Invester i ungdommen – invester i uddannelse

Der er mange krav til ungdommen i dag. Vi skal hurtigere og bedre igennem systemet, men der er ringe opbakning til, at vi lever op til de krav.

12956 elever på erhvervsuddannelserne står uden en læreplads, der rejses tårnhøje karaktermure foran vores ungdomsuddannelser, og ufleksible reformer laver universiteterne om til en pølsefabrik. Det er ikke fair over for en ungdom, som kan og vil!

Vi har brug for veluddannede unge på fremtidens arbejdsmarked, og vi har brug for alle uddannelsesbaggrunde.

Jeg ønsker at leve i et samfund, hvor alle kan bidrage. Uanset om man ønsker, at gå en faglig eller boglig vej. Vi har brug for alle uddannelser, og ungdommen har brug for ordentlige rammer til at uddanne sig indenfor.

Jeg kæmper for en lærepladsgaranti, så de mange tusinde unge, som hvert år bliver banket tilbage, som om livet var et spil ludo, får en reel chance. Jeg vil bekæmpe karaktermure på ungdomsuddannelserne, fordi uddannelse skal være for alle og ikke ekskludere 42% af landets unge. Jeg vil kæmpe for større fleksibilitet på universiteterne, så vi sikrer bedre uddannede studerende. Frem for alt vil jeg investere i ungdommen ved at investere i uddannelse.

Mikkel Borch, folketingskandidat for SF i Randers

Plads til at snuble

I Danmark har vi et alvorligt problem. Et problem som mange af os kender, men der bliver gjort forsvindende lidt ved. Det problem hedder psykiske lidelser. Stress, angst og depression er nogle af overskrifterne, og noget som kan ramme os alle. Hver tredje af os får nemlig gennem livet en psykisk lidelse, og det har alvorlige konsekvenser for den enkelte. Unge dropper ud af uddannelsen, fuldtidsansatte bliver langtidssygemeldte og ledige bliver ude af stand til at søge et arbejde.

Det er ikke rimeligt, at vi som samfund ikke magter at tage hånd om hinanden, fordi en psykisk lidelse, præcis som et brækket ben, ikke bare går over med den rigtige indstilling. Jeg vil derfor en ligestilling mellem psykiske og fysiske lidelser. Det er bindende nødvendigt, da mange af de, som får en psykisk lidelse i dag ikke har pengene til hjælpen. Jeg nægter at leve i et samfund, hvor pengepungen afgør, om man får et godt og langt liv. Derfor kæmper jeg for gratis psykologhjælp.

Fordi vi kun skaber et godt fælleskab, hvis vi ikke sikrer individet, fordi det er fair, fordi der skal være plads til at snuble.

Mikkel Borch, Folketingskandidat for SF Randers.

SF får gennemført whistleblower-ordning i Randers Kommune

Med et stort flertal lykkedes det mandag aften at få vedtaget en whistleblower-ordning for de ansatte i Randers Kommune. Ordningen skal være med til at forhindre lovovertrædelser eller grove fejl og forsømmelser i kommunen.

Fremover kan ansatte ved Randers Kommune anonymt indberette uregelmæssigheder i de kommunale systemer. Det sker efter SF, Venstre, DF, De Radikale, Beboerlisten og Velfærdslisten ved byrådsmødet mandag aften vedtog en whistleblower-ordning.

Ordningen skal være et supplement til de eksisterende demokratiske instanser som MED-systemet og arbejdsmiljøorganisationen, og har til hensigt at dække de problematikker, hvor de systemer ikke er tilstrækkelige. Anonymiteten sikrer, at medarbejderne ikke efterfølgende får repressalier, når de gør opmærksom på uregelmæssigheder i de kommunale systemer.

”Der er desværre flere eksempler på, at der i kommunen foregår ting, der ikke er helt efter bogen. Det kan ofte være svært for medarbejderne at gøre opmærksom på disse fejl – dels fordi de er bange for konsekvenserne, og dels fordi de simpelthen ikke ved, hvem de skal klage til,” siger byrådsmedlem for SF i Randers, Charlotte Broman Mølbæk.

Whistleblower-ordningen er inspireret af den, man har haft i Københavns Kommune siden starten af 2013. Her har det vist sig, at anonymitet er væsentligt, idet 41 af 51 henvendelser i hovedstaden har været anonyme.

