SF-Randers foreslår ændring af rigide tilstedeværelsesregler

Formand for Børn- og Skoleudvalget i Randers Kommune Anders Buhl-Christensen underdriver problemerne og kommer ikke med konkrete løsningsforslag. Det er en kendsgerning, at rigtig mange lærere i Randers Kommune er frustrerede over, at de ikke kan levere en ordentlig undervisning, fordi de ændrede arbejdstidsregler giver mindre tid til forberedelse. Oveni det kommer manglen på undervisningsfaciliteter og lærerarbejdspladser.

Anders Buhl-Christensen har ret i, at selvfølgelig kan alting ikke være på plads, når man skal gennemføre så omfattende strukturændringer, som tilfældet er i Randers Kommune. Det kommer til at tage tid.

Men vi kan gøre noget her og nu! Vi kan give lærerne mulighed for at forberede sig der hvor opgaven bedst bliver løst. Hvorfor er det så vigtigt, at romanlæsning og rettelse af elevernes opgaver skal foregå i 20-mands forberedelseslokaler fra kl. 16 til 17 efter 7-8 timers undervisning?

Flere kommuner har slækket på de rigide tilstedeværelsesregler, så lærerne her kun skal være på skolen i 32 timer om ugen. De resterende timer kan lærerne så vælge at lægge på skolen som det sker i dag eller lægge timerne derhjemme, hvor man kan forberede sig uden at skulle stå i kø ved en computer eller vente på, at computeren kan komme på skolens netværk.

I SF-Randers foreslår vi, at Randers Kommune hurtigst muligt går samme vej og nedsætter den tvungne tilstedeværelse til 32 timer om ugen og så lader det op til hver enkelt lærer at disponere over den resterende tid.

Vi er klar over, at dette ikke løser alle problemer. I SF har vi tidligere meldt ud, at vi vil have sænket undervisningsprocenten, så lærerne får mere tid til at forberede en undervisning af høj kvalitet.

Men indtil da, kan vi helt omkostningsfrit give mulighed for fleksibel tilstedeværelse. Lad nu ikke principper stå i vejen for konkrete løsningsforslag!

Er skolerne i Randers Kommune klar til skolestart?

Byggerod, manglende lærerarbejdspladser og manglende klasse- og faglokaler er virkeligheden på flere skoler i Randers op til skolestart. Den nye skolestruktur, der i januar blev vedtaget af Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti, har skabt kaos på de skoler, der er berørte af strukturændringerne.

SF i Randers frygter, at det især kommer til at ramme de svageste elever, og SF’s byrådsmedlem, Charlotte Broman Mølbæk, beder nu Børn- og skoleudvalget om en forklaring.

”Det er klart nok, at ikke alt kunne være 100% klar til skolestart, når man gennemfører en så omfattende ændring af skolestrukturen, som det har været tilfældet i Randers Kommune. Men at der ikke er nok lokaler og møbler til eleverne, og at mange lærere ikke har mulighed for at forberede sig på skolen, er simpelt hen ikke godt nok! Den slags burde man have forudset,” siger Charlotte Broman Mølbæk.

Vestervangsskolen er en af de skoler, der er mest presset som følge af den nye skolestruktur. Allerede i november sidste år advarede SF imod de konsekvenser, skolestrukturen kunne få for skolen. Det unikke udskolingsmiljø, der tidligere blev fremhævet som en af skolens aktiver, synes nu at være helt forsvundet, da man skulle gøre plads til en masse nye elever. Oveni viser det sig, at 60 ekstra elever er blevet indskrevet på skolen.

”Sidste år besøgte Børn- og skoleudvalget Vestervangsskolen, hvor vi så den spændende udskoling, man havde opbygget. Denne var til stor inspiration, da vi arbejdede med en ny skolestruktur. Desværre ser det nu ud som om, at den flotte og spændende udskoling der gjorde Vestervangskolen til noget særligt, ikke længere er der. Møblerne er fjernet, og lokalerne bruges til mellemtrinet. Udskolingen er presset sammen i den gamle slidte del af skolen. Det er utroligt ærgerligt, at det store arbejde er forsvundet i murbrokkerne, fordi man har valgt at presse skolen til det yderste,” siger Charlotte Broman Mølbæk.

SF i Randers håber, at der hurtigt bliver lavet en handleplan, der kan afhjælpe det akutte kaos i den randrusianske folkeskole, og partiet frygter især at de særligt sårbare børn, kommer til at lide under det kaos, der lige nu regerer.

