DF og Venstres tomme politiske kæphest

I SF havde vi håbet på, at Venstre og DF havde ladet julefreden sænke sig, så fornuften kunne herske. Vi havde håbet, at de i roen kunne se det ligegyldige i at bruge en masse tid og kræfter i det politiske landskab, hos forvaltningen, personalet, bestyrelser og borgere, ved at beslutte, at alle borgere i kommunens institutioner skal tilbydes svinekød.

Men svinekødet er åbenbart blevet flertallets kæphest. Det så vi, da en dagtilbudsleder blev irettesat og tvunget til at sætte svinekød på menuen – helt uden politisk behandling og uden respekt for både lederens faglighed og bestyrelsens vedtægtssikrede ret til at forvalte netop maden i daginstitutionerne. Der har aldrig været problemer, og der har ikke været nogen form for konflikt eller utilfredshed, men nu skal alle i kommunen så rette ind. Svinekød skal på menuen, og argumentet er, at det er et udtryk for dansk madkultur. Men hvorfor insisterer man så ikke på grød, øllebrød eller kartofler, som også er klassikere i det danske køkken?

Men endnu vigtigere er spørgsmålet, som vi i SF tidligere har forsøgt at få svar på: Hvorfor kæmper man ikke for at skaffe flere voksne til vores yngste børn i vuggestuer og børnehaver? Det er et faktum, at vi ligger som en af de ringeste kommuner, når man ser på, hvor mange penge vi bruger pr. barn i daginstitutionerne. Det er også, både nationalt og internationalt, forskningsmæssigt bevist, at når man investerer i voksenkontakt til vores børn i de tidligste år, så kommer pengene mange gange igen senere i børnenes liv. Og omvendt er det ødelæggende og går ud over børnenes trivsel og udvikling, når de i omkring otte timer dagligt ikke får deres behov for voksenkontakt, nærvær og guidning opfyldt.

Ofte har man hørt både Venstre og DF ytre, at de gerne vil skaffe flere voksne i daginstitutionerne, men til trods for at de har flertallet – og dermed muligheden for at forbedre vilkårene, så leverer de kun på svinekødet. Kampen om retten til svinekød er en tom og populistisk debat, der hverken forbedrer eller forværrer børnenes vilkår.

Kære Venstre og DF – drop dog de ligegyldige kæpheste og gå med os i kampen for at forbedre de yngste børns fremtid. Børnene er ligeglade med svinekød. Det er afgørende for dem, at de har nærværende og fagligt kompetente voksne, der kan hjælpe og støtte dem i deres vej frem i livet.

Læserbrev af Charlotte Broman Mølbæk

SF-Randers foreslår ændring af rigide tilstedeværelsesregler

Formand for Børn- og Skoleudvalget i Randers Kommune Anders Buhl-Christensen underdriver problemerne og kommer ikke med konkrete løsningsforslag. Det er en kendsgerning, at rigtig mange lærere i Randers Kommune er frustrerede over, at de ikke kan levere en ordentlig undervisning, fordi de ændrede arbejdstidsregler giver mindre tid til forberedelse. Oveni det kommer manglen på undervisningsfaciliteter og lærerarbejdspladser.

Anders Buhl-Christensen har ret i, at selvfølgelig kan alting ikke være på plads, når man skal gennemføre så omfattende strukturændringer, som tilfældet er i Randers Kommune. Det kommer til at tage tid.

Men vi kan gøre noget her og nu! Vi kan give lærerne mulighed for at forberede sig der hvor opgaven bedst bliver løst. Hvorfor er det så vigtigt, at romanlæsning og rettelse af elevernes opgaver skal foregå i 20-mands forberedelseslokaler fra kl. 16 til 17 efter 7-8 timers undervisning?

Flere kommuner har slækket på de rigide tilstedeværelsesregler, så lærerne her kun skal være på skolen i 32 timer om ugen. De resterende timer kan lærerne så vælge at lægge på skolen som det sker i dag eller lægge timerne derhjemme, hvor man kan forberede sig uden at skulle stå i kø ved en computer eller vente på, at computeren kan komme på skolens netværk.

