råbe højt udenfor. Det larmer bare, og politik giver kun mening, når vi gør en forskel.

SF foreslår forsøg med fleksibel arbejdstid

Nogle har brug for mere tid i hverdagen, mens andre har mere brug for lidt ekstra i lønningsposen. Fælles for dem er, at en arbejdsuge på lige netop 37 timer ikke nødvendigvis er det, der passer dem bedst – måske passer eksempelvis 30 timer bedre ind i familielivet.

Derfor foreslår SF, at Randers Kommune igangsætter et pilotforsøg, hvor en gruppe medarbejdere får mulighed for at forhandle deres arbejdstid op eller ned efter eget ønske og dermed opnå en bedre balance mellem deres arbejdsliv og privatliv.

“For os er fleksibel arbejdstid et af redskaberne til at sikre glade og engagerede medarbejdere, der er mindre syge, nedslidte og stressede. For nyligt fik SF vedtaget en tillidsreform, og denne er meget i tråd med forslaget om fleksibel arbejdstid. Det handler om at give den enkelte medarbejder mere frihed til selv at bestemme over sit arbejdsliv,” lyder det fra Charlotte Broman Mølbæk, byrådsmedlem for SF i Randers.

Forslaget fra SF bygger på erfaringerne fra en lignende forsøgsordning i Københavns Kommune. Her viser det sig, at op imod en fjerdedel af de ansatte gerne ønsker at justere deres arbejdstid, så de enten arbejder lidt mere eller lidt mindre. Forsøget viser også, at der blandt medarbejderne generelt er stor opbakning til en større fleksibilitet i ansættelsesforholdet.

Konkret foreslår SF i Randers, at byrådet igangsætter et forsøg med fleksibel arbejdstid på et afgrænset antal arbejdspladser, udvalgt af forvaltningen i kommunen. Målet er at indsamle viden om den udvidede fleksibilitet, så ordninger med fleksibel arbejdstid efterfølgende kan vurderes på et oplyst grundlag og eventuelt udrulles, så samtlige medarbejdere i Randers Kommune kan få muligheden. Pilotforsøget skal iværksættes i samarbejde med de relevante MED-udvalg og fagforeningsgrupper.

“Behovene for arbejdstid er lige så forskellige som medarbejderne, og med muligheden for fleksibel arbejdstid er der her en oplagt mulighed for at imødekomme ønsker, som kan komme alle til gode. Med andre ord, så er vi i SF ikke bange for at give medarbejderne større frihed. Vi har tillid til, at de kommunale arbejdspladser kan administrere fleksible arbejdstider – i første omgang med dette pilotprojekt,” slutter Charlotte Broman Mølbæk.

Forslaget om fleksibel arbejdstid er på byrådets dagsorden på kommende byrådsmøde mandag den 7. februar.

Vores velfærd er et fælles ansvar

Mandag lancerede SF et udspil om et tiltrængt velfærdsløft, der omfatter bedre arbejdsmiljø, bedre forhold for unge og bedre hjælpe til arbejdsløse. Desuden skal alle have en god start på livet med flere voksne i skoleklasserne og mere forberedelsestid til lærerne.

Derudover vil SF med velfærdsbidraget indføre en minimumsnormering, så der i alle kommuner kommer mindst en voksen pr. tre vuggestue- og seks børnehavebørn. Således mindsker vi den skævhed, der eksisterer i landet. Randers Kommune mangler 62 mio. kr. om året, hvis de randrusianske børn skal sikres samme antal voksne som de københavnske børn og dermed have samme muligheder for trivsel og udvikling.

Finansieringen sker først og fremmest gennem en forstærket indsats mod skatteunddragelse og derudover et velfærdsbidrag, hvor skatten midlertidigt hæves med 0,23%. Det vil betyde, at LO-arbejderen skal bidrage med 50 kr. ekstra om måneden, og direktøren skal finde ca. 130 kr. om måneden i sit budget.

I Randers Kommune ønsker SF også at give velfærden et løft. Det er der hårdt brug for!

Allerede nu ser vi, at udsatte familier rammes, når familieafdelingen ikke har de midler, der skal til for at sikre, at alle børn og unge får en god start på livet. Det går ud over den tidlige forebyggelse, og de problemer, der opstår senere i livet, har ikke bare store menneskelige konsekvenser. Det kommer også til at koste kommunen endnu flere penge, at det sociale område er så økonomisk presset.