”Vi har haft stor fokus på inklusionsbørnene i forhold til diskussionerne om den nye skolestruktur. Der er tale om børn og unge, der har brug for trygge rammer, men lige nu ser vi det stik modsatte. Derfor skal vi handle hurtigt og snarest muligt finde løsninger på de problemer, der truer skolestarten i Randers,” siger Charlotte Broman Mølbæk.

Inklusion under pres

I SF vil vi meget gerne give inklusionen et serviceeftersyn. Vi er helt med på, at der ikke er afsat penge nok til, at lærerne og pædagogerne får den efteruddannelse, som de skal have, og at der simpelthen ikke er tid nok – heller ikke i Randers.

Der er ikke en ny dagsorden, men nu under valgkampen tager Venstre den pludselig alvorlig.

Venstre mener, at en af løsningerne er, at pengene kan tages med på privatskole, men er det nu også det?

Man kan nemlig hverken købe tid eller viden nok for den pengepose, og man vil komme til at udhule folkeskolens budgetter. I dag ville den enkelte skole trods alt kunne styre det, hvis der var penge nok.

Men der er afsat for lidt midler. Politisk har man i mange kommuner haft den vildfarelse, at inklusion skal være en spareøvelse. Det er det ikke, hvis det skal lykkes!

Det kræver viden om for eksempel ADHD, autisme eller de andre diagnoser barnet måtte have. Og det kræver personale, som har mulighed for at følge barnet tæt. Det kræver ligeledes meget af fællesskabet i klassen – et fællesskab som kan være meget ekskluderende, især hvis forældrene ikke bakker op. Det barn, man ønsker inkluderet, skal jo inkluderes i et miljø, som det profiterer af at være i, så derfor vil altid være brug for specialtilbud.

Børn som har forskellige diagnoser vil ofte ikke kunne koncentrerer sig i så mange timer, som den nye reform har medført. Her er der virkelig brug for et eftersyn af reformen. De andre udfordringer har intet med selve reformen at gøre, men handler om økonomi, og om man vil sende endnu flere penge over i privatskolerne.

I SF vil vi meget gerne give inklusionen et eftersyn. Vi er helt med på, at der ikke er afsat penge nok til, at lærerne og pædagogerne får den efteruddannelse, som de har behov for, og at der simpelthen ikke er tid nok – heller ikke i Randers.

Ann S. Pedersen, folketingskandidat, SF-Randers

Det handler om politik

Man kan græmmes over, hvordan hanelefanterne buldrer, når der er velbetalte poster i sigte. SF er det eneste parti i Randers Byråd, der ikke er med i konstitueringen, og således også det eneste parti, der ikke har haft en holdning til den ballade, der har været på det sidste. Vi har gjort det klart, at vi ikke ville komme til at bryde en konstituering, vi ikke selv var med i.

Personfnidder og magtkampe har stået i vejen for det politiske arbejde, og nu må det være på tide, vi igen tager arbejdstøjet på.

I SF-Randers vil vi gerne byde ind med fire konkrete politiske forslag, der kan forbedre vores kommune:

– Reel opnormering på 10 mio. kr. i kommunens dagtilbud
– Ret til fleksibel tilstedeværelse og 2% reducering af undervisningstiden for ansatte i folkeskolen
– Gratis psykologhjælp til kommunens unge
– Uddannelsesklausuler, hvor kommunen i samarbejde med erhvervslivet skaber flere lære- og praktik-pladser.

Hvis vi skal have flere til at bosætte sig i Randers Kommune, er det vigtigt, at der er ordentlige daginstitutioner, hvor man trygt kan sige farvel til sit barn om morgenen. Der skal være voksne nok til, at sikre alle børn en god start på livet og gøre kommunens dagtilbud til steder hvor børnene udvikler sig frem for bare at blive opbevaret.

Med skolestrukturen, folkeskolereformen og nye arbejdstidsregler står vi i Randers Kommune overfor kæmpe udfordringer. Vi bliver nødt til at gøre det smart og effektivt. Det er en kendsgerning, at de ansatte i folkeskolen ikke har tid til at forberede sig ordentligt, og en af årsagerne til dette er den forhøjede undervisningsprocent. Ved at reducere denne med 2% og give de ansatte mulighed for fleksibel tilstedeværelse, løser vi ikke alle problemer, men vi giver dog lidt luft, der forhåbentligt kan være med til at reducere sygefravær og indfri de gode intentioner i folkeskolereformen.

