Mikkels tale til 1. maj på Skovbakken

Kære Randers!

Jeg er rigtig glad for at stå foran jer i dag. Det er jeg fordi det giver mig muligheden for at sætte ord på nogle bekymringer jeg har. For når man ser den udvikling som vores samfund tager, ja så er der meget at bekymre sig over.

Vi ser lige nu en udvikling, hvor kløften mellem rig og fattig er ved at udvikle sig til en sort afgrund. Vi fjerner os fra hinanden i samfundet, og højrefløjen øjner chancen for at slå kiler ind imellem os. En af disse kiler er DA’s udmeldinger om de dovne arbejdsløse.

Det får folk til, at glemme solidariteten. Vi glemmer at arbejdsløshed intet naturfænomen er, men snarer noget som er indbygget i vores samfundssystem. Jeg ser en forråelse i hvordan man omtaler vores arbejdsløse kolleger, jeg ser en debat som sparker nedad. Det bekymrer mig!

Individet bliver proppet i en kasse af statistisk og mennesket går tabt. Vi skal huske de mennesker. Det er Ida på seks, som ikke får muligheden for at holde børnefødselsdag som resten af hendes klasse. Mor og far har nemlig ikke råd til meget mere end det mest nødvendige. Det er Jonas på 25, som ikke kan finde fodfæstet på arbejdsmarkedet. Det er Bente på 55, som lige er blevet fyret og har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet igen. Det er Michael, som er nedslidt og har brugt de sidste mange år på at få sin førtidspension, men ikke bliver raskere af at få dårligere vilkår. Jeg kunne blive ved, og jeg er helt sikker på at jer der står tålmodigt og lytter til mig også kan. Det kan vi fordi vores hverdag er fyldt med mennesker præcis ligesådan. Fordi ingen mennesker er immune når det drejer sig om arbejdsløshed.

Det bekymrer mig også at se hvordan de, som er i arbejde bliver presset. Det er efterhånden ingen nyhed, at Venstre i efterhånden en del år, har kæmpet for at slå benene væk under danske lønmodtagere med tyske lønninger. Samtidig kæmper højrefløjen for deres ”ret” til at løndumpe og underminere samfundet ad den vej. Lad mig slå fast!

Vi bliver ikke et rigt samfund af at gøre mennesker fattige.

I det offentlige er historien den samme. Udlicitering og nedskæringer truer vores velfærd. Vi hakker en hæl og kapper en tå, men bibeholder de samme forventninger til SOSU’erne, det pædagogiske personale, sagsbehandlerne og mange, mange flere. De glemmer blot, at man ikke bliver mere effektiv af at miste en kollega. Tværtimod. Det er dårlige nyheder for alle, og det er ikke sikkert vi har ramt bunden endnu. Venstre buldrer nemlig derudaf med krav om nulvækst. En nulvækst som i den grad vil ramme vores velfærd her i Randers. Særligt vil det gå udover børne –og ældreområdet, som i forvejen er meget presset her i kommunen.

Presset på de arbejdsløse. Presset på de som er i arbejde, og presset på vores velfærd sætter sine tydelige spor. Stress, depression og angst er efterhånden ved at blive folkesygdomme. Så markant at psykiske lidelser udgør den største sygdomsbyrde i Danmark med 25 % af det samlede sygdomsbillede. En tredjedel af alle danskere får igennem sit liv en psykisk sygdom, og præcis som et brækket ben går det ikke bare over med den rigtige indstilling. Jeg har derfor svært ved, at forstå hvorfor vi endnu ikke har ligestillet psykiske sygdomme med fysiske. Det er simpelthen ikke fair, at vi som samfund ikke evner at tage hånd om vores egne. Psykiske sygdomme efterlader nemlig den enkelte med ar på krop og sjæl. Det standser en på livets vej, og ødelægger menneskers liv for bestandige.

De bekymringer jeg her har ridset op for jer. Det er bekymringer vi også kan løse, men kun hvis vi løfter i flok.

Vi skal sige fra når DA tordner frem med løgne omkring hvad det vil sige at være arbejdsløs. For alle vi som har prøvet det på egen krop ved, at det er verdens hårdeste job. Vi skal bekæmpe Venstres usympatiske kontanthjælpsloft. Og vi skal fortsat kæmpe for en halvering af genoptjeningskravet til dagpenge. Vi skal ikke acceptere, at vores medborgere går fra hus og hjem pga. en finanskrise som de ikke har skyld i.

Vi skal ikke acceptere virksomheder som RyanAir i Danmark, hvis eneste mål er at ødelægge det danske arbejdsmarked for egen vindings skyld. Vi skal minde regeringen om, at vi ikke kan vente med ID-kort på arbejdspladserne. Der er nemlig intet socialt ved social dumping.

Vi skal have tillid til den enkelte medarbejders kompetencer og faglighed. Jeg ønsker ikke, at stopure og regneark skal være en del af vilkårene for de som i forvejen arbejder hårdt for at skabe vores velfærd
Vi skal værne om vores velfærd og investere i den. Jeg vil ikke acceptere at vores børnehaver og plejehjem blot bliver et sted vi opbevarer mennesker. Der skal være tid til børnene og læring i børnehaverne. Derfor vil vi I SF sikre bedre normeringer i vores børnehaver. Der skal være tid til kvalitet og omsorg for den enkelte ældre. Derfor vil vi i SF et nedskæringsstop i ældreplejen. Fordi alle fortjener en værdig alderdom.

Vi skal generelt gøre op med nedskæringerne på vores velfærd. Vi skal investerer, så vi sikrer hinanden i fællesskab – fra vugge til alderdom.

Frem for alt skal vi forsætte kampen. Fortsætte med at sige fra over for hverdagens uretfærdigheder. Fortsætte med at kæmpe for en rimelig fordeling af samfundets værdier, og fortsætte kampen mod de borgerlige kræfter der vil trække tæppet væk under fællesskabet.

God kampdag!