SF-Randers foreslår ændring af rigide tilstedeværelsesregler

Formand for Børn- og Skoleudvalget i Randers Kommune Anders Buhl-Christensen underdriver problemerne og kommer ikke med konkrete løsningsforslag. Det er en kendsgerning, at rigtig mange lærere i Randers Kommune er frustrerede over, at de ikke kan levere en ordentlig undervisning, fordi de ændrede arbejdstidsregler giver mindre tid til forberedelse. Oveni det kommer manglen på undervisningsfaciliteter og lærerarbejdspladser.

Anders Buhl-Christensen har ret i, at selvfølgelig kan alting ikke være på plads, når man skal gennemføre så omfattende strukturændringer, som tilfældet er i Randers Kommune. Det kommer til at tage tid.

Men vi kan gøre noget her og nu! Vi kan give lærerne mulighed for at forberede sig der hvor opgaven bedst bliver løst. Hvorfor er det så vigtigt, at romanlæsning og rettelse af elevernes opgaver skal foregå i 20-mands forberedelseslokaler fra kl. 16 til 17 efter 7-8 timers undervisning?

Flere kommuner har slækket på de rigide tilstedeværelsesregler, så lærerne her kun skal være på skolen i 32 timer om ugen. De resterende timer kan lærerne så vælge at lægge på skolen som det sker i dag eller lægge timerne derhjemme, hvor man kan forberede sig uden at skulle stå i kø ved en computer eller vente på, at computeren kan komme på skolens netværk.

I SF-Randers foreslår vi, at Randers Kommune hurtigst muligt går samme vej og nedsætter den tvungne tilstedeværelse til 32 timer om ugen og så lader det op til hver enkelt lærer at disponere over den resterende tid.

Vi er klar over, at dette ikke løser alle problemer. I SF har vi tidligere meldt ud, at vi vil have sænket undervisningsprocenten, så lærerne får mere tid til at forberede en undervisning af høj kvalitet.

Men indtil da, kan vi helt omkostningsfrit give mulighed for fleksibel tilstedeværelse. Lad nu ikke principper stå i vejen for konkrete løsningsforslag!

Er skolerne i Randers Kommune klar til skolestart?

Byggerod, manglende lærerarbejdspladser og manglende klasse- og faglokaler er virkeligheden på flere skoler i Randers op til skolestart. Den nye skolestruktur, der i januar blev vedtaget af Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti, har skabt kaos på de skoler, der er berørte af strukturændringerne.

SF i Randers frygter, at det især kommer til at ramme de svageste elever, og SF’s byrådsmedlem, Charlotte Broman Mølbæk, beder nu Børn- og skoleudvalget om en forklaring.

”Det er klart nok, at ikke alt kunne være 100% klar til skolestart, når man gennemfører en så omfattende ændring af skolestrukturen, som det har været tilfældet i Randers Kommune. Men at der ikke er nok lokaler og møbler til eleverne, og at mange lærere ikke har mulighed for at forberede sig på skolen, er simpelt hen ikke godt nok! Den slags burde man have forudset,” siger Charlotte Broman Mølbæk.

Vestervangsskolen er en af de skoler, der er mest presset som følge af den nye skolestruktur. Allerede i november sidste år advarede SF imod de konsekvenser, skolestrukturen kunne få for skolen. Det unikke udskolingsmiljø, der tidligere blev fremhævet som en af skolens aktiver, synes nu at være helt forsvundet, da man skulle gøre plads til en masse nye elever. Oveni viser det sig, at 60 ekstra elever er blevet indskrevet på skolen.

”Sidste år besøgte Børn- og skoleudvalget Vestervangsskolen, hvor vi så den spændende udskoling, man havde opbygget. Denne var til stor inspiration, da vi arbejdede med en ny skolestruktur. Desværre ser det nu ud som om, at den flotte og spændende udskoling der gjorde Vestervangskolen til noget særligt, ikke længere er der. Møblerne er fjernet, og lokalerne bruges til mellemtrinet. Udskolingen er presset sammen i den gamle slidte del af skolen. Det er utroligt ærgerligt, at det store arbejde er forsvundet i murbrokkerne, fordi man har valgt at presse skolen til det yderste,” siger Charlotte Broman Mølbæk.

