Charlottes 1. maj-tale på Skovbakken

Kære borgere i Randers kommune. Vel mødt på denne skønne 1.maj, I ser fantastiske ud herfra.

Tak til LO, som igen har inviteret mig herop og tak til jer, der igen må lægge øre til.

Siden sidst har der været valg. Jeg har fået en plads ved bordet i bydrådssalen og vi har fået en ny borgmester. Desværre har vi mistet det røde styre i Randers Kommune. Det var det, SF knoklede for under valgkampen og på konstitueringsnatten. Vi var tæt på, men desværre gik flertallet til de borgerlige og Randers Kommune har nu en Venstre-borgmester.

SF ville ikke have en Venstre-borgmester, og derfor sagde vi nej til konstituering både før og efter valget. Vi er nu det eneste parti, der ikke pegede på en Venstre-borgmester. SF valgte at stå udenfor konstitueringen. Vi er ikke til salg for ekstra vederlag, vi går efter politikken. Vi mener ikke, at skatteborgernes penge skal gå til skattelettelser til erhvervslivet.

SF er et indflydelsesparti. Vi vil ikke bruge vores dyrebare mandat og de næste 4 år på at brokke os med armene over kors. Vi vil tage ansvar. Vi vil sætte os til forhandlingsbordet, så vi får skabt forandringer. Vi vil gennem hele perioden kæmpe for at forbedre velfærden i kommunen og være med til at udvikle den.

Med en Venstre-borgmester er det afgørende, at der er en stærk venstrefløj, og at vi tør tage det ansvar, der gør, at vi får passet på borgerne i kommunen.

I en tid hvor økonomer er den nye styrende instans og vækst nærmest er blevet en religion, bliver alt for mange politiske beslutninger taget ud fra økonomers tal og systemer. Det havde store konsekvenser for Danmark, og store dele af den vestlige verden.

Kun få økonomer forudså den krise, der lurede bagved det store forbrug og de mange udlån. Det er også økonomer og tænketanke, der anbefalede en efterlønsreform og reform af dagpengene, der nu i dag har katastrofale konsekvenser for boligsalget, for arbejdsmarkedet og ikke mindst for rigtig mange mennesker, som kommer i klemme, fordi de ikke kan få arbejde og derved ikke betale deres regninger.

Det kunne økonomerne og de borgerlige tænketanke ikke forudse – Nej de var overbeviste om, at vi ville mangle arbejdskraft … Det viste deres beregninger. Og nu er det så den almindelige dansker, der betaler prisen. Ikke de højt betalte økonomer. Netop derfor er det vigtigt, at vi i SF råber op og giver alternativer, når der forhandles budgetter og folkeskoler.

Vi skal nemlig ikke tillade at samfundet bliver styret af den blinde tro på vækst. Vi skal ikke vækste for vækstens skyld. Vi skal skabe vækst for borgernes skyld.

Når vi laver budgetter, skal vi huske at det er mennesker, der er bag alle de tal. Og vi skal huske, at dem der præsenterer de tal, også har en vis interesse i at få tingene på deres måde. I virkeligheden er økonomer en form for lobbyister, som laver deres vurderinger ud fra, hvad deres interesser er. Som Churchill så klogt sagde: ”Stol kun på de tal, du selv har manipuleret med”!

For SF handler det om ordentlighed, værdighed og respekt. Vi skal behandle borgerne i Randers kommune ordentligt, når de kommer til kommunen og har brug for kommunens hjælp. Det gælder uanset om man søger kontanthjælp, har et handicappet barn eller har brug for en byggetilladelse.

Børn, unge og ældre som er i kommunale tilbud skal behandles værdigt, og derfor vil SF gennem hele byrådsperioden kæmpe for kvalitet i skoler, daginstitutioner såvel som specialskoler samt ældrecentre. Randers Kommune skal kendes for at være et sted, hvor vi har kvalitet i velfærden, hvor vi tør investere i menneskerne.

I disse væksttider er det vigtigt, at vi husker på respekten for menneskers liv og at vi hele tiden arbejder for, at alle får lige muligheder for et godt liv. Det bør være en menneskeret!

Det lyder lidt langhåret – det er jeg med på, men hvad er det der virkeligt tæller her i livet? Hvad er det, vi husker på, når vi runder de 80 år? eller særligt værdsætter efter et alvorligt sygforløb? Tænker vi: ”hold da op, hvor er jeg glad for alt den vækst, jeg skabte eller alle de penge jeg havde på kontoen”? Nej, vi vil tænke på alle de fantastiske stunder, vi har haft med hinanden – grinene, nærværet, kærligheden. Hvor vi som mennesker har blomstret og udfoldet os. Det er det, der giver livskvalitet. Og det er det, vi skal huske, hver gang vi sætter os til et forhandlingsbord. Forringer vi eller forbedrer vi vilkårene for at borgerne kan have kvalitet i deres liv?

