SF i Randers

Kandidat Katalog KV17

1. Charlotte Broman Mølbæk

39 år. Bor Bakkestjernedalen 2 i Dronningborg

Borgmesterkandidat for SF Randers, Folketingskandidat for SF Randers.

Jeg bor i Dronningborg med mine 3 børn – Liva på 7, Noah på 11 og Nina på 13 år. Jeg er vokset op i Ø. Bjerregrav. Jeg blev student på Statsskolen og senere pædagog på seminaret i Randers. Jeg kender Randers Kommune rigtig godt som borger, som mor og som medarbejder. I 7 år arbejdede jeg i Familiehuset, hvor jeg støttede og vejledte kommunens mest sårbare børn, unge og deres familier. ”For mig kommer mennesker først”. Jeg har oplevet, hvad det gør ved mennesker, når livet gør ondt. Som mor har jeg oplevet, at pædagoger og lærere ikke kan sætte alle deres gode intentioner og kompetencer i spil, fordi de ikke får nok tid. Det kan vi ikke være bekendt. De mennesker fortjener den nødvendige hjælp. Alle mennesker fortjener lige muligheder for et godt liv.

 

                                       

 2. Rosa Lykke Yde

35 år. Bor Gammel Randersvej 2 i Fårup

Kirke og kulturmedarbejder.  Formand for SF Randers.

”Randers kommune skal være et godt sted at bo hele livet, både for dem som bor i byen og på landet” Derfor vil jeg arbejde for investeringer i velfærden til borgere i alle aldre og fokusere på sammenhængen mellem land og by. Vi er nødt at forbedre velfærdstilbuddene, som de senere år er blevet kraftigt besparet. Det giver gevinst på lang sigt, både økonomisk og menneskeligt. En investering i velfærd er en investering i mennesker.

Jeg er gift med Dan, som er folkeskolelærer på Vestervangsskolen. Vi har to børn – Esben på 9 år og Kirstine på 6 år. Jeg er uddannet pædagog, men til daglig arbejder jeg både med børn, unge, ældre og udsatte som kirke- og kulturmedarbejder i folkekirken.

 

 

 

3. Ann Søndergård Pedersen

52 år. Bor Skovbrynet 2 i Randers

Faglig Sekretær og næstformand i BUPL Østjylland. FTF repræsentant i EVA Randers, Kasserer i andelsboligforening.

Jeg har to voksne børn og bor alene i Randers Midtby. Nyder at gå til koncerter, fodbold og tager også gerne et spil billard. Jeg er ikke ryger, men god øl og vin indtages gerne i festlig sammenhæng. Har altid blandet mig i foreningslivet. (kan slet ikke lade være)

 

 

 

 

4. Bent Olesen

70 år. Bor Tøjhushavevej 14, Randers

Pensionist. Tidligere forstander for FOF i Randers. Har i forstandertiden været formand for lederforeningen og medlem af Hovedbestyrelsen og forretningsudvalget. Derudover siddet i Folkeoplysnigsudvalget, i en periode som formand.

Medlem af Handicaprådet og Kammerorkestrets bestyrelse. Har gennem arbejdet haft nært samarbejde med andre organisationer i folkeoplysningen.

Vejen til FOF gik over en uddannelse i handel og kontor, studentereksamen og bifag i filosofi. Hovedfag i Kristendomskundskab blev afbrudt af jobtilbud som forstander. Derudover spiller jeg gerne trommer i et jazzorkester.

 

 

5. Flemming Sørensen

69 år. Bor Ålborggade 24 i Vorup

Bestyrelsesmedlem i SF Randers. Pensionist. Uddannet elektromekaniker, folkeskolelærer, neurounderviser.

Formand for Handicaprådet Randers, formand for Scleroseforeningen Randers, formand for Specialskolernes Landsidrætsstævne, bestyrelsesmedlem Gaia Randers.

Indfødt randrusianer og glad og stolt af at bo i Randers. Brænder og arbejder generelt for SF ‘politik.

Som politiker har jeg især fokus på handicappedes vilkår og muligheder. Inklusionen i folkeskolen skal forbedres, der skal skabes flere job til mennesker med handicap, indførelse af sundhedstjek til sårbare borgere og bedre tilgængelighed i kommunen.

 

 

6. Mikkel Weidanz

42 år. Bor Sjællandsgade 3 i Randers.

Førtidspensionist. Tidl. Sælger og lærer. Bestyrelsesmedlem i SF Randers.

Grunden til at jeg er blevet politisk aktiv, er at jeg syntes højredrejningen og det politiske miljø er blevet så tydeligt, at jeg følte jeg blev nød til at gøre noget i stedet for bare at se på.