Det er ikke nemt at være ung i dag. Allerede i tredje klasse skal eleverne testes, og hvis man senere i livet ikke vil ende i arbejdsløshed, handler det om ikke bare at få en uddannelse men også at vælge rigtigt. Stress og psykiske problemer som fx depression hos de unge betyder, at de ikke magter at tage en uddannelse, og det koster samfundet dyrt, når de unge dropper ud. Gratis psykologhjælp er en investering i de unge og et signal om, at vi som samfund tager deres problemer alvorligt.

Alt for mange kan ikke færdiggøre deres uddannelse. I Randers Kommune er der gennemsnitligt 263 unge mennesker i Randers kommune, som mangler en praktikplads. Ikke fordi de er for dårlige eller ikke vil, men fordi de simpelt hen ikke kan få en lære- eller praktik-plads. Desværre går det den forkerte vej og der er 5,6 % flere unge, der mangler lære- og praktikpladser. Gennem uddannelsesklausuler kan vi i fællesskab med erhvervslivet finde på smarte løsninger, hvor lokale virksomheder får mulighed for at tage det ansvar, vi er sikre på de gerne vil tage. Vi skal sikre at virksomhederne på sigt har kvalifieret arbejdskraft, og at det bliver mere attraktivt at starte virksomhed i Randers, fordi det også skaber arbejdspladser.

Vi er klar over, at der skal findes finansiering for alle de gode ting, vi vil gøre, men vi er også overbeviste om, at det er en investering, der betaler sig i sidste ende.

Det er en investering i mennesket.

Charlotte Broman Mølbæk, byrådsmedlem, SF-Randers

Ressourceteams skal styrke inklusionen

Inklusion er en af de største udfordringer, folkeskolen står overfor lige nu. Det er ikke et spørgsmål om vi skal have inklusion, for det siger regeringen, vi skal, og det er godt. Det er godt, fordi det er skadeligt at blive ekskluderet. De fleste har brug for og krav på at være en del af fællesskabet.

Nutidens Emil´er og Pippi´er skal ikke gemmes væk. De er ikke forkerte, og de har en masse at byde ind med til fællesskabet. Vi må ikke få et samfund, hvor der kun er plads til de ensrettede og ensartede. Jeg er fuldt ud bevidst om, at nogle børn har brug for specialtilbud, hvor de kan blive skærmet, og hvor de kan få den nødvendige støtte.

Som Socialpædagogernes Landsforbund skriver i et debatindlæg i Jyllandsposten: ”Inklusion sker ikke ved at placere runde børn i firkantede huller”. Ingen løsninger gælder for alle børn. Løsningerne for et barns trivsel, udvikling og læring er lige så forskellige som børn er. Det stiller store krav til de lærere og pædagoger, der er omkring børnene. Og netop derfor er det utrolig vigtigt, at de ikke bliver efterladt i opgaven omkring inklusion, for det er en stor opgave i et samfund hvor offentlige ansatte er presset maksimalt af tidstyranni og begrænsede ressourcer.

Netop derfor bliver jeg utrolig glad for SF´s formand Pia Olsen Dyhr udmelding, om at der skal tilføres 200 millioner kroner årligt i 3 år til netop inklusion. Dette er i erkendelse af, at skolereformen er stærkt underfinansieret, og at alt for mange lærere ikke oplever, de er klædt ordentligt på til opgaven omkring inklusion eller har de rigtige omstændigheder. For hvis inklusion skal lykkes, så skal der medfølge de rigtige ressourcer.

I Randers kæmper SF lokalt for at få en systematisk indsats i forhold til inklusion. Vi arbejder både for fler-voksenordninger samt etablering af tværfaglige ressourceteams på skolerne, som også Socialpædagogernes Landsforbund anbefaler, vi indfører i kommunerne. Ressourceteamene skal fungere som en task-force, der er klar til at rykke ud til de enkelte skoler og hjælpe personalet. De skal bidrage med observationer, sparringer, supervision, råd og vejledning, så personalet oplever en solid opbakning, og de ikke står alene med opgaven. Det kræver, at vi som politikere prioriterer inklusionsopgaven og tildeler området de midler, der skal til.