Det samme gælder daginstitutionerne, hvor vi i Randers Kommune har nogle af de laveste normeringer i landet. Flere voksne skal give børnene en tryggere hverdag. Virkeligheden er, at pædagogerne løber hurtigere og hurtigere. De får ikke tilstrækkelig tid til de observationer, der skal spotte de børn, der har særlige behov, og normeringerne er så lave, at der bliver mindre og mindre tid til at tage sig af det enkelte barn.

I kommunens folkeskoler svigtes de børn, der har brug for ekstra hjælp til at blive inkluderet i klassefællesskaberne. Lærerne i folkeskolen er pressede af alt for lidt tid til forberedelse, ligesom de tvinges til meningsløs dokumentation.

Lokalt kæmper SF også for flere lærere og pædagoger i klasserne, og vi vil gerne have råd til at give lærerne mere tid til forberedelse. Det vil komme os alle til gode i sidste ende.

Socialrådgiverne ser, at sagsstammerne blive større og større, og det samme gør medarbejdernes frustrationer over ikke at kunne gøre det så godt, som de gerne vil. Ledelsen er presset af en stram økonomi og tvinges til at bruge mere tid på regneark end på at give byens borgere en ordentlig service.

I Randers vil vi finansiere et løft i velfærden ved at hæve grundskylden og erhvervslivets dækningsbidrag, og så vil vi justere kommuneskatten en smule, så vi får råd til at investere i vores fælles velfærd. Skulle det lykkes for vores partifæller på Christiansborg at få indført velfærdsbidraget, så vil vi selvfølgelig justere de stigninger, vi foreslår lokalt. Det er ikke et mål i sig selv, at folk betaler mere i skat, men derimod at vi får råd til at behandle kommunens borgere anstændigt og investere i velfærden.

Efter Anders Fogh for 15 år siden lancerede sit skattestop, er velfærden i kommunerne blevet beskåret, og i Randers Kommune kan vi simpelthen ikke spare mere uden det går ud over kernevelfærden.

I SF mener vi, at Randers Kommune sagtens kan drives mere effektivt. Vi ser rigtig mange sygemeldinger blandt kommunens medarbejdere forårsaget af arbejdsrelateret stress. De mange nedskæringer i det offentlige tærer på kræfterne, for de ansatte skal kunne mere, end hvad der er menneskeligt muligt, og de tvinges ofte til at gå på kompromis med fagligheden.

For SF i Randers handler det om to ting:

For det første skal vi vise tillid til kommunens medarbejdere og bruge deres faglighed og kompetencer endnu bedre. Det er dem, der har de erfaringer og den ekspertise, der skal til for at kunne give en god service. Kommunens ledelse skal baseres på tillid til den enkelte medarbejder.

For det andet skal vi have flere varme hænder. Vi skal have lettet presset på ledelse og medarbejdere og styrke den borgernære velfærd.

Det koster penge, men når vi får mulighed for at forebygge tidligt og lette presset på kommunens medarbejdere, så vil det være en investering, der på sigt vil spare kommunen for en masse penge.

Derfor beder vi dig om i en periode at bidrage med en smule mere, så vi i fællesskab kan tage ansvar for vores fælles velfærd.

Søren Lund, formand og Charlotte Broman Mølbæk, byrådsmedlem og folketingskandidat, SF i Randers

Vi må sætte en stopper for skattely!

Nye oplysninger fra de såkaldte Panama-papirer gør det endnu mere vigtigt, at vi intensiverer kampen mod skattely. I TV-Avisen på DR mandag kom det frem, at Nordea helt frem til december sidste år har været med til at hvidvaske russiske penge, der var placeret i skattely.

Det kan vi simpelthen ikke stå model til!

Derfor foreslår SF ved næstkommende byrådsmøde, at Randers byråd pålægger Borgmesterens forvaltning, med inddragelse af øvrige relevante forvaltninger, at udarbejde forslag til politisk behandling om:

a. at Randers Kommune undgår at handle, samarbejde og indgå kontrakter med firmaer, selskaber og organisationer, som unddrager sig skattebetaling i Danmark eller andre EU-lande.

b. at Randers Kommune undgår at investere i selskaber, der benytter sig af eller bidrager til skatteunddragelse.

c. at Randers Kommunes investeringsforening ikke administreres af selvstændige investeringsforeninger og andre lignende selskaber, som benytter, bidrager til eller vejleder om skatteunddragelse.

Mandag vedtog Aalborg Byråd med stort flertal en tilsvarende forslag fra SF. Kun Liberal Alliance og De Radikale stemte imod. I Randers bør vi følge trop!

