SF i Randers

Et skuffende punktum på ”samarbejdet” i byrådet

Rosa Lykke Yde 15. oktober 2017

Med afslutningen på budgetforhandlingerne er det tid til at gøre lidt status på det “brede samarbejde”, og det ser lidt sørgeligt ud.

Borgmesteren gik i sin tid til valg på, at han kunne samle byrødderne og borgerne. Han har selv været ude at sige, at de fleste af hans beslutninger fik opbakning fra størstedelen af byrådet. Det er dog rimeligt misvisende. Flere toneangivende forhandlinger endte med det snævreste flertal, 16 mod 15.

Budgettet for sidste år og dermed blandt andet Hal 4: Vi er ikke per definition imod store investeringer, hvis de virkelig kan styrke vores image og polstre vores økonomi. Men til projektet tog 16 byrødder 130 millioner fra andre områder, som de 15 andre ikke syntes, der var økonomi til. Særligt når de 16 ikke synes, at det var nødvendigt med en undersøgelse af behovet for en arena.

Og den såkaldte genopretningsplan for familieområdet, hvor man fyrede 10 ansatte, lukkede en døgninstitution og skar mange millioner fra plejefamilierne. Og nu fraråder fagforbundet SL, at plejefamilier tager imod plejebørn fra Randers kommune på grund af dårlig behandling i forløbet.

Og dette års budget: 160 millioner til rådighed og en masse stemmer, der forgæves råber på bedre skoler.

Alle disse beslutninger handler om store summer penge, der har en kæmpe indflydelse på vores borgeres liv. De burde ikke have været gennemført med mindst muligt flertal.

Og med frikadellesagen har de 16 byrødder endda taget monopol på de værdier, som vi signalerer gennem vores beslutninger. Et nyt randersimage, der nåede hele vejen til New York – at danskere går op i at diskutere i detaljer, at børnehavebørn skulle spise svinekød ugentligt. Selv om 15 af byrødderne klart mente, at der måske var vigtigere ting at tage sig af.

Smalle beslutninger gavner aldrig borgerne: Når man går efter beslutningerne med mindst mulig opbakning, bliver de ustabile. Det er en udfordring for demokratiet, når et så stort mindretal udelades. Borgerne har valgt dem til at repræsentere dem, og det må man have respekt for – uanset politisk overbevisning. Og så skal der også meget mindre til, før beslutningerne bliver rullet tilbage.

Vi ærgrer os bare samtidig over al den tid, der er gået med at diskutere frikadeller og multiarenaer. Vi kunne have brugt den tid på at diskutere de udfordringer, som vi primært er sat til at løse. De kommunale kerneopgaver. Velfærden.

Like this Article? Share it!

Comments are closed.