I SF-Randers foreslår vi, at Randers Kommune hurtigst muligt går samme vej og nedsætter den tvungne tilstedeværelse til 32 timer om ugen og så lader det op til hver enkelt lærer at disponere over den resterende tid.

Vi er klar over, at dette ikke løser alle problemer. I SF har vi tidligere meldt ud, at vi vil have sænket undervisningsprocenten, så lærerne får mere tid til at forberede en undervisning af høj kvalitet.

Men indtil da, kan vi helt omkostningsfrit give mulighed for fleksibel tilstedeværelse. Lad nu ikke principper stå i vejen for konkrete løsningsforslag!

Er skolerne i Randers Kommune klar til skolestart?

Byggerod, manglende lærerarbejdspladser og manglende klasse- og faglokaler er virkeligheden på flere skoler i Randers op til skolestart. Den nye skolestruktur, der i januar blev vedtaget af Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti, har skabt kaos på de skoler, der er berørte af strukturændringerne.

SF i Randers frygter, at det især kommer til at ramme de svageste elever, og SF’s byrådsmedlem, Charlotte Broman Mølbæk, beder nu Børn- og skoleudvalget om en forklaring.

”Det er klart nok, at ikke alt kunne være 100% klar til skolestart, når man gennemfører en så omfattende ændring af skolestrukturen, som det har været tilfældet i Randers Kommune. Men at der ikke er nok lokaler og møbler til eleverne, og at mange lærere ikke har mulighed for at forberede sig på skolen, er simpelt hen ikke godt nok! Den slags burde man have forudset,” siger Charlotte Broman Mølbæk.

Vestervangsskolen er en af de skoler, der er mest presset som følge af den nye skolestruktur. Allerede i november sidste år advarede SF imod de konsekvenser, skolestrukturen kunne få for skolen. Det unikke udskolingsmiljø, der tidligere blev fremhævet som en af skolens aktiver, synes nu at være helt forsvundet, da man skulle gøre plads til en masse nye elever. Oveni viser det sig, at 60 ekstra elever er blevet indskrevet på skolen.

”Sidste år besøgte Børn- og skoleudvalget Vestervangsskolen, hvor vi så den spændende udskoling, man havde opbygget. Denne var til stor inspiration, da vi arbejdede med en ny skolestruktur. Desværre ser det nu ud som om, at den flotte og spændende udskoling der gjorde Vestervangskolen til noget særligt, ikke længere er der. Møblerne er fjernet, og lokalerne bruges til mellemtrinet. Udskolingen er presset sammen i den gamle slidte del af skolen. Det er utroligt ærgerligt, at det store arbejde er forsvundet i murbrokkerne, fordi man har valgt at presse skolen til det yderste,” siger Charlotte Broman Mølbæk.

SF i Randers håber, at der hurtigt bliver lavet en handleplan, der kan afhjælpe det akutte kaos i den randrusianske folkeskole, og partiet frygter især at de særligt sårbare børn, kommer til at lide under det kaos, der lige nu regerer.

”Vi har haft stor fokus på inklusionsbørnene i forhold til diskussionerne om den nye skolestruktur. Der er tale om børn og unge, der har brug for trygge rammer, men lige nu ser vi det stik modsatte. Derfor skal vi handle hurtigt og snarest muligt finde løsninger på de problemer, der truer skolestarten i Randers,” siger Charlotte Broman Mølbæk.

69 mio. kr. til ældrepleje i Randers

De næste år vil der blive flere og flere ældre. Det er glædeligt, at den gennemsnitlige levealder stiger, men det betyder et større behov for ældrepleje.

I SF går vi imod planerne om offentlig nulvækst, da denne også vil komme til at gå hårdt ud over den kommunale ældrepleje. Det skaber utryghed og forringer de ældres livsvilkår!

SF foreslår i stedet et nedskæringsstop i ældreplejen. Der skal afsættes et ekstra beløb svarende til væksten i antallet af ældre. Det svarer til ca. 4 mia. kr. i 2019 i forhold til 2015.