SF i Randers håber, at der hurtigt bliver lavet en handleplan, der kan afhjælpe det akutte kaos i den randrusianske folkeskole, og partiet frygter især at de særligt sårbare børn, kommer til at lide under det kaos, der lige nu regerer.

”Vi har haft stor fokus på inklusionsbørnene i forhold til diskussionerne om den nye skolestruktur. Der er tale om børn og unge, der har brug for trygge rammer, men lige nu ser vi det stik modsatte. Derfor skal vi handle hurtigt og snarest muligt finde løsninger på de problemer, der truer skolestarten i Randers,” siger Charlotte Broman Mølbæk.

69 mio. kr. til ældrepleje i Randers

De næste år vil der blive flere og flere ældre. Det er glædeligt, at den gennemsnitlige levealder stiger, men det betyder et større behov for ældrepleje.

I SF går vi imod planerne om offentlig nulvækst, da denne også vil komme til at gå hårdt ud over den kommunale ældrepleje. Det skaber utryghed og forringer de ældres livsvilkår!

SF foreslår i stedet et nedskæringsstop i ældreplejen. Der skal afsættes et ekstra beløb svarende til væksten i antallet af ældre. Det svarer til ca. 4 mia. kr. i 2019 i forhold til 2015.

Pengene skal fordeles til den enkelte kommune efter antallet af ældre i kommunen. I Randers Kommune anslås det, at der i 2019 vil være 1526 flere ældre, og det vil betyde 69 mio. kr. frem til år 2019.

Det er en investering i vores velfærd.

Ann S. Pedersen, folktingskandidat for SF i Randers

Unge i Randers rammes af karaktermur

Siden regeringen foreslog, at man mindst skulle have karakteren 2 i dansk og matematik for at komme på gymnasiet, så er der nærmest gået overbud i karakterkrav. Venstre og Konservative vil have karakteren 4 i dansk og matematik. Det er ikke nok for Liberal Alliance. Partiet vil have at man for at komme på gymnasiet skal have 7 i dansk og matematik. For Dansk Folkeparti handler det ikke bare om fagene dansk og matematik. Der skal gennemsnittet være 6 i samtlige prøvefag.

Men hvordan ville det se ud i Randers, hvis det stod til Liberal Alliance?

På Paderup Gymnasium mener Liberal Alliance at 34% af de, der påbegyndte en uddannelse i 2013 ikke burde gå der. På Randers Statsskole er det 35% af eleverne, der ifølge Liberal Alliance ikke er kloge nok til at gå på gymnasiet.

Helt galt er det på Randers HF & VUC. Her vil hele 71% af alle kursister ikke kunne klar partiets karakterkrav. Det betyder altså at ens fremtidsmuligheder skal afgøres af de valg man tager, som 15-16 årig. Tages dette i forlængelse af at vi om fem år kommer til, at mangle 109.000 med en videregående uddannelse bliver det helt absurd.

Vi har brug for alle. I SF vil vi ikke bygge mure omkring vores uddannelser. Vi vil sikre at så mange som muligt rent faktisk får en uddannelse!

Mikkel Borch, folketingskandidat for SF i Randers

Et globalt eksperiment

Klimaet i Arktis ændrer sig dobbelt så hurtigt som resten af kloden. Nu stiger temperaturen – og blot to grader betyder at sne og is smelter. Havet stiger. Det truer dyreliv, isbjørne, sæler og fugle. Men også os mennesker. Der forgår lige nu et gigantisk globalt eksperiment på planeten. Et eksperiment uden fortrydelsesret. Om hundrede år kan vi ikke bare spole filmen tilbage.

På grund af sin lave beliggenhed er Randers særligt udsat. Allerede nu har kommunen lavet klimatilpasningsplaner, men vi kan stadig nå at vende udviklingen! Hvis man kigger på de interaktive kort, som findes på nettet varer det ikke mange år før togforbindelsen til Randers kommer under vand.

I 2012 indgik SF en klimaaftale, der vil føre til en reduktion af CO2 på 34 procent. Målsætningen er 40 procent i 2020. EU-kommissionen har foreslået, at EU når det samme mål i 2030. Det borgerlige flertal blandt EU-landene holder EU tilbage uanset de åbenbare fordele, der er, ved at minimere importen af fossile brændsler. EU bruger omkring 1 milliard kroner om dagen på at importere energi. SF vil kæmpe for en strategi om at gøre Danmark fuldstændig uafhængig af fossile brændstoffer i 2050.

