Ressourceteams skal styrke inklusionen

Inklusion er en af de største udfordringer, folkeskolen står overfor lige nu. Det er ikke et spørgsmål om vi skal have inklusion, for det siger regeringen, vi skal, og det er godt. Det er godt, fordi det er skadeligt at blive ekskluderet. De fleste har brug for og krav på at være en del af fællesskabet.

Nutidens Emil´er og Pippi´er skal ikke gemmes væk. De er ikke forkerte, og de har en masse at byde ind med til fællesskabet. Vi må ikke få et samfund, hvor der kun er plads til de ensrettede og ensartede. Jeg er fuldt ud bevidst om, at nogle børn har brug for specialtilbud, hvor de kan blive skærmet, og hvor de kan få den nødvendige støtte.

Som Socialpædagogernes Landsforbund skriver i et debatindlæg i Jyllandsposten: ”Inklusion sker ikke ved at placere runde børn i firkantede huller”. Ingen løsninger gælder for alle børn. Løsningerne for et barns trivsel, udvikling og læring er lige så forskellige som børn er. Det stiller store krav til de lærere og pædagoger, der er omkring børnene. Og netop derfor er det utrolig vigtigt, at de ikke bliver efterladt i opgaven omkring inklusion, for det er en stor opgave i et samfund hvor offentlige ansatte er presset maksimalt af tidstyranni og begrænsede ressourcer.

Netop derfor bliver jeg utrolig glad for SF´s formand Pia Olsen Dyhr udmelding, om at der skal tilføres 200 millioner kroner årligt i 3 år til netop inklusion. Dette er i erkendelse af, at skolereformen er stærkt underfinansieret, og at alt for mange lærere ikke oplever, de er klædt ordentligt på til opgaven omkring inklusion eller har de rigtige omstændigheder. For hvis inklusion skal lykkes, så skal der medfølge de rigtige ressourcer.

I Randers kæmper SF lokalt for at få en systematisk indsats i forhold til inklusion. Vi arbejder både for fler-voksenordninger samt etablering af tværfaglige ressourceteams på skolerne, som også Socialpædagogernes Landsforbund anbefaler, vi indfører i kommunerne. Ressourceteamene skal fungere som en task-force, der er klar til at rykke ud til de enkelte skoler og hjælpe personalet. De skal bidrage med observationer, sparringer, supervision, råd og vejledning, så personalet oplever en solid opbakning, og de ikke står alene med opgaven. Det kræver, at vi som politikere prioriterer inklusionsopgaven og tildeler området de midler, der skal til.