Pengene skal fordeles til den enkelte kommune efter antallet af ældre i kommunen. I Randers Kommune anslås det, at der i 2019 vil være 1526 flere ældre, og det vil betyde 69 mio. kr. frem til år 2019.

Det er en investering i vores velfærd.

Ann S. Pedersen, folktingskandidat for SF i Randers

Et globalt eksperiment

Klimaet i Arktis ændrer sig dobbelt så hurtigt som resten af kloden. Nu stiger temperaturen – og blot to grader betyder at sne og is smelter. Havet stiger. Det truer dyreliv, isbjørne, sæler og fugle. Men også os mennesker. Der forgår lige nu et gigantisk globalt eksperiment på planeten. Et eksperiment uden fortrydelsesret. Om hundrede år kan vi ikke bare spole filmen tilbage.

På grund af sin lave beliggenhed er Randers særligt udsat. Allerede nu har kommunen lavet klimatilpasningsplaner, men vi kan stadig nå at vende udviklingen! Hvis man kigger på de interaktive kort, som findes på nettet varer det ikke mange år før togforbindelsen til Randers kommer under vand.

I 2012 indgik SF en klimaaftale, der vil føre til en reduktion af CO2 på 34 procent. Målsætningen er 40 procent i 2020. EU-kommissionen har foreslået, at EU når det samme mål i 2030. Det borgerlige flertal blandt EU-landene holder EU tilbage uanset de åbenbare fordele, der er, ved at minimere importen af fossile brændsler. EU bruger omkring 1 milliard kroner om dagen på at importere energi. SF vil kæmpe for en strategi om at gøre Danmark fuldstændig uafhængig af fossile brændstoffer i 2050.

Der er brug for handling nu! Vores klima har ikke brug for mere varm luft!

Ann S. Pedersen, folketingskandidat for SF i Randers

Invester i ungdommen – invester i uddannelse

Der er mange krav til ungdommen i dag. Vi skal hurtigere og bedre igennem systemet, men der er ringe opbakning til, at vi lever op til de krav.

12956 elever på erhvervsuddannelserne står uden en læreplads, der rejses tårnhøje karaktermure foran vores ungdomsuddannelser, og ufleksible reformer laver universiteterne om til en pølsefabrik. Det er ikke fair over for en ungdom, som kan og vil!

Vi har brug for veluddannede unge på fremtidens arbejdsmarked, og vi har brug for alle uddannelsesbaggrunde.

Jeg ønsker at leve i et samfund, hvor alle kan bidrage. Uanset om man ønsker, at gå en faglig eller boglig vej. Vi har brug for alle uddannelser, og ungdommen har brug for ordentlige rammer til at uddanne sig indenfor.

Jeg kæmper for en lærepladsgaranti, så de mange tusinde unge, som hvert år bliver banket tilbage, som om livet var et spil ludo, får en reel chance. Jeg vil bekæmpe karaktermure på ungdomsuddannelserne, fordi uddannelse skal være for alle og ikke ekskludere 42% af landets unge. Jeg vil kæmpe for større fleksibilitet på universiteterne, så vi sikrer bedre uddannede studerende. Frem for alt vil jeg investere i ungdommen ved at investere i uddannelse.

Mikkel Borch, folketingskandidat for SF i Randers

Inklusion under pres

I SF vil vi meget gerne give inklusionen et serviceeftersyn. Vi er helt med på, at der ikke er afsat penge nok til, at lærerne og pædagogerne får den efteruddannelse, som de skal have, og at der simpelthen ikke er tid nok – heller ikke i Randers.

Der er ikke en ny dagsorden, men nu under valgkampen tager Venstre den pludselig alvorlig.

Venstre mener, at en af løsningerne er, at pengene kan tages med på privatskole, men er det nu også det?

Man kan nemlig hverken købe tid eller viden nok for den pengepose, og man vil komme til at udhule folkeskolens budgetter. I dag ville den enkelte skole trods alt kunne styre det, hvis der var penge nok.