Der er brug for handling nu! Vores klima har ikke brug for mere varm luft!

Ann S. Pedersen, folketingskandidat for SF i Randers

Uddannelsesklausuler for de unges skyld

Ved mandagens byrådsmøde behandlede vi en partnerskabsaftale vedrørende uddannelse. Det er et partnerskab mellem Randers Kommune, LO, Dansk byggeri og Tradium. Indholdet i aftalen er
sådan set fint nok, jeg står bare af, når det gælder et bevidst fravalg af uddannelsesklausuler, og SF undlod derfor at stemme.

I SF er vi ærgerlige over, at man fravælger uddannelsesklausuler. Vi har 263 unge mennesker, der mangler en lære- eller praktikplads, og vi efterlader de unge mennesker ved at fravælge et håndtag, vi ved, virker.

København har gode erfaringer med uddannelsesklausuler, som
forvaltningen også henviser til. Det kan godt være, at det vil være gældende for få udbud i kommunen, men derved gør det jo
heller ikke skade. Man kan sammensætte udbud, så de når en størrelse, hvor uddannelsesklausuler kan anvendes, og vi ved, at beslutningen om en ny skolestruktur medfører en investering i bygninger på over 160 millioner kroner. Her ville uddannelsesklausuler være oplagte.

Vi mener, at det er meget positivt, at samarbejdet mellem Tradium, Dansk byggeri, LO og Randers Kommune er så velfungerende, men desværre falder det til jorden ved en aftale, der er så uforpligtende.

Det handler netop om at sætte standarder for med hvem, vi vil handle med, og det handler om at tage ansvar. Vi er en kommune, og vores altafgørende formål er at varetage borgernes behov, og der kan vi desværre se, at alt for mange unge mennesker mangler akut en praktikplads/læreplads.

Vi mener, at et fravalg af uddannelsesklausuler står i direkte modstrid med kommunes uddannelsespolitik, og den EUD-reform hvor flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse.

Det kan de jo ikke, hvis de ikke kan få en læreplads – det siger sig selv. Det er en ommer.

Det er simpelthen for uambitiøst og slet ikke godt nok for kommunens unge!

Charlotte Broman Mølbæk, Randers – byrådsmedlem for SF-Randers

Randers for mangfoldighed: Charlottes tale

I går skulle jeg fortælle mine børn om, at der havde været en terrorhandling i Danmark. De vidste godt, hvad terror var, men jeg har tidligere kunnet berolige dem og mig selv med, at det ikke foregik i Danmark men langt væk herfra. Men i går skete det forfærdelige. En mand slog to mennesker ihjel og sårede 5 politibetjente i vores elskede København, som vi har besøgt så mange gange.

Jeg er faktisk uenig i de tegninger, der er blevet tegnet af profeten – ikke fordi der bliver truet med død og ødelæggelse fra fanatikere, men fordi det krænker andre mennesker.

Vi behøver ikke sige alt, hvad vi tænker. Faktisk lærer jeg mine børn, at de skal tage hensyn til andre og deres følelser. Fordi vi behøver ikke såre andre mennesker, og fordi folks grænser er forskellige.

Ytringsfrihed medfører pligter og ansvar. Vi har ytringsfrihed men ikke ytringspligt.

Men vi skal ikke stoppe hverken med at lave de tegninger eller holde møder om ytringsfrihed, fordi nogen truer os på livet eller slår ihjel, for det er grundlæggende imod hvad Danmark er bygget på. I Danmark har vi ret til at mene, hvad vi mener, og tro på, hvad vi vil tro på. Det skal ingen tage fra os, og det kan ingen tage fra os. Terror er usselt og kujonagtigt, og jeg tager skarp afstand fra alle voldlige handlinger.

Men jeg NÆGTER at acceptere dette og andre terrorhandlinger som værende islams værk. Det er menneskers værk. Menneskeheden har alle dage slået ihjel af mange forskellige og latterlige årsager. Man skal ikke lede længe i historien for at læse om korstogene, om slaveri eller bare de mange jalousidrab, der også foregår i dag. At tage et andet menneskes liv er en af de største forbrydelser nogensinde og kan ikke accepteres. Det gør hverken islam eller religion rigtig eller forkert. Det gør menneskers handlinger forkerte.

