DF og Venstres tomme politiske kæphest

I SF havde vi håbet på, at Venstre og DF havde ladet julefreden sænke sig, så fornuften kunne herske. Vi havde håbet, at de i roen kunne se det ligegyldige i at bruge en masse tid og kræfter i det politiske landskab, hos forvaltningen, personalet, bestyrelser og borgere, ved at beslutte, at alle borgere i kommunens institutioner skal tilbydes svinekød.

Men svinekødet er åbenbart blevet flertallets kæphest. Det så vi, da en dagtilbudsleder blev irettesat og tvunget til at sætte svinekød på menuen – helt uden politisk behandling og uden respekt for både lederens faglighed og bestyrelsens vedtægtssikrede ret til at forvalte netop maden i daginstitutionerne. Der har aldrig været problemer, og der har ikke været nogen form for konflikt eller utilfredshed, men nu skal alle i kommunen så rette ind. Svinekød skal på menuen, og argumentet er, at det er et udtryk for dansk madkultur. Men hvorfor insisterer man så ikke på grød, øllebrød eller kartofler, som også er klassikere i det danske køkken?

Men endnu vigtigere er spørgsmålet, som vi i SF tidligere har forsøgt at få svar på: Hvorfor kæmper man ikke for at skaffe flere voksne til vores yngste børn i vuggestuer og børnehaver? Det er et faktum, at vi ligger som en af de ringeste kommuner, når man ser på, hvor mange penge vi bruger pr. barn i daginstitutionerne. Det er også, både nationalt og internationalt, forskningsmæssigt bevist, at når man investerer i voksenkontakt til vores børn i de tidligste år, så kommer pengene mange gange igen senere i børnenes liv. Og omvendt er det ødelæggende og går ud over børnenes trivsel og udvikling, når de i omkring otte timer dagligt ikke får deres behov for voksenkontakt, nærvær og guidning opfyldt.

Ofte har man hørt både Venstre og DF ytre, at de gerne vil skaffe flere voksne i daginstitutionerne, men til trods for at de har flertallet – og dermed muligheden for at forbedre vilkårene, så leverer de kun på svinekødet. Kampen om retten til svinekød er en tom og populistisk debat, der hverken forbedrer eller forværrer børnenes vilkår.

Kære Venstre og DF – drop dog de ligegyldige kæpheste og gå med os i kampen for at forbedre de yngste børns fremtid. Børnene er ligeglade med svinekød. Det er afgørende for dem, at de har nærværende og fagligt kompetente voksne, der kan hjælpe og støtte dem i deres vej frem i livet.

Læserbrev af Charlotte Broman Mølbæk

Er skolerne i Randers Kommune klar til skolestart?

Byggerod, manglende lærerarbejdspladser og manglende klasse- og faglokaler er virkeligheden på flere skoler i Randers op til skolestart. Den nye skolestruktur, der i januar blev vedtaget af Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti, har skabt kaos på de skoler, der er berørte af strukturændringerne.

SF i Randers frygter, at det især kommer til at ramme de svageste elever, og SF’s byrådsmedlem, Charlotte Broman Mølbæk, beder nu Børn- og skoleudvalget om en forklaring.

”Det er klart nok, at ikke alt kunne være 100% klar til skolestart, når man gennemfører en så omfattende ændring af skolestrukturen, som det har været tilfældet i Randers Kommune. Men at der ikke er nok lokaler og møbler til eleverne, og at mange lærere ikke har mulighed for at forberede sig på skolen, er simpelt hen ikke godt nok! Den slags burde man have forudset,” siger Charlotte Broman Mølbæk.

Vestervangsskolen er en af de skoler, der er mest presset som følge af den nye skolestruktur. Allerede i november sidste år advarede SF imod de konsekvenser, skolestrukturen kunne få for skolen. Det unikke udskolingsmiljø, der tidligere blev fremhævet som en af skolens aktiver, synes nu at være helt forsvundet, da man skulle gøre plads til en masse nye elever. Oveni viser det sig, at 60 ekstra elever er blevet indskrevet på skolen.