Sidste år indgik Randers Kommune en fire-årig aftale med Nordea, og det er muligt, at vi ikke kan bryde denne aftale. Men så må vi som minimum forlange en garanti for, at borgernes penge ikke bruges til investeringer i skattely.

Vi er ganske simpelt til grin for vores egne penge, hvis vi bliver ved med at støtte virksomheder, der er med til at sende penge ud af landet samtidig med, at vi må spare på de mest udsatte i kommunen.

Søren Jensen Lund
Formand, SF i Randers

Unge i Randers rammes af karaktermur

Siden regeringen foreslog, at man mindst skulle have karakteren 2 i dansk og matematik for at komme på gymnasiet, så er der nærmest gået overbud i karakterkrav. Venstre og Konservative vil have karakteren 4 i dansk og matematik. Det er ikke nok for Liberal Alliance. Partiet vil have at man for at komme på gymnasiet skal have 7 i dansk og matematik. For Dansk Folkeparti handler det ikke bare om fagene dansk og matematik. Der skal gennemsnittet være 6 i samtlige prøvefag.

Men hvordan ville det se ud i Randers, hvis det stod til Liberal Alliance?

På Paderup Gymnasium mener Liberal Alliance at 34% af de, der påbegyndte en uddannelse i 2013 ikke burde gå der. På Randers Statsskole er det 35% af eleverne, der ifølge Liberal Alliance ikke er kloge nok til at gå på gymnasiet.

Helt galt er det på Randers HF & VUC. Her vil hele 71% af alle kursister ikke kunne klar partiets karakterkrav. Det betyder altså at ens fremtidsmuligheder skal afgøres af de valg man tager, som 15-16 årig. Tages dette i forlængelse af at vi om fem år kommer til, at mangle 109.000 med en videregående uddannelse bliver det helt absurd.

Vi har brug for alle. I SF vil vi ikke bygge mure omkring vores uddannelser. Vi vil sikre at så mange som muligt rent faktisk får en uddannelse!

Mikkel Borch, folketingskandidat for SF i Randers

Invester i ungdommen – invester i uddannelse

Der er mange krav til ungdommen i dag. Vi skal hurtigere og bedre igennem systemet, men der er ringe opbakning til, at vi lever op til de krav.

12956 elever på erhvervsuddannelserne står uden en læreplads, der rejses tårnhøje karaktermure foran vores ungdomsuddannelser, og ufleksible reformer laver universiteterne om til en pølsefabrik. Det er ikke fair over for en ungdom, som kan og vil!

Vi har brug for veluddannede unge på fremtidens arbejdsmarked, og vi har brug for alle uddannelsesbaggrunde.

Jeg ønsker at leve i et samfund, hvor alle kan bidrage. Uanset om man ønsker, at gå en faglig eller boglig vej. Vi har brug for alle uddannelser, og ungdommen har brug for ordentlige rammer til at uddanne sig indenfor.

Jeg kæmper for en lærepladsgaranti, så de mange tusinde unge, som hvert år bliver banket tilbage, som om livet var et spil ludo, får en reel chance. Jeg vil bekæmpe karaktermure på ungdomsuddannelserne, fordi uddannelse skal være for alle og ikke ekskludere 42% af landets unge. Jeg vil kæmpe for større fleksibilitet på universiteterne, så vi sikrer bedre uddannede studerende. Frem for alt vil jeg investere i ungdommen ved at investere i uddannelse.

Mikkel Borch, folketingskandidat for SF i Randers

Inklusion under pres

I SF vil vi meget gerne give inklusionen et serviceeftersyn. Vi er helt med på, at der ikke er afsat penge nok til, at lærerne og pædagogerne får den efteruddannelse, som de skal have, og at der simpelthen ikke er tid nok – heller ikke i Randers.

Der er ikke en ny dagsorden, men nu under valgkampen tager Venstre den pludselig alvorlig.

Venstre mener, at en af løsningerne er, at pengene kan tages med på privatskole, men er det nu også det?

Man kan nemlig hverken købe tid eller viden nok for den pengepose, og man vil komme til at udhule folkeskolens budgetter. I dag ville den enkelte skole trods alt kunne styre det, hvis der var penge nok.

Men der er afsat for lidt midler. Politisk har man i mange kommuner haft den vildfarelse, at inklusion skal være en spareøvelse. Det er det ikke, hvis det skal lykkes!

Det kræver viden om for eksempel ADHD, autisme eller de andre diagnoser barnet måtte have. Og det kræver personale, som har mulighed for at følge barnet tæt. Det kræver ligeledes meget af fællesskabet i klassen – et fællesskab som kan være meget ekskluderende, især hvis forældrene ikke bakker op. Det barn, man ønsker inkluderet, skal jo inkluderes i et miljø, som det profiterer af at være i, så derfor vil altid være brug for specialtilbud.