I SF er vi helt bevidste om, at for at få noget gennemført, så skal man finde 16 mandater. Vælgerne har valgt at give SF et mandat og vi kan derfor ikke føre udelukkende SF politik i byrådsperioden. Vi skal finde de resterende 15 mandater – mindst! Men ET løfte kan jeg gi´ jer alle her: SF vil ikke lade vores mandat gå til spilde. Det skal bruges til at føre folkesocialistisk politik, og vi vil kæmpe for at få så mange af vores mærkesager gennemført som muligt. Men sådan som den politiske virkelighed er nu, så vil det kun ske, hvis vi også er med til at gennemføre ting, som ikke er SF-politik. Sådan er politik og det er i virkeligheden også en respekt for vælgerne i kommunen, som har valgt at sammensætte byrådet, som det ser ud nu.

Jeg er folkesocialist og jeg er pragmatisk. Derfor er jeg både optaget af at føre politik der forbedrer velfærden og sikrer social retfærdighed. Men jeg er også optaget af udvikling i kommunen og særligt af manglen på jobs. Alt for mange virksomheder har måttet dreje nøglen om og for nyligt har vores gamle togfabrik Bombardier kastet håndklædet i ringen.

Derfor er en af byrådets hovedopgaver at fokusere på at skabe arbejdspladser i byen. Offentlige investeringer er vejen frem i forhold til at skabe arbejdspladser. Når kommunen investerer i vindmøller, cykelstier, renoveringer af skoler og et svømmebad så skabes der jobs, og vækst, der er til gavn for borgerne. Kommunen skal ikke blot bevares men også udvikles!

Det er ingen hemmelighed, at SF er store tilhængere af sociale klausuler, og det vil vi forsat kæmpe hårdt for. Vi skal turde stille krav om lærepladser, så vores unge kan blive færdiguddannet, og vi skal turde stille krav om rimelige arbejdsvilkår. Den danske model skal bevares og overenskomsterne skal overholdes. I kampen mod social dumping er vi forpligtet på at bruge den magt, vi har i kommunen, når vi laver udbud. Som når jeg handler tøj eller køber brød, så stiller jeg krav til de butikker, jeg kommer i. Jeg handler ikke hos forretninger, som ikke overholder overenskomster og ikke behandler deres personale ordentligt! Men SF vil også gerne samarbejde med det lokale erhvervsliv om, hvordan vi sammen kan være med til at udvikle Randers Kommune.

At være pragmatisk folkesocialist betyder også at vi ikke vil være med til vedtage lumre vederlag. Selvfølgelig skal byrådspolitikere betales for deres arbejde, men det skal være åbent og gennemskueligt for kommunens borgere. Der skal ikke betales unødige ”ferie-vederlag”, hvor det blot handler om smartere planlægning. Vi forlanger selv af kommunens ansatte, at de dækker hinanden ind i ferieperioder, og at der skal vises mådehold i forhold til kommunens hårdt ramte økonomi. Det skal vi politikere også selv kunne leve op til!

Vi ved, hvor stort et arbejde kommunens medarbejdere yder hver dag og under pressede budgetter. Det er vigtigt for SF, at medarbejderne får mere indflydelse – også på de store budgetlægninger. Derfor er vi meget tilfredse med, at vi har fået vedtaget mere inddragelse af medarbejderne samt en whistleblower ordning. Alt for mange ansatte i kommunen føler sig pressede i forhold til deres ledere og stigende arbejdspres. Derfor er det vigtigt, at de ansatte får mulighed for at sige fra overfor urimelige arbejdsforhold uden at de kommer i konflikt med deres leder.

Som SF’er og folkesocialist står jeg foran jer, fordi vi har visioner for hele Randers Kommune. Fordi vi brænder for at hæve kommunen til et helt nyt niveau. Vi vil mere – og bedre velfærd. Vi vil en kommune i udvikling. SF i Randers kæmper hver dag for at gøre Randers Kommune til et sted hvor der er plads til alle – og lige muligheder for alle.

Tak for ordet og ha en dejlig 1. maj!

Sørens 1. maj-tale på Alevi Kultur Center

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tillykke til Enhedslisten, der i disse dage fylder 25 år. Jeg synes det er imponerende, at man i Enhedslisten har formået at holde sammen på den yderste venstrefløj i så mange år.

I den forbindelse udtalte Pelle Dragsted, der er folketingskandidat for Enhedslisten:

“Der er stadig lang vej til at Enhedslisten bliver i stand til at øve den afgørende indflydelse på samfundsudviklingen, som ethvert parti ønsker.”

Han er et meget fornuftigt menneske, som jeg på det holdningsmæssige plan, er meget enig med.

Derfor skuffer citatet mig også en smule, for hvad skal der til for at Enhedslisten bliver i stand til at øve den afgørende indflydelse på samfundsudviklingen?

Enhedslisten har jo haft mulighed for at øve afgørende indflydelse på samfundsudviklingen, men man smider håndklædet i ringen gang på gang, fordi man er bange for at miste den i øjeblikket store vælgertilslutning, hvis man indgår bare mikroskopiske kompromisser.

Det kan så være, at man ikke mener, at den indflydelse, man har haft i hænderne har været ”afgørende”, men ID-kort på arbejdspladser er afgørende for de bygningsarbejdere, der riskerer at blive skubbet ud af illegal og groft udnyttet udenlandsk arbejdskraft.