Når jeg står her i dag, så står jeg her for at vise min opbakning til menneskeheden, og jeg er her i demokratiets navn. For en del af vores demokrati er netop også retten til at tro på den gud, man vil. At der ikke må diskrimineres pga. religion, seksualitet, race, køn, politiske holdninger osv. Som folkesocialist ser jeg mig som en del af fællesskabet og som en kæmper for folket. Fællesskabet rækker langt udover Danmarks grænser, fællesskabet gælder også de mennesker, der lever på den anden side af denne klode. Og jeg bliver lige berørt, om det gælder en dansk families ulykke eller en afrikansk families ulykke.

Derfor ser jeg det som vores pligt at hjælpe de mange mennesker, der er i nød. Ikke siden 2. verdenskrig har verden haft så mange flygtninge som nu, og så bliver jeg rystet i min grundvold over den debat vi havde i byrådet, fordi der var forslag om, at vi skulle tage blot 50 syriske flygtninge mere. Særligt når vi ved, hvor mange uhyrligheder, den lokale syriske befolkning oplever.

Vores lokale DF’ere, som konsekvent stemmer mod alt, hvad der har med flygtninge eller indvandrere at gøre, poster glad på Facebook om deres paranoide holdninger til islam. Og det tog dem ikke mange sekunder om både at harcelere over terrorangrebet i weekenden og pege fingre af venstrefløjen, som kalve lukket ud på nyt forårsgræs. Samtidig ser vi Pegida demonstrere med slagord, der får det til at løbe koldt nedad ryggen på de mennesker, der stadig husker krigen. Også vores lokale DF’ere mener, pressen er løgnagtig, og når vi så hører den retorik, man bruger mod muslimer, så er der ikke langt til ’30’ernes Tyskland.

Som folkesocialist er jeg forpligtet til at tale for de få og de udsatte, og jeg er forpligtet til at kæmpe for alle aspekter af vores demokrati. Ytringsfrihed gælder ikke kun, når man insisterer på svinekød og juletræer, det gælder også i valget af en gud og halalslagtet kød. Og det gælder for alle de forskellige og fantastiske mennesker, der bor i dette land.

Ligesom jeg er ked af at må fortælle mine børn, at terror er en realitet i Danmark, så er jeg lige så ked af at må fortælle dem om, hvordan en stor gruppe mennesker diskrimineres eller mobbes, som min dreng ville sige. Jeg ønsker for mine børn, at de kan vokse op i et demokratisk og mangfoldigt samfund, hvor grundstenen er den personlige frihed. Hvor man frit kan vælge den Gud, man ønsker, hvor man kan være det menneske, man vil – som der også står skrevet i Grundloven samt den europæiske menneskerettighedskonvention.

Omkring 1,5 mia muslimer bor der i alt på denne klode, jeg kender selv et par stykker og føler mig beriget af deres selskab. At gøre alle de muslimer skyldige for de forfærdelige terror handlingerne er lige så tåbeligt og ikke mindst krænkende som at gøre alle os kristne skyldige for korstogene. Dette er ikke en krig mellem islam og vesten. I disse tider skal vi ikke sprede mere had og afstand, nej vi skal stå sammen om at kæmpe for hvad vi har kært – for mangfoldigheden, for demokratiet, for friheden!

Lad os nu bare starte forfra

Der er to ting, der står lysende klart for mig. Det ene er, at der er brug for at få gjort noget ved skolestrukturen i Randers kommune, og at det næppe kommer til at ske uden skolelukninger. Det andet er, at den – pænt sagt – grumsede proces, der det sidste halve år har præget skolestrukturen, har gjort, at tilliden til forslaget er helt i bund.

I SF bakkede vi op om det oprindelige forslag til en ny skolestruktur, men valgte at forlade forligskredsen, da det stod klart, at man havde forholdt byrådsmedlemmer oplysninger, som de havde ret til aktindsigt i. Efterfølgende forlangte vi, at der blev placeret et ansvar, og det skete ikke.