Men der er afsat for lidt midler. Politisk har man i mange kommuner haft den vildfarelse, at inklusion skal være en spareøvelse. Det er det ikke, hvis det skal lykkes!

Det kræver viden om for eksempel ADHD, autisme eller de andre diagnoser barnet måtte have. Og det kræver personale, som har mulighed for at følge barnet tæt. Det kræver ligeledes meget af fællesskabet i klassen – et fællesskab som kan være meget ekskluderende, især hvis forældrene ikke bakker op. Det barn, man ønsker inkluderet, skal jo inkluderes i et miljø, som det profiterer af at være i, så derfor vil altid være brug for specialtilbud.

Børn som har forskellige diagnoser vil ofte ikke kunne koncentrerer sig i så mange timer, som den nye reform har medført. Her er der virkelig brug for et eftersyn af reformen. De andre udfordringer har intet med selve reformen at gøre, men handler om økonomi, og om man vil sende endnu flere penge over i privatskolerne.

I SF vil vi meget gerne give inklusionen et eftersyn. Vi er helt med på, at der ikke er afsat penge nok til, at lærerne og pædagogerne får den efteruddannelse, som de har behov for, og at der simpelthen ikke er tid nok – heller ikke i Randers.

Ann S. Pedersen, folketingskandidat, SF-Randers

Uddannelsesklausuler for de unges skyld

Ved mandagens byrådsmøde behandlede vi en partnerskabsaftale vedrørende uddannelse. Det er et partnerskab mellem Randers Kommune, LO, Dansk byggeri og Tradium. Indholdet i aftalen er
sådan set fint nok, jeg står bare af, når det gælder et bevidst fravalg af uddannelsesklausuler, og SF undlod derfor at stemme.

I SF er vi ærgerlige over, at man fravælger uddannelsesklausuler. Vi har 263 unge mennesker, der mangler en lære- eller praktikplads, og vi efterlader de unge mennesker ved at fravælge et håndtag, vi ved, virker.

København har gode erfaringer med uddannelsesklausuler, som
forvaltningen også henviser til. Det kan godt være, at det vil være gældende for få udbud i kommunen, men derved gør det jo
heller ikke skade. Man kan sammensætte udbud, så de når en størrelse, hvor uddannelsesklausuler kan anvendes, og vi ved, at beslutningen om en ny skolestruktur medfører en investering i bygninger på over 160 millioner kroner. Her ville uddannelsesklausuler være oplagte.

Vi mener, at det er meget positivt, at samarbejdet mellem Tradium, Dansk byggeri, LO og Randers Kommune er så velfungerende, men desværre falder det til jorden ved en aftale, der er så uforpligtende.

Det handler netop om at sætte standarder for med hvem, vi vil handle med, og det handler om at tage ansvar. Vi er en kommune, og vores altafgørende formål er at varetage borgernes behov, og der kan vi desværre se, at alt for mange unge mennesker mangler akut en praktikplads/læreplads.

Vi mener, at et fravalg af uddannelsesklausuler står i direkte modstrid med kommunes uddannelsespolitik, og den EUD-reform hvor flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse.

Det kan de jo ikke, hvis de ikke kan få en læreplads – det siger sig selv. Det er en ommer.

Det er simpelthen for uambitiøst og slet ikke godt nok for kommunens unge!

Charlotte Broman Mølbæk, Randers – byrådsmedlem for SF-Randers

Randers for mangfoldighed: Charlottes tale

I går skulle jeg fortælle mine børn om, at der havde været en terrorhandling i Danmark. De vidste godt, hvad terror var, men jeg har tidligere kunnet berolige dem og mig selv med, at det ikke foregik i Danmark men langt væk herfra. Men i går skete det forfærdelige. En mand slog to mennesker ihjel og sårede 5 politibetjente i vores elskede København, som vi har besøgt så mange gange.

Jeg er faktisk uenig i de tegninger, der er blevet tegnet af profeten – ikke fordi der bliver truet med død og ødelæggelse fra fanatikere, men fordi det krænker andre mennesker.

