DF og Venstres tomme politiske kæphest

I SF havde vi håbet på, at Venstre og DF havde ladet julefreden sænke sig, så fornuften kunne herske. Vi havde håbet, at de i roen kunne se det ligegyldige i at bruge en masse tid og kræfter i det politiske landskab, hos forvaltningen, personalet, bestyrelser og borgere, ved at beslutte, at alle borgere i kommunens institutioner skal tilbydes svinekød.

Men svinekødet er åbenbart blevet flertallets kæphest. Det så vi, da en dagtilbudsleder blev irettesat og tvunget til at sætte svinekød på menuen – helt uden politisk behandling og uden respekt for både lederens faglighed og bestyrelsens vedtægtssikrede ret til at forvalte netop maden i daginstitutionerne. Der har aldrig været problemer, og der har ikke været nogen form for konflikt eller utilfredshed, men nu skal alle i kommunen så rette ind. Svinekød skal på menuen, og argumentet er, at det er et udtryk for dansk madkultur. Men hvorfor insisterer man så ikke på grød, øllebrød eller kartofler, som også er klassikere i det danske køkken?

Men endnu vigtigere er spørgsmålet, som vi i SF tidligere har forsøgt at få svar på: Hvorfor kæmper man ikke for at skaffe flere voksne til vores yngste børn i vuggestuer og børnehaver? Det er et faktum, at vi ligger som en af de ringeste kommuner, når man ser på, hvor mange penge vi bruger pr. barn i daginstitutionerne. Det er også, både nationalt og internationalt, forskningsmæssigt bevist, at når man investerer i voksenkontakt til vores børn i de tidligste år, så kommer pengene mange gange igen senere i børnenes liv. Og omvendt er det ødelæggende og går ud over børnenes trivsel og udvikling, når de i omkring otte timer dagligt ikke får deres behov for voksenkontakt, nærvær og guidning opfyldt.

Ofte har man hørt både Venstre og DF ytre, at de gerne vil skaffe flere voksne i daginstitutionerne, men til trods for at de har flertallet – og dermed muligheden for at forbedre vilkårene, så leverer de kun på svinekødet. Kampen om retten til svinekød er en tom og populistisk debat, der hverken forbedrer eller forværrer børnenes vilkår.

Kære Venstre og DF – drop dog de ligegyldige kæpheste og gå med os i kampen for at forbedre de yngste børns fremtid. Børnene er ligeglade med svinekød. Det er afgørende for dem, at de har nærværende og fagligt kompetente voksne, der kan hjælpe og støtte dem i deres vej frem i livet.

Læserbrev af Charlotte Broman Mølbæk

Det handler om politik

Man kan græmmes over, hvordan hanelefanterne buldrer, når der er velbetalte poster i sigte. SF er det eneste parti i Randers Byråd, der ikke er med i konstitueringen, og således også det eneste parti, der ikke har haft en holdning til den ballade, der har været på det sidste. Vi har gjort det klart, at vi ikke ville komme til at bryde en konstituering, vi ikke selv var med i.

Personfnidder og magtkampe har stået i vejen for det politiske arbejde, og nu må det være på tide, vi igen tager arbejdstøjet på.

I SF-Randers vil vi gerne byde ind med fire konkrete politiske forslag, der kan forbedre vores kommune:

– Reel opnormering på 10 mio. kr. i kommunens dagtilbud
– Ret til fleksibel tilstedeværelse og 2% reducering af undervisningstiden for ansatte i folkeskolen
– Gratis psykologhjælp til kommunens unge
– Uddannelsesklausuler, hvor kommunen i samarbejde med erhvervslivet skaber flere lære- og praktik-pladser.

Hvis vi skal have flere til at bosætte sig i Randers Kommune, er det vigtigt, at der er ordentlige daginstitutioner, hvor man trygt kan sige farvel til sit barn om morgenen. Der skal være voksne nok til, at sikre alle børn en god start på livet og gøre kommunens dagtilbud til steder hvor børnene udvikler sig frem for bare at blive opbevaret.

Med skolestrukturen, folkeskolereformen og nye arbejdstidsregler står vi i Randers Kommune overfor kæmpe udfordringer. Vi bliver nødt til at gøre det smart og effektivt. Det er en kendsgerning, at de ansatte i folkeskolen ikke har tid til at forberede sig ordentligt, og en af årsagerne til dette er den forhøjede undervisningsprocent. Ved at reducere denne med 2% og give de ansatte mulighed for fleksibel tilstedeværelse, løser vi ikke alle problemer, men vi giver dog lidt luft, der forhåbentligt kan være med til at reducere sygefravær og indfri de gode intentioner i folkeskolereformen.