Debatten det sidste halve års tid har været kaotisk. Den har handlet om tal, evidens og mørklægning af processen. Den har forståeligt nok været følelsesladet, for det er nogle kæmpemæssige ændringer, der påvirker mange i Randers, og de lander oveni en folkeskolereform og en arbejdstidsaftale med lærerne, der allerede sætter maksimal pres på skolerne.

Nej-partierne har været forblændet af skolelukninger, og det der overrasker mig allermest er, at partier på centrum-venstre-fløjen pludselig brugte karaktergennemsnit og andre målbare parametre som et argument imod overbygningsskoler. Den neo-liberalistiske tænketank CEPOS blev ukritisk brugt, fordi den leverede tal, der kunne bruges som argument mod skolelukninger. Dette knæfald for benchmarking og regneark, synes jeg faktisk, er lidt komisk.

Men lad os nu starte forfra. Hvilke visioner har vi for folkeskolen i Randers Kommune? Hvilke unge mennesker vil vi have ud i den anden ende? Hvordan får vi flere elever til at tage en ungdomsuddannelse? Hvordan løfter vi inklusionsopgaven? Hvordan forhindrer vi, at lærerne bliver syge af stress og siger deres jobs op? Hvad kommer det hele til at koste, og hvad er vi villige til at ofre?

Siden skolekvalitetsdebatten rasede i 2011, er folkeskolen ændret radikalt, så spørgsmålet er, om vi i virkeligheden kan bruge særligt meget fra den proces? Vi står med en ny folkeskolereform, hvor flere elever skal inkluderes. Lærerne har fået trukket en arbejdstidsaftale ned over ørene, som betyder mere undervisning og mindre forberedelse. Det er en helt ny virkelighed!

Jeg tror stadig på, at skolestrukturen i højere grad kunne afhjælpe end forværre situationen, men hvis vi virkeligt vil skabe et alternativ til de private skoletilbud i kommunen, så koster det penge, og så skal vi ikke forhøje klassekvotienter, men derimod sætte dem ned.

Og hvis højrefløjen og Socialdemokraterne virkeligt vil folkeskolen det bedste, hvorfor så ikke justere skatten en smule, så der rent faktisk kunne være råd til at gøre det ordentligt. Vi kunne starte med at kigge på dækningsafgiften, da erhvervslivet da om nogen, må være interesseret i en velfungerende folkskole, der kan uddanne kvalificeret arbejdskraft.

På mandag stemmer byrådet om en ny skolestruktur. Jeg er næsten sikker på, at de tilbageværende forligspartier stemmer deres forslag igennem. Det er et amputeret ændringsforslag med et mindre provenu, så det ville være rigtig god stil, hvis man ville være med til at finde penge andre steder i budgetterne, så det bliver de 36 mio. kr. fra det oprindelige forslag, der tilføres.

Søren Jensen Lund
Formand for SF-Randers

SF vil sikre et godt skoletilbud i midtbyen

Der mangler et solidt skoletilbud i midtbyen, og så skal presset lettes fra Vestervangsskolen. Det mener SF, der nu foreslår at Hadsundvejens Skole bevares og slås sammen med Hobrovejens Skole som et helstøbt skoletilbud med en musisk-kreativ profil. Børnemiljøet (0.-6. klasse) skal være på Hobrovejens Skole og Hadsundvejens Skole skal laves til en ren overbygningsskole. Det vil ifølge SF give et bæredygtigt tilbud for børnefamilierne i midtbyen og give en kvalitet, der kan konkurrere med de nærtliggende privatskoler.

”Vi mener, det giver rigtig god mening at lave en overbygningsskole i midtbyen, hvor det pulserende byliv er lige udenfor skolen. Det er tæt på midtbyens kulturtilbud og kan på den måde åbne skolen op mod byen. Hadsundvejens Skole ligger desuden i gåafstand til flere ungdomsuddannelser og vil blive en naturlig del af ungemiljøet i midtbyen. Ved at lave den øvelse mindskes det store pres på Vestervangsskolen,” siger Charlotte Broman Mølbæk, byrådsmedlem for SF i Randers.

SF gik til valg på at få overbygningsskoler, så derfor er dette forslag helt i tråd, med de visioner SF har omkring udvikling af folkeskolen og ungemiljøet i Randers Kommune.