”Sidste år besøgte Børn- og skoleudvalget Vestervangsskolen, hvor vi så den spændende udskoling, man havde opbygget. Denne var til stor inspiration, da vi arbejdede med en ny skolestruktur. Desværre ser det nu ud som om, at den flotte og spændende udskoling der gjorde Vestervangskolen til noget særligt, ikke længere er der. Møblerne er fjernet, og lokalerne bruges til mellemtrinet. Udskolingen er presset sammen i den gamle slidte del af skolen. Det er utroligt ærgerligt, at det store arbejde er forsvundet i murbrokkerne, fordi man har valgt at presse skolen til det yderste,” siger Charlotte Broman Mølbæk.

SF i Randers håber, at der hurtigt bliver lavet en handleplan, der kan afhjælpe det akutte kaos i den randrusianske folkeskole, og partiet frygter især at de særligt sårbare børn, kommer til at lide under det kaos, der lige nu regerer.

”Vi har haft stor fokus på inklusionsbørnene i forhold til diskussionerne om den nye skolestruktur. Der er tale om børn og unge, der har brug for trygge rammer, men lige nu ser vi det stik modsatte. Derfor skal vi handle hurtigt og snarest muligt finde løsninger på de problemer, der truer skolestarten i Randers,” siger Charlotte Broman Mølbæk.

Uddannelsesklausuler for de unges skyld

Ved mandagens byrådsmøde behandlede vi en partnerskabsaftale vedrørende uddannelse. Det er et partnerskab mellem Randers Kommune, LO, Dansk byggeri og Tradium. Indholdet i aftalen er
sådan set fint nok, jeg står bare af, når det gælder et bevidst fravalg af uddannelsesklausuler, og SF undlod derfor at stemme.

I SF er vi ærgerlige over, at man fravælger uddannelsesklausuler. Vi har 263 unge mennesker, der mangler en lære- eller praktikplads, og vi efterlader de unge mennesker ved at fravælge et håndtag, vi ved, virker.

København har gode erfaringer med uddannelsesklausuler, som
forvaltningen også henviser til. Det kan godt være, at det vil være gældende for få udbud i kommunen, men derved gør det jo
heller ikke skade. Man kan sammensætte udbud, så de når en størrelse, hvor uddannelsesklausuler kan anvendes, og vi ved, at beslutningen om en ny skolestruktur medfører en investering i bygninger på over 160 millioner kroner. Her ville uddannelsesklausuler være oplagte.

Vi mener, at det er meget positivt, at samarbejdet mellem Tradium, Dansk byggeri, LO og Randers Kommune er så velfungerende, men desværre falder det til jorden ved en aftale, der er så uforpligtende.

Det handler netop om at sætte standarder for med hvem, vi vil handle med, og det handler om at tage ansvar. Vi er en kommune, og vores altafgørende formål er at varetage borgernes behov, og der kan vi desværre se, at alt for mange unge mennesker mangler akut en praktikplads/læreplads.

Vi mener, at et fravalg af uddannelsesklausuler står i direkte modstrid med kommunes uddannelsespolitik, og den EUD-reform hvor flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse.

Det kan de jo ikke, hvis de ikke kan få en læreplads – det siger sig selv. Det er en ommer.

Det er simpelthen for uambitiøst og slet ikke godt nok for kommunens unge!

Charlotte Broman Mølbæk, Randers – byrådsmedlem for SF-Randers

Lad os nu bare starte forfra

Der er to ting, der står lysende klart for mig. Det ene er, at der er brug for at få gjort noget ved skolestrukturen i Randers kommune, og at det næppe kommer til at ske uden skolelukninger. Det andet er, at den – pænt sagt – grumsede proces, der det sidste halve år har præget skolestrukturen, har gjort, at tilliden til forslaget er helt i bund.

I SF bakkede vi op om det oprindelige forslag til en ny skolestruktur, men valgte at forlade forligskredsen, da det stod klart, at man havde forholdt byrådsmedlemmer oplysninger, som de havde ret til aktindsigt i. Efterfølgende forlangte vi, at der blev placeret et ansvar, og det skete ikke.

Debatten det sidste halve års tid har været kaotisk. Den har handlet om tal, evidens og mørklægning af processen. Den har forståeligt nok været følelsesladet, for det er nogle kæmpemæssige ændringer, der påvirker mange i Randers, og de lander oveni en folkeskolereform og en arbejdstidsaftale med lærerne, der allerede sætter maksimal pres på skolerne.