Børn som har forskellige diagnoser vil ofte ikke kunne koncentrerer sig i så mange timer, som den nye reform har medført. Her er der virkelig brug for et eftersyn af reformen. De andre udfordringer har intet med selve reformen at gøre, men handler om økonomi, og om man vil sende endnu flere penge over i privatskolerne.

I SF vil vi meget gerne give inklusionen et eftersyn. Vi er helt med på, at der ikke er afsat penge nok til, at lærerne og pædagogerne får den efteruddannelse, som de har behov for, og at der simpelthen ikke er tid nok – heller ikke i Randers.

Ann S. Pedersen, folketingskandidat, SF-Randers

Tjen folket!

Politik handler om at gøre det, man som politiker mener, tjener borgerne bedst. Ikke det man som politiker mener, tjener en selv bedst. De sidste ugers ballade er et resultat af en konstitueringsaftale uden konkret politisk indhold og klinisk renset for noget der så meget som minder om en fælles vision eller retning konstitueringsparterne imellem. Det handlede udelukkende om at fordele penge og poster mellem sig. Den konstituering, man indgik gavnede udelukkende politikerne og ikke borgerne i Randers Kommune.

SF står som det eneste parti helt uden for konstitueringen. Det fik vi overvejende ros for, men vi blev også kritiseret for ikke at søge indflydelse. Men med sidste års budget viste det sig, at vi faktisk uden at være en del af konstitueringen kunne få masser af indflydelse – faktisk mere end hvad vores ene mandat berettiger os til. Det kostede indrømmelser, men sådan er det i politik.

Vi kunne have spillet det sikre kort, og fra starten stå uden for skolestrukturen. Vi mente bare, at det var en sag, der var alt for vigtig til, at vi kunne lade Venstre, Socialdemokraterne og DF afgøre det alene. Vi kunne være med til at skubbe på med SF-dagsordener som to-lærer-ordninger, ekstra midler til inklusion, at de frigivet midler ville blive på området og lokalaftaler, hvoraf sidstnævnte desværre ikke blev til noget.

Processen og debatten blev forpurret. Dels af Listerne og de Radikale, der i den grad udnyttede modstanden politisk og var med til at skabe en usædvanlig hård tone mod ansatte i Randers Kommune og politiske modstandere, og dels af forligspartierne der blæste højt og flot på reglerne om aktindsigt, og dækkede over et fejlagtigt svar til Statsforvaltningen. På imponerende vis lykkedes det De Konservative at gøre begge dele.

Troværdigheden og borgernes tillid til skolestrukturen var på nulpunktet, og vi kunne i SF ikke stemme for den, selvom vi var enige i det politiske indhold.

Men bedst som man troede, at det politiske klima ikke kunne blive værre, så bliver den verbale kamp mellem dele af Venstre, Socialdemokraterne og DF og Listerne, De Radikale og De Konservative skærpet voldsomt. Den konstituering man havde indgået var åbenbart ikke fem flade ører værd.

Som sagt står SF udenfor konstitueringen, og vi har været tilskuere til et cirkus af en anden verden. Beskyldninger, der rullede frem og tilbage og magtkampe for åben skærm hos Socialdemokraterne. Igen handlede det om en omfordeling af rovet og ikke om politik.

Det kan være utroligt svært at bevare motivationen til at arbejde frivilligt med politik i Randers Kommune, men mit håb er, at vi nu endelig kan få lukket ned for konstitueringsnatten og komme i gang med at skabe politiske resultater, der kommer borgerne i Randers Kommune til gode.

Søren Jensen Lund
Formand for SF-Randers

Randers for mangfoldighed: Charlottes tale

I går skulle jeg fortælle mine børn om, at der havde været en terrorhandling i Danmark. De vidste godt, hvad terror var, men jeg har tidligere kunnet berolige dem og mig selv med, at det ikke foregik i Danmark men langt væk herfra. Men i går skete det forfærdelige. En mand slog to mennesker ihjel og sårede 5 politibetjente i vores elskede København, som vi har besøgt så mange gange.

Jeg er faktisk uenig i de tegninger, der er blevet tegnet af profeten – ikke fordi der bliver truet med død og ødelæggelse fra fanatikere, men fordi det krænker andre mennesker.