”Der har – også i høringssvarene – været rettet meget kritik mod overbygningsskoler, men vi mener faktisk, at vi med rene overbygningsskoler kan være med til at skabe nogle spændende og udfordrende rammer for de unge. Når så mange unge er samlet et sted, opstår der et særligt ungemiljø, samtidig med det er lettere for personalet på skolen at skabe et bredt og fagligt stærkt miljø. Vi ved desuden at kreativitet og musik er rigtig godt for læring og for hjernens udvikling, og i SF mener vi, at det er utrolig vigtigt, at vi også har dét tilbud til de unge mennesker. Hadsundvejens Skole er renoveret for 30 millioner kroner og er på den måde topgearet til at rumme et levende og musisk ungemiljø,” siger Charlotte Broman Mølbæk.

I oktober valgte SF at trække sig fra forligsgruppen omkring den ny skolestruktur, da en episode omkring udleverede dokumenter var blevet hemmeligholdt. SF bad om at få en fuld redegørelse for forløbet samt en besvarelse af nogle uddybende spørgsmål til den noget spinkle redegørelse, der var foretaget.

”Vi har endnu ikke fået svar på vores spørgsmål og vi har endnu ikke fået placeret et ansvar, så derfor står vi stadig udenfor forligsgruppen. Vi mener dog stadig, at vi har brug for en ny skolestruktur og vi går ind for de overordnede linjer i det forslag, der blev sendt til høring i august. Men efter vi har læst alle høringssvarene igennem, står det mere og mere klart, at der er brug for et godt skoletilbud i midtbyen. Derfor er vi villige til at forhandle med forligsgruppen om en løsning, der kan sikre dette,” siger Charlotte Broman Mølbæk.

Ved byrådsmødet d. 17. november opfordrede borgmesteren partierne udenfor forligsgruppen til at komme med deres forslag til en skolestruktur, men ifølge Charlotte Broman Mølbæk, har det ikke været muligt, at få beregninger fra forvaltningen.

”Vi ville rigtig gerne have lavet et komplet forslag til en ny skolestruktur, men forvaltningen har meldt tilbage, at de ikke kan lave de beregninger, vi har brug for. Vi har desuden fået at vide, at alle partier var velkomne til at få deres forslag beregnet af konsulentfirmaet Ernst & Young, men det virker mest som om, at det handler om at udstille de partier, der ikke har leveret et selvstændigt forslag. I SF mener vi, at kommunen har smidt nok penge efter eksterne konsulenter og regnefolk. Det handler helt grundlæggende om, at børnene i Randers Kommune får den bedste løsning på en skolestruktur. De har ret til kvalitet, indhold og et miljø, hvor de kan trives, udvikle sig og blive så dygtige som muligt,” slutter Charlotte Broman Mølbæk.

Finanslov med masser af SF-politik

Børn, ældre og kræftramte er blot nogle af de mennesker, der kommer til at kunne mærke, at
regeringen har lavet en finanslovsaftale med SF.

Aftalen betyder flere pædagoger i daginstitutionerne, bedre værn om danske løn- og arbejdsvilkår,
en grøn milliard til renere vand, grønne arbejdspladser og mindre CO2-udledning. Det er også
lykkedes os at komme af med den gensidige forsørgerpligt, som desværre har ramt familier og alt
for mange børn hårdt.

Især i Randers har krisen ramt hårdt. Hvor ledigheden på landsplan er steget med 5% under krisen
er den steget med knap 8% i Randers Kommune. Vi har tabt arbejdspladser, og det er især de
ufaglærte jobs, der er røget. Derfor har de borgerliges dagpengereform ramt hårdere her end andre
steder, og den gensidige forsørgerpligt var et ekstra slag i hovedet på de, der er røget ud af
dagpengesystemet.

På dét afgørende område lykkedes det ikke at rokke ved regeringens holdninger: Vi har ikke fået en
permanent dagpengeløsning.

Vi fik dog en redningskrans til de mange mennesker, der inden længe ville risikere at stå med nul
kroner i indtægt. Det er rigtig vigtigt for de mennesker og deres familier, som er truet på deres
forsørgelse. Men kampen for et nyt dagpengesystem fortsætter.

Jonas Dahl, MF for SF og Charlotte Broman Mølbæk, byrådsmedlem for SF i Randers