Anonymiteten sikres gennem brug af et it-system, der ikke gemmer afsenderens IP-adresse. Ordningen bliver betragtet som et internt kommunikationsredskab, der kan bidrage til forbedringer i kommunens administration og service. For SF er det vigtigt, at en whistleblower-ordning er et supplement til den interne dialog og åbenhed. Ordningen skal ikke erstatte de eksisterende demokratiske instanser som MED-systemet og arbejdsmiljøorganisationen, men skal dække de problematikker, hvor disse systemer ikke er tilstrækkelige.

”Det er meget vigtigt for SF, at det er en uvildig instans, der tager imod indberetningerne. Ved at lave et udvalg bestående af en repræsentant fra Hoved-MED, stabschefen i byrådssekretariatet og en uvildig juridisk person – fx. borgerrådgiveren – vil vi sikre, at sagerne bliver ført til dørs, og at det de ikke lander et sted i forvaltningen,” siger Charlotte Broman Mølbæk.

Gennem kvartalvise indberetninger bliver det økonomiudvalget, der får tilsynspligten med ordningen.

”Denne ordning er et led i en klar SF-strategi, der handler om at få ryddet op i det kommunale system og skabe åbenhed. Vederlagssagen var første skridt på vejen, og jeg er glad for, at vi nu får en whistleblower-ordning. Men det er vigtigt, holde sig for øje, at det ikke er en løsning på problemerne, men et redskab, der kan være med til at løse dem. Vi har et højt sygefravær, der koster kommunen rigtig mange penge og har store konsekvenser for medarbejderne og for de borgere, der oplever lange sagsbehandlingstider. Det er frustrerende for alle parter, og vi har som politikere pligt til at gøre noget ved det, så skatteydernes penge bruges målrettet og fornuftigt,” slutter Charlotte Broman Mølbæk.

Ressourceteams skal styrke inklusionen

Inklusion er en af de største udfordringer, folkeskolen står overfor lige nu. Det er ikke et spørgsmål om vi skal have inklusion, for det siger regeringen, vi skal, og det er godt. Det er godt, fordi det er skadeligt at blive ekskluderet. De fleste har brug for og krav på at være en del af fællesskabet.

Nutidens Emil´er og Pippi´er skal ikke gemmes væk. De er ikke forkerte, og de har en masse at byde ind med til fællesskabet. Vi må ikke få et samfund, hvor der kun er plads til de ensrettede og ensartede. Jeg er fuldt ud bevidst om, at nogle børn har brug for specialtilbud, hvor de kan blive skærmet, og hvor de kan få den nødvendige støtte.

Som Socialpædagogernes Landsforbund skriver i et debatindlæg i Jyllandsposten: ”Inklusion sker ikke ved at placere runde børn i firkantede huller”. Ingen løsninger gælder for alle børn. Løsningerne for et barns trivsel, udvikling og læring er lige så forskellige som børn er. Det stiller store krav til de lærere og pædagoger, der er omkring børnene. Og netop derfor er det utrolig vigtigt, at de ikke bliver efterladt i opgaven omkring inklusion, for det er en stor opgave i et samfund hvor offentlige ansatte er presset maksimalt af tidstyranni og begrænsede ressourcer.

Netop derfor bliver jeg utrolig glad for SF´s formand Pia Olsen Dyhr udmelding, om at der skal tilføres 200 millioner kroner årligt i 3 år til netop inklusion. Dette er i erkendelse af, at skolereformen er stærkt underfinansieret, og at alt for mange lærere ikke oplever, de er klædt ordentligt på til opgaven omkring inklusion eller har de rigtige omstændigheder. For hvis inklusion skal lykkes, så skal der medfølge de rigtige ressourcer.

I Randers kæmper SF lokalt for at få en systematisk indsats i forhold til inklusion. Vi arbejder både for fler-voksenordninger samt etablering af tværfaglige ressourceteams på skolerne, som også Socialpædagogernes Landsforbund anbefaler, vi indfører i kommunerne. Ressourceteamene skal fungere som en task-force, der er klar til at rykke ud til de enkelte skoler og hjælpe personalet. De skal bidrage med observationer, sparringer, supervision, råd og vejledning, så personalet oplever en solid opbakning, og de ikke står alene med opgaven. Det kræver, at vi som politikere prioriterer inklusionsopgaven og tildeler området de midler, der skal til.