Vi behøver ikke sige alt, hvad vi tænker. Faktisk lærer jeg mine børn, at de skal tage hensyn til andre og deres følelser. Fordi vi behøver ikke såre andre mennesker, og fordi folks grænser er forskellige.

Ytringsfrihed medfører pligter og ansvar. Vi har ytringsfrihed men ikke ytringspligt.

Men vi skal ikke stoppe hverken med at lave de tegninger eller holde møder om ytringsfrihed, fordi nogen truer os på livet eller slår ihjel, for det er grundlæggende imod hvad Danmark er bygget på. I Danmark har vi ret til at mene, hvad vi mener, og tro på, hvad vi vil tro på. Det skal ingen tage fra os, og det kan ingen tage fra os. Terror er usselt og kujonagtigt, og jeg tager skarp afstand fra alle voldlige handlinger.

Men jeg NÆGTER at acceptere dette og andre terrorhandlinger som værende islams værk. Det er menneskers værk. Menneskeheden har alle dage slået ihjel af mange forskellige og latterlige årsager. Man skal ikke lede længe i historien for at læse om korstogene, om slaveri eller bare de mange jalousidrab, der også foregår i dag. At tage et andet menneskes liv er en af de største forbrydelser nogensinde og kan ikke accepteres. Det gør hverken islam eller religion rigtig eller forkert. Det gør menneskers handlinger forkerte.

Når jeg står her i dag, så står jeg her for at vise min opbakning til menneskeheden, og jeg er her i demokratiets navn. For en del af vores demokrati er netop også retten til at tro på den gud, man vil. At der ikke må diskrimineres pga. religion, seksualitet, race, køn, politiske holdninger osv. Som folkesocialist ser jeg mig som en del af fællesskabet og som en kæmper for folket. Fællesskabet rækker langt udover Danmarks grænser, fællesskabet gælder også de mennesker, der lever på den anden side af denne klode. Og jeg bliver lige berørt, om det gælder en dansk families ulykke eller en afrikansk families ulykke.

Derfor ser jeg det som vores pligt at hjælpe de mange mennesker, der er i nød. Ikke siden 2. verdenskrig har verden haft så mange flygtninge som nu, og så bliver jeg rystet i min grundvold over den debat vi havde i byrådet, fordi der var forslag om, at vi skulle tage blot 50 syriske flygtninge mere. Særligt når vi ved, hvor mange uhyrligheder, den lokale syriske befolkning oplever.

Vores lokale DF’ere, som konsekvent stemmer mod alt, hvad der har med flygtninge eller indvandrere at gøre, poster glad på Facebook om deres paranoide holdninger til islam. Og det tog dem ikke mange sekunder om både at harcelere over terrorangrebet i weekenden og pege fingre af venstrefløjen, som kalve lukket ud på nyt forårsgræs. Samtidig ser vi Pegida demonstrere med slagord, der får det til at løbe koldt nedad ryggen på de mennesker, der stadig husker krigen. Også vores lokale DF’ere mener, pressen er løgnagtig, og når vi så hører den retorik, man bruger mod muslimer, så er der ikke langt til ’30’ernes Tyskland.

Som folkesocialist er jeg forpligtet til at tale for de få og de udsatte, og jeg er forpligtet til at kæmpe for alle aspekter af vores demokrati. Ytringsfrihed gælder ikke kun, når man insisterer på svinekød og juletræer, det gælder også i valget af en gud og halalslagtet kød. Og det gælder for alle de forskellige og fantastiske mennesker, der bor i dette land.

Ligesom jeg er ked af at må fortælle mine børn, at terror er en realitet i Danmark, så er jeg lige så ked af at må fortælle dem om, hvordan en stor gruppe mennesker diskrimineres eller mobbes, som min dreng ville sige. Jeg ønsker for mine børn, at de kan vokse op i et demokratisk og mangfoldigt samfund, hvor grundstenen er den personlige frihed. Hvor man frit kan vælge den Gud, man ønsker, hvor man kan være det menneske, man vil – som der også står skrevet i Grundloven samt den europæiske menneskerettighedskonvention.