Det er ikke nemt at være ung i dag. Allerede i tredje klasse skal eleverne testes, og hvis man senere i livet ikke vil ende i arbejdsløshed, handler det om ikke bare at få en uddannelse men også at vælge rigtigt. Stress og psykiske problemer som fx depression hos de unge betyder, at de ikke magter at tage en uddannelse, og det koster samfundet dyrt, når de unge dropper ud. Gratis psykologhjælp er en investering i de unge og et signal om, at vi som samfund tager deres problemer alvorligt.

Alt for mange kan ikke færdiggøre deres uddannelse. I Randers Kommune er der gennemsnitligt 263 unge mennesker i Randers kommune, som mangler en praktikplads. Ikke fordi de er for dårlige eller ikke vil, men fordi de simpelt hen ikke kan få en lære- eller praktik-plads. Desværre går det den forkerte vej og der er 5,6 % flere unge, der mangler lære- og praktikpladser. Gennem uddannelsesklausuler kan vi i fællesskab med erhvervslivet finde på smarte løsninger, hvor lokale virksomheder får mulighed for at tage det ansvar, vi er sikre på de gerne vil tage. Vi skal sikre at virksomhederne på sigt har kvalifieret arbejdskraft, og at det bliver mere attraktivt at starte virksomhed i Randers, fordi det også skaber arbejdspladser.

Vi er klar over, at der skal findes finansiering for alle de gode ting, vi vil gøre, men vi er også overbeviste om, at det er en investering, der betaler sig i sidste ende.

Det er en investering i mennesket.

Charlotte Broman Mølbæk, byrådsmedlem, SF-Randers

Ro på!

På byrådsmødet d. 31/3 indgik SF i en aftale med V, RV og DF en budgetprocedure. Budgetproceduren skal danne rammen om det budgetforslag, som forvaltningen udarbejder.

Inden man sænker flaget på halvt og tager sørgebind på, skal man huske, at der ikke er indgået et forlig.

Det er usandt, når man bebrejder SF for at stemme for besparelser for omkring 37 millioner kroner på velfærden. Det SF stemte for var budgetproceduren, hvor der skal udarbejdes forslag til, hvor der kan spares, samt et forslag til eventuel afskaffelse af ansættelsesgarantien. Intet er besluttet, og der er ingen aftaler om, at SF skriver under på budgetforslaget til efteråret. Det handler udelukkende om en procedure for budgetlægningen.

SF stemte for proceduren, fordi vi fik nogle afgørende tilføjelser indført:

1.SF fik sikret, at børneområdet skal tilføres midler via budgetlægningen. Børneområdet er et af SF´s kerneområder, og vi vil kæmpe for at få en bedre normering. Med denne indskrivning er vi nået et skridt tættere på dette mål.

2. SF fik sikret, at medarbejderne bliver inddraget i processen omkring at finde forslag til besparelser. Det er afgørende for SF, at vi viser tillid til kommunens ansatte. Det er dem, der kender det daglige arbejde, hvilke muligheder og begrænsninger der er, samt hvor det gør alt for ondt at spare.

3. Endeligt fik vi gennemført en whistleblower ordning, der skal være med til at skabe åbenhed og tryghed for de ansatte. Når man vælger at lægge så meget ansvar ud til lederne, er det vigtigt for SF, at vi også giver medarbejderne mulighed for at fortælle, når de arbejder under urimelige vilkår. Det skal være med til at give bedre arbejdspladser med et sundt og godt arbejdsmiljø.

I de populistiske floskler gemmer der sig et stort hykleri, når der peges fingre af SF, som efter sigende skulle være roden til alt ondt. SF er det eneste parti, der ikke pegede på en Venstre borgmester, fordi vi gik efter politik og ikke efter penge til egen lomme. Vi ønskede ikke en borgerlig borgmester eller borgerlig politik, men det har de andre partier og lister i byrådet besluttet og SF handler derudfra. Med denne aftale får vi politik gennemført, og det har ingen konsekvenser hverken for velfærden eller for kommunens ansatte. Det får først konsekvenser, når mindst 16 mandater skriver under på budgettet i efteråret. Indtil da bør man tage en chill-pill og stoppe med usande skræmmekampagner.