En fordobling af skattefradraget på fagforeningskontingenter er afgørende for fagforeningerne og for den solidaritet fagbevægelsen bygger på.

Begge disse faldt på hvorvidt en milliard til ældreområdet skulle øremærkes til bade eller om kommunerne selv skulle have lov til at administrere pengene.

Som SF’er og lokalformand undrer det mig at man fra Enhedslistens side ikke har tiltro til, at de mange nye byrådsmedlemmer, partiet har fået stemt ind ved sidste kommunalvalg, kan være med til at sikre, at pengene bliver brugt, der hvor behovet er.

I SF går vi ind for, at beslutningerne træffes tættest muligt på borgerne, og vi hylder det kommunale selvstyre, og selvfølgelig ved de ansatte i kommunerne langt mere om, hvor behovet er end politikerne på Christiansborg.

Men Pelle Dragsted har nok desværre ret, når Enhedslisten på det grundlag kan sige nej til en finanslov, der ellers indeholder

– højere beskæftigelsesfradrag

– Ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsøgere

– Større gevinst ved at arbejde for kontanthjælpsmodtagere

– Jobrotation for beskæftigede og ledige

– Mindre tvang i psykiatrien

– Bedre kræftbehandling

– Tidlig hjælp til børn og unge i udsatte familier

– Bekæmpelse af vold i familier og i nære relationer

– Bedre boligforhold for unge

– Indsats mod hjemløshed hos unge

– Grønne teknologiprogrammer og grøn omstilling

– ressourcestrategi for affaldshåndtering

– Etablering af Den Danske Naturfond

– Og Bekæmpelse af social dumping

Der er nok lang vej før Enhedslisten bliver i stand til at øve afgørende indflydelse på samfundsudviklingen, hvis man ikke er i stand til at indgå en finanslovsaftale med så markante røde fingeraftryk.

Selvom SF og Enhedslisten ikke kan blive enige om principperne for, hvordan en milliard til ældreområdet skal fordeles, så er der trods alt masser af kampe vi er fælles om.

Først og fremmest skal vi aktivt bekæmpe de neo-liberalistiske tendenser, der er i en stor del af befolkningen.

Vi skal aktivt bekæmpe racisme og andre fobier for alt der er fremmet.

Vi skal aktivt kæmpe for, at ressourcerne bliver omfordelt, så det ikke er de fattige der skal betale, når krisen rammer. Vi skal aktivt bekæmpe skattefusk og skattely.

Vi skal aktivt kæmpe for demokratiet, som er truet af radikaliseringer på højrefløjen, religiøs sortsyn og øget kontrol.

Vi skal aktivt kæmpe for de retsprincipper, der er truet af øget overvågning og indsamling af data fra fremmede efterretningstjenester.

Vi skal aktivt kæmpe for økologi og bæredygtighed som et alternativ til blind vækst og uhæmmet kapitalisme.

Jeg er klar over, at der bestemt ikke er enighed mellem SF og Enhedslisten om hvordan disse kampe skal kæmpes.

For SF er EU en vigtig platform, hvor vi sammen med ligesindede socialister og grønne i resten af Europa kan være med til at sætte en grøn og bæredygtig dagsorden. Og selvom EU er skabt efter en libralistisk kapitalistisk skabelon, så er det faktisk her, vi effektivt kan bekæmpe valutaspekulationer og regulere det finansielle marked – blandt andet med en skat på finansielle transaktioner.

Det er desuden et mål for SF hurtigst muligt at komme i regering igen. Selvom Enhedslisten var hurtig til at overtage højrefløjens løftebrudsdebat, så er det helt uomtvisteligt, at der i et demokrati skal være flertal for beslutningerne. Så er den sgu ikke meget længere!

SF skrev blankt under på en fortsættelse af VK-regeringens økonomiske politik, velvidende at finansieringen af denne skulle findes via besparelser på kritiske områder. Det var en fejl! Der var ikke et reelt rødt flertal, og min holdning dengang var, at SF ikke skulle gå med i regeringen.

Men på værdi- og miljø-politikken har SF hevet masser af sejre hjem. Vi fik en ambitiøs togplan, der bliver finansieret af vores fælles nordsøolie, vi fik markante forbedringer af psykiatrien, især til fordel for børn og unge, det lykkedes, at få multinasserne til at betale skat i Danmark, og vi har fået anerkendt Palæstina.

Det er store sejre!

Jeg anerkender, at vi også har været med til at føre sparekniven. Vi har været med i nogle – såkaldte reformer – som helt bogstaveligt talt har fået mig op i det røde felt, og lærer-lockouten for et år siden, var et voldsomt indgreb i lærernes ret til selv at administrere deres arbejdstid. Tilhængerne kalder det en ”normalisering” af arbejdstiden, men nysprog ændrer ikke det faktum, at det er et direkte angreb mod kvaliteten i folkeskolen. Men alle disse ting ville være blevet gennemført hvad enten SF var i regering eller ej. Der er et borgerligt flertal i Danmark, og jeg savner ofte, at det er dét man vurderer SF’s regeringsdeltagelse på.