Omkring 1,5 mia muslimer bor der i alt på denne klode, jeg kender selv et par stykker og føler mig beriget af deres selskab. At gøre alle de muslimer skyldige for de forfærdelige terror handlingerne er lige så tåbeligt og ikke mindst krænkende som at gøre alle os kristne skyldige for korstogene. Dette er ikke en krig mellem islam og vesten. I disse tider skal vi ikke sprede mere had og afstand, nej vi skal stå sammen om at kæmpe for hvad vi har kært – for mangfoldigheden, for demokratiet, for friheden!

Lad os nu bare starte forfra

Der er to ting, der står lysende klart for mig. Det ene er, at der er brug for at få gjort noget ved skolestrukturen i Randers kommune, og at det næppe kommer til at ske uden skolelukninger. Det andet er, at den – pænt sagt – grumsede proces, der det sidste halve år har præget skolestrukturen, har gjort, at tilliden til forslaget er helt i bund.

I SF bakkede vi op om det oprindelige forslag til en ny skolestruktur, men valgte at forlade forligskredsen, da det stod klart, at man havde forholdt byrådsmedlemmer oplysninger, som de havde ret til aktindsigt i. Efterfølgende forlangte vi, at der blev placeret et ansvar, og det skete ikke.

Debatten det sidste halve års tid har været kaotisk. Den har handlet om tal, evidens og mørklægning af processen. Den har forståeligt nok været følelsesladet, for det er nogle kæmpemæssige ændringer, der påvirker mange i Randers, og de lander oveni en folkeskolereform og en arbejdstidsaftale med lærerne, der allerede sætter maksimal pres på skolerne.

Nej-partierne har været forblændet af skolelukninger, og det der overrasker mig allermest er, at partier på centrum-venstre-fløjen pludselig brugte karaktergennemsnit og andre målbare parametre som et argument imod overbygningsskoler. Den neo-liberalistiske tænketank CEPOS blev ukritisk brugt, fordi den leverede tal, der kunne bruges som argument mod skolelukninger. Dette knæfald for benchmarking og regneark, synes jeg faktisk, er lidt komisk.

Men lad os nu starte forfra. Hvilke visioner har vi for folkeskolen i Randers Kommune? Hvilke unge mennesker vil vi have ud i den anden ende? Hvordan får vi flere elever til at tage en ungdomsuddannelse? Hvordan løfter vi inklusionsopgaven? Hvordan forhindrer vi, at lærerne bliver syge af stress og siger deres jobs op? Hvad kommer det hele til at koste, og hvad er vi villige til at ofre?

Siden skolekvalitetsdebatten rasede i 2011, er folkeskolen ændret radikalt, så spørgsmålet er, om vi i virkeligheden kan bruge særligt meget fra den proces? Vi står med en ny folkeskolereform, hvor flere elever skal inkluderes. Lærerne har fået trukket en arbejdstidsaftale ned over ørene, som betyder mere undervisning og mindre forberedelse. Det er en helt ny virkelighed!

Jeg tror stadig på, at skolestrukturen i højere grad kunne afhjælpe end forværre situationen, men hvis vi virkeligt vil skabe et alternativ til de private skoletilbud i kommunen, så koster det penge, og så skal vi ikke forhøje klassekvotienter, men derimod sætte dem ned.

Og hvis højrefløjen og Socialdemokraterne virkeligt vil folkeskolen det bedste, hvorfor så ikke justere skatten en smule, så der rent faktisk kunne være råd til at gøre det ordentligt. Vi kunne starte med at kigge på dækningsafgiften, da erhvervslivet da om nogen, må være interesseret i en velfungerende folkskole, der kan uddanne kvalificeret arbejdskraft.

På mandag stemmer byrådet om en ny skolestruktur. Jeg er næsten sikker på, at de tilbageværende forligspartier stemmer deres forslag igennem. Det er et amputeret ændringsforslag med et mindre provenu, så det ville være rigtig god stil, hvis man ville være med til at finde penge andre steder i budgetterne, så det bliver de 36 mio. kr. fra det oprindelige forslag, der tilføres.

Søren Jensen Lund
Formand for SF-Randers