Randers for mangfoldighed: Charlottes tale

I går skulle jeg fortælle mine børn om, at der havde været en terrorhandling i Danmark. De vidste godt, hvad terror var, men jeg har tidligere kunnet berolige dem og mig selv med, at det ikke foregik i Danmark men langt væk herfra. Men i går skete det forfærdelige. En mand slog to mennesker ihjel og sårede 5 politibetjente i vores elskede København, som vi har besøgt så mange gange.

Jeg er faktisk uenig i de tegninger, der er blevet tegnet af profeten – ikke fordi der bliver truet med død og ødelæggelse fra fanatikere, men fordi det krænker andre mennesker.

Vi behøver ikke sige alt, hvad vi tænker. Faktisk lærer jeg mine børn, at de skal tage hensyn til andre og deres følelser. Fordi vi behøver ikke såre andre mennesker, og fordi folks grænser er forskellige.

Ytringsfrihed medfører pligter og ansvar. Vi har ytringsfrihed men ikke ytringspligt.

Men vi skal ikke stoppe hverken med at lave de tegninger eller holde møder om ytringsfrihed, fordi nogen truer os på livet eller slår ihjel, for det er grundlæggende imod hvad Danmark er bygget på. I Danmark har vi ret til at mene, hvad vi mener, og tro på, hvad vi vil tro på. Det skal ingen tage fra os, og det kan ingen tage fra os. Terror er usselt og kujonagtigt, og jeg tager skarp afstand fra alle voldlige handlinger.

Men jeg NÆGTER at acceptere dette og andre terrorhandlinger som værende islams værk. Det er menneskers værk. Menneskeheden har alle dage slået ihjel af mange forskellige og latterlige årsager. Man skal ikke lede længe i historien for at læse om korstogene, om slaveri eller bare de mange jalousidrab, der også foregår i dag. At tage et andet menneskes liv er en af de største forbrydelser nogensinde og kan ikke accepteres. Det gør hverken islam eller religion rigtig eller forkert. Det gør menneskers handlinger forkerte.

Når jeg står her i dag, så står jeg her for at vise min opbakning til menneskeheden, og jeg er her i demokratiets navn. For en del af vores demokrati er netop også retten til at tro på den gud, man vil. At der ikke må diskrimineres pga. religion, seksualitet, race, køn, politiske holdninger osv. Som folkesocialist ser jeg mig som en del af fællesskabet og som en kæmper for folket. Fællesskabet rækker langt udover Danmarks grænser, fællesskabet gælder også de mennesker, der lever på den anden side af denne klode. Og jeg bliver lige berørt, om det gælder en dansk families ulykke eller en afrikansk families ulykke.

Derfor ser jeg det som vores pligt at hjælpe de mange mennesker, der er i nød. Ikke siden 2. verdenskrig har verden haft så mange flygtninge som nu, og så bliver jeg rystet i min grundvold over den debat vi havde i byrådet, fordi der var forslag om, at vi skulle tage blot 50 syriske flygtninge mere. Særligt når vi ved, hvor mange uhyrligheder, den lokale syriske befolkning oplever.

Vores lokale DF’ere, som konsekvent stemmer mod alt, hvad der har med flygtninge eller indvandrere at gøre, poster glad på Facebook om deres paranoide holdninger til islam. Og det tog dem ikke mange sekunder om både at harcelere over terrorangrebet i weekenden og pege fingre af venstrefløjen, som kalve lukket ud på nyt forårsgræs. Samtidig ser vi Pegida demonstrere med slagord, der får det til at løbe koldt nedad ryggen på de mennesker, der stadig husker krigen. Også vores lokale DF’ere mener, pressen er løgnagtig, og når vi så hører den retorik, man bruger mod muslimer, så er der ikke langt til ’30’ernes Tyskland.

Som folkesocialist er jeg forpligtet til at tale for de få og de udsatte, og jeg er forpligtet til at kæmpe for alle aspekter af vores demokrati. Ytringsfrihed gælder ikke kun, når man insisterer på svinekød og juletræer, det gælder også i valget af en gud og halalslagtet kød. Og det gælder for alle de forskellige og fantastiske mennesker, der bor i dette land.

Ligesom jeg er ked af at må fortælle mine børn, at terror er en realitet i Danmark, så er jeg lige så ked af at må fortælle dem om, hvordan en stor gruppe mennesker diskrimineres eller mobbes, som min dreng ville sige. Jeg ønsker for mine børn, at de kan vokse op i et demokratisk og mangfoldigt samfund, hvor grundstenen er den personlige frihed. Hvor man frit kan vælge den Gud, man ønsker, hvor man kan være det menneske, man vil – som der også står skrevet i Grundloven samt den europæiske menneskerettighedskonvention.

Omkring 1,5 mia muslimer bor der i alt på denne klode, jeg kender selv et par stykker og føler mig beriget af deres selskab. At gøre alle de muslimer skyldige for de forfærdelige terror handlingerne er lige så tåbeligt og ikke mindst krænkende som at gøre alle os kristne skyldige for korstogene. Dette er ikke en krig mellem islam og vesten. I disse tider skal vi ikke sprede mere had og afstand, nej vi skal stå sammen om at kæmpe for hvad vi har kært – for mangfoldigheden, for demokratiet, for friheden!