Lad os nu bare starte forfra

Der er to ting, der står lysende klart for mig. Det ene er, at der er brug for at få gjort noget ved skolestrukturen i Randers kommune, og at det næppe kommer til at ske uden skolelukninger. Det andet er, at den – pænt sagt – grumsede proces, der det sidste halve år har præget skolestrukturen, har gjort, at tilliden til forslaget er helt i bund.

I SF bakkede vi op om det oprindelige forslag til en ny skolestruktur, men valgte at forlade forligskredsen, da det stod klart, at man havde forholdt byrådsmedlemmer oplysninger, som de havde ret til aktindsigt i. Efterfølgende forlangte vi, at der blev placeret et ansvar, og det skete ikke.

Debatten det sidste halve års tid har været kaotisk. Den har handlet om tal, evidens og mørklægning af processen. Den har forståeligt nok været følelsesladet, for det er nogle kæmpemæssige ændringer, der påvirker mange i Randers, og de lander oveni en folkeskolereform og en arbejdstidsaftale med lærerne, der allerede sætter maksimal pres på skolerne.

Nej-partierne har været forblændet af skolelukninger, og det der overrasker mig allermest er, at partier på centrum-venstre-fløjen pludselig brugte karaktergennemsnit og andre målbare parametre som et argument imod overbygningsskoler. Den neo-liberalistiske tænketank CEPOS blev ukritisk brugt, fordi den leverede tal, der kunne bruges som argument mod skolelukninger. Dette knæfald for benchmarking og regneark, synes jeg faktisk, er lidt komisk.

Men lad os nu starte forfra. Hvilke visioner har vi for folkeskolen i Randers Kommune? Hvilke unge mennesker vil vi have ud i den anden ende? Hvordan får vi flere elever til at tage en ungdomsuddannelse? Hvordan løfter vi inklusionsopgaven? Hvordan forhindrer vi, at lærerne bliver syge af stress og siger deres jobs op? Hvad kommer det hele til at koste, og hvad er vi villige til at ofre?

Siden skolekvalitetsdebatten rasede i 2011, er folkeskolen ændret radikalt, så spørgsmålet er, om vi i virkeligheden kan bruge særligt meget fra den proces? Vi står med en ny folkeskolereform, hvor flere elever skal inkluderes. Lærerne har fået trukket en arbejdstidsaftale ned over ørene, som betyder mere undervisning og mindre forberedelse. Det er en helt ny virkelighed!

Jeg tror stadig på, at skolestrukturen i højere grad kunne afhjælpe end forværre situationen, men hvis vi virkeligt vil skabe et alternativ til de private skoletilbud i kommunen, så koster det penge, og så skal vi ikke forhøje klassekvotienter, men derimod sætte dem ned.

Og hvis højrefløjen og Socialdemokraterne virkeligt vil folkeskolen det bedste, hvorfor så ikke justere skatten en smule, så der rent faktisk kunne være råd til at gøre det ordentligt. Vi kunne starte med at kigge på dækningsafgiften, da erhvervslivet da om nogen, må være interesseret i en velfungerende folkskole, der kan uddanne kvalificeret arbejdskraft.

På mandag stemmer byrådet om en ny skolestruktur. Jeg er næsten sikker på, at de tilbageværende forligspartier stemmer deres forslag igennem. Det er et amputeret ændringsforslag med et mindre provenu, så det ville være rigtig god stil, hvis man ville være med til at finde penge andre steder i budgetterne, så det bliver de 36 mio. kr. fra det oprindelige forslag, der tilføres.

Søren Jensen Lund
Formand for SF-Randers