Vi behøver ikke sige alt, hvad vi tænker. Faktisk lærer jeg mine børn, at de skal tage hensyn til andre og deres følelser. Fordi vi behøver ikke såre andre mennesker, og fordi folks grænser er forskellige.

Ytringsfrihed medfører pligter og ansvar. Vi har ytringsfrihed men ikke ytringspligt.

Men vi skal ikke stoppe hverken med at lave de tegninger eller holde møder om ytringsfrihed, fordi nogen truer os på livet eller slår ihjel, for det er grundlæggende imod hvad Danmark er bygget på. I Danmark har vi ret til at mene, hvad vi mener, og tro på, hvad vi vil tro på. Det skal ingen tage fra os, og det kan ingen tage fra os. Terror er usselt og kujonagtigt, og jeg tager skarp afstand fra alle voldlige handlinger.

Men jeg NÆGTER at acceptere dette og andre terrorhandlinger som værende islams værk. Det er menneskers værk. Menneskeheden har alle dage slået ihjel af mange forskellige og latterlige årsager. Man skal ikke lede længe i historien for at læse om korstogene, om slaveri eller bare de mange jalousidrab, der også foregår i dag. At tage et andet menneskes liv er en af de største forbrydelser nogensinde og kan ikke accepteres. Det gør hverken islam eller religion rigtig eller forkert. Det gør menneskers handlinger forkerte.

Når jeg står her i dag, så står jeg her for at vise min opbakning til menneskeheden, og jeg er her i demokratiets navn. For en del af vores demokrati er netop også retten til at tro på den gud, man vil. At der ikke må diskrimineres pga. religion, seksualitet, race, køn, politiske holdninger osv. Som folkesocialist ser jeg mig som en del af fællesskabet og som en kæmper for folket. Fællesskabet rækker langt udover Danmarks grænser, fællesskabet gælder også de mennesker, der lever på den anden side af denne klode. Og jeg bliver lige berørt, om det gælder en dansk families ulykke eller en afrikansk families ulykke.

Derfor ser jeg det som vores pligt at hjælpe de mange mennesker, der er i nød. Ikke siden 2. verdenskrig har verden haft så mange flygtninge som nu, og så bliver jeg rystet i min grundvold over den debat vi havde i byrådet, fordi der var forslag om, at vi skulle tage blot 50 syriske flygtninge mere. Særligt når vi ved, hvor mange uhyrligheder, den lokale syriske befolkning oplever.

Vores lokale DF’ere, som konsekvent stemmer mod alt, hvad der har med flygtninge eller indvandrere at gøre, poster glad på Facebook om deres paranoide holdninger til islam. Og det tog dem ikke mange sekunder om både at harcelere over terrorangrebet i weekenden og pege fingre af venstrefløjen, som kalve lukket ud på nyt forårsgræs. Samtidig ser vi Pegida demonstrere med slagord, der får det til at løbe koldt nedad ryggen på de mennesker, der stadig husker krigen. Også vores lokale DF’ere mener, pressen er løgnagtig, og når vi så hører den retorik, man bruger mod muslimer, så er der ikke langt til ’30’ernes Tyskland.

Som folkesocialist er jeg forpligtet til at tale for de få og de udsatte, og jeg er forpligtet til at kæmpe for alle aspekter af vores demokrati. Ytringsfrihed gælder ikke kun, når man insisterer på svinekød og juletræer, det gælder også i valget af en gud og halalslagtet kød. Og det gælder for alle de forskellige og fantastiske mennesker, der bor i dette land.

Ligesom jeg er ked af at må fortælle mine børn, at terror er en realitet i Danmark, så er jeg lige så ked af at må fortælle dem om, hvordan en stor gruppe mennesker diskrimineres eller mobbes, som min dreng ville sige. Jeg ønsker for mine børn, at de kan vokse op i et demokratisk og mangfoldigt samfund, hvor grundstenen er den personlige frihed. Hvor man frit kan vælge den Gud, man ønsker, hvor man kan være det menneske, man vil – som der også står skrevet i Grundloven samt den europæiske menneskerettighedskonvention.

Omkring 1,5 mia muslimer bor der i alt på denne klode, jeg kender selv et par stykker og føler mig beriget af deres selskab. At gøre alle de muslimer skyldige for de forfærdelige terror handlingerne er lige så tåbeligt og ikke mindst krænkende som at gøre alle os kristne skyldige for korstogene. Dette er ikke en krig mellem islam og vesten. I disse tider skal vi ikke sprede mere had og afstand, nej vi skal stå sammen om at kæmpe for hvad vi har kært – for mangfoldigheden, for demokratiet, for friheden!