Plads til at snuble

I Danmark har vi et alvorligt problem. Et problem som mange af os kender, men der bliver gjort forsvindende lidt ved. Det problem hedder psykiske lidelser. Stress, angst og depression er nogle af overskrifterne, og noget som kan ramme os alle. Hver tredje af os får nemlig gennem livet en psykisk lidelse, og det har alvorlige konsekvenser for den enkelte. Unge dropper ud af uddannelsen, fuldtidsansatte bliver langtidssygemeldte og ledige bliver ude af stand til at søge et arbejde.

Det er ikke rimeligt, at vi som samfund ikke magter at tage hånd om hinanden, fordi en psykisk lidelse, præcis som et brækket ben, ikke bare går over med den rigtige indstilling. Jeg vil derfor en ligestilling mellem psykiske og fysiske lidelser. Det er bindende nødvendigt, da mange af de, som får en psykisk lidelse i dag ikke har pengene til hjælpen. Jeg nægter at leve i et samfund, hvor pengepungen afgør, om man får et godt og langt liv. Derfor kæmper jeg for gratis psykologhjælp.

Fordi vi kun skaber et godt fælleskab, hvis vi ikke sikrer individet, fordi det er fair, fordi der skal være plads til at snuble.

Mikkel Borch, Folketingskandidat for SF Randers.