SF i Randers

Pinlig behandling af plejefamilier

Charlotte 3. februar 2017

I Randers Amtsavis i dag den 3. februar kan man med gru læse overskriften: ”Undgå Randers Kommune”. I et læserbrev gør Gert Landergren Due, Kredsformand for Socialpædagogerne i Østjylland, rede for, hvorfor SL ikke længere vil opfordre plejefamilier, til at indgå aftaler med Randers Kommune. Det kan vi godt forstå i SF-Randers. Sikke en måde man har behandlet plejefamilierne på. Det er pinligt!

Der er altså tale om nogle kommunens allermest udsatte børn og unge her. Hvad tror I det betyder for et barn ikke at kunne bo ved deres forældre? ikke at få en opvækst, som alle de andre børn? Det har alvorlige følger for det enkelte barn. En rigtig god og ordentlig løsning, er at anbringe i plejefamilie, og derfor er der har brug for kompetente og dygtige plejefamilier. Det at have en fast forankret plejefamilie og et trygt nærmiljø til hverdag, er afgørende for disse børn og unge.

I Randers kommune er Venstre og Dansk Folkeparti i gang med en spareøvelse, der vil betyde en massiv lønnedgang for rigtig mange plejefamilier. Det vil betyde, at kommunen kan få svært ved at tiltrække dygtige plejefamilier fremtiden. For mange af de familier der allerede har børn i pleje gennem Randers kommune, vil det naturligvis være svært at måtte sige ”jobbet” op, når man har knyttet sig til sit plejebarn, men det kan jo være yderste konsekvens for nogen.

Ifølge V og DF er der råd til hal 4 og meget andet, men der er ikke råd til at behandle udsatte børn, og de der åbner deres hjem for dem, ordentligt. For os i SF-Randers kommer mennesker først, og vi opfordrer på det kraftigste til, at byrådsflertallet stopper op og ser hvad, de er ved at ødelægge her. Alle har ret til et værdigt liv. Vi kan ikke være andet bekendt.

Charlotte Broman Mølbæk, Byrådsmedlem for SF i Randers

Like this Article? Share it!

Comments are closed.