Jeg er for en bedre og billigere offentlig transport i Randers. Derudover er jeg meget interesseret i forholdene for syge og invalide.

 

 

7. Signe My Scharling Bernberg

22 år. Bor Danmarksgade 18A i Randers

Studerende, Samfundsfag AAU. Bestyrelsesmedlem i SF Randers. Medlem af Bæredygtig Randers Kommune.  Under studiet, og i sabbatår, arbejdet 2 år i hjemmeplejen og 1 år i integreret børnehave/vuggestue.

Mine mærkesager er: Miljø, Bæredygtighed og Uddannelse. Jeg er tilflytter, og har været aktiv i SF Randers i 2½ år.

 

 

 

 

8. Annemarie Brynnum Andersen

48 år. Bor Byvænget 15 i Kristrup

Socialpædagog. Mor til to. Randers borger siden 1990. Bestyrelsesmedlem i SF Randers.

Jeg vil sammen med SF-Randers kæmpe for de svageste i Randers kommune. Kæmpe for, at borgerne sikres en hverdag med høj livskvalitet, og hvor alle har mulighed for gode vilkår, psykisk og socialt og hvor den menneskelige kontakt prioriteres højt – med gode tilbud og rettidige indsatser vil vi medvirke til at bekæmpe ulighed i samfundet.

 

 

 

 

 

9. Rasmus Aabo Blichfeld

39 år. Bor Jyllandsgade 18 i Randers

Bestyrelsesmedlem i SF Randers. Kasser i SF Randers. Folkeskolelærer. Jeg arbejder med specialundervisning for forhåbentlig at kunne gøre en forskel for nogle børn, som har haft en meget svær start på livet.

 

 

 

 

 

 

 

 

10. Alice Mølbæk

62 år. Bor Erantisvej 9, Øster Bjerregrav.

Nybagt efterlønner.

 

 

 

 

 

 

11. Carina Jakobsen

30 år. Bor Sjællandsgade 30 i Randers

Pædagog i Børnehuset Mariendal. Uddannet i 2012 på Via UC i Randers. Tillidsrepræsentant og AMR.

Har været aktiv i SFU og siddet i bestyrelsen i SF Randers. Jeg er født og opvokset i Randers. Jeg er gift med Henrik, mor til Oscar på 10 år og Noria på 4 år.  Jeg arbejder som børnehavepædagog, i et selvejende børnehus.

 

 

 

 

 

 

 

 

12. Bjarne Mølbæk

60 år.  Bor Erantisvej 9, Øster Bjerregrav. Produktchef.

 

 

 

 

 

 

 

 13. Jannie Zajkovska

43 år. Bor Vestergrave 39 i Randers

Folkeskolelærer. Lærer på Rismølleskolen siden 2001.

Har tidligere været medlem af bestyrelsen i SF Randers

 

 

 

 

14. Morten Wilfing Blak Pedersen

29 år. Bor Garnisionsvej 17 i Randers

Butiksansat i Rema 1000. Tidligere arbejdet som chauffør.

Ung mand i sin bedste alder, der elsker sport, teater og musik.

 

 

 

 

 

15. Peter Kejser

62 år. Bor Søren Møllers Gade 3 i Randers

Førtidspensionist. Tidligere underviser på forskellige niveauer. Tidl. Regionstalsmand, civil værnepligt.

Gift med Inge, har boet i Randers siden 2005, og medlem af SF siden 2005. Interesserer mig for en bred vifte af politiske emner – social- kultur- miljø mv.

 

 

 

 

 

16. Susanne Robak

67 år   Bor Vestergrave 11 i Randers. Tidligere Børnehavklasselærer.

 

 

 

 

17. Tage Overgaard Poulsen

68 år. Bor Vester Altanvej 32 i Randers

Bestyrelsesmedlem i SF Randers. Pensionist. Tidl. Regnskabschef i forskellige virksomheder, bl.a. på Fregatten Jylland. Sidste 7 år på arb.markedet som afd. leder i den socialøkonimiske virksomhed Huset Venture.

Næstformand SF Randers, best.medl. i SØ Randers, formand i AB1981. Tidl. Byrådsmedlem i Rosenholm på Djursland

Jeg har sammen med min hustru, Ulla, tilvalgt Randers pga. kulturlivet og naturen i og omkring byen.

 

 

 

18. John Lehmkuhl

68 år. Bor Gl. Stationsvej 11 i Vorup

Pensionist. Tidligere lærer. Tidl. Kredsformand i DLF.