Nej-partierne har været forblændet af skolelukninger, og det der overrasker mig allermest er, at partier på centrum-venstre-fløjen pludselig brugte karaktergennemsnit og andre målbare parametre som et argument imod overbygningsskoler. Den neo-liberalistiske tænketank CEPOS blev ukritisk brugt, fordi den leverede tal, der kunne bruges som argument mod skolelukninger. Dette knæfald for benchmarking og regneark, synes jeg faktisk, er lidt komisk.

Men lad os nu starte forfra. Hvilke visioner har vi for folkeskolen i Randers Kommune? Hvilke unge mennesker vil vi have ud i den anden ende? Hvordan får vi flere elever til at tage en ungdomsuddannelse? Hvordan løfter vi inklusionsopgaven? Hvordan forhindrer vi, at lærerne bliver syge af stress og siger deres jobs op? Hvad kommer det hele til at koste, og hvad er vi villige til at ofre?

Siden skolekvalitetsdebatten rasede i 2011, er folkeskolen ændret radikalt, så spørgsmålet er, om vi i virkeligheden kan bruge særligt meget fra den proces? Vi står med en ny folkeskolereform, hvor flere elever skal inkluderes. Lærerne har fået trukket en arbejdstidsaftale ned over ørene, som betyder mere undervisning og mindre forberedelse. Det er en helt ny virkelighed!

Jeg tror stadig på, at skolestrukturen i højere grad kunne afhjælpe end forværre situationen, men hvis vi virkeligt vil skabe et alternativ til de private skoletilbud i kommunen, så koster det penge, og så skal vi ikke forhøje klassekvotienter, men derimod sætte dem ned.

Og hvis højrefløjen og Socialdemokraterne virkeligt vil folkeskolen det bedste, hvorfor så ikke justere skatten en smule, så der rent faktisk kunne være råd til at gøre det ordentligt. Vi kunne starte med at kigge på dækningsafgiften, da erhvervslivet da om nogen, må være interesseret i en velfungerende folkskole, der kan uddanne kvalificeret arbejdskraft.

På mandag stemmer byrådet om en ny skolestruktur. Jeg er næsten sikker på, at de tilbageværende forligspartier stemmer deres forslag igennem. Det er et amputeret ændringsforslag med et mindre provenu, så det ville være rigtig god stil, hvis man ville være med til at finde penge andre steder i budgetterne, så det bliver de 36 mio. kr. fra det oprindelige forslag, der tilføres.

Søren Jensen Lund
Formand for SF-Randers

Finanslov med masser af SF-politik

Børn, ældre og kræftramte er blot nogle af de mennesker, der kommer til at kunne mærke, at
regeringen har lavet en finanslovsaftale med SF.

Aftalen betyder flere pædagoger i daginstitutionerne, bedre værn om danske løn- og arbejdsvilkår,
en grøn milliard til renere vand, grønne arbejdspladser og mindre CO2-udledning. Det er også
lykkedes os at komme af med den gensidige forsørgerpligt, som desværre har ramt familier og alt
for mange børn hårdt.

Især i Randers har krisen ramt hårdt. Hvor ledigheden på landsplan er steget med 5% under krisen
er den steget med knap 8% i Randers Kommune. Vi har tabt arbejdspladser, og det er især de
ufaglærte jobs, der er røget. Derfor har de borgerliges dagpengereform ramt hårdere her end andre
steder, og den gensidige forsørgerpligt var et ekstra slag i hovedet på de, der er røget ud af
dagpengesystemet.

På dét afgørende område lykkedes det ikke at rokke ved regeringens holdninger: Vi har ikke fået en
permanent dagpengeløsning.

Vi fik dog en redningskrans til de mange mennesker, der inden længe ville risikere at stå med nul
kroner i indtægt. Det er rigtig vigtigt for de mennesker og deres familier, som er truet på deres
forsørgelse. Men kampen for et nyt dagpengesystem fortsætter.

Jonas Dahl, MF for SF og Charlotte Broman Mølbæk, byrådsmedlem for SF i Randers