DF og Venstres tomme politiske kæphest

I SF havde vi håbet på, at Venstre og DF havde ladet julefreden sænke sig, så fornuften kunne herske. Vi havde håbet, at de i roen kunne se det ligegyldige i at bruge en masse tid og kræfter i det politiske landskab, hos forvaltningen, personalet, bestyrelser og borgere, ved at beslutte, at alle borgere i kommunens institutioner skal tilbydes svinekød.

Men svinekødet er åbenbart blevet flertallets kæphest. Det så vi, da en dagtilbudsleder blev irettesat og tvunget til at sætte svinekød på menuen – helt uden politisk behandling og uden respekt for både lederens faglighed og bestyrelsens vedtægtssikrede ret til at forvalte netop maden i daginstitutionerne. Der har aldrig været problemer, og der har ikke været nogen form for konflikt eller utilfredshed, men nu skal alle i kommunen så rette ind. Svinekød skal på menuen, og argumentet er, at det er et udtryk for dansk madkultur. Men hvorfor insisterer man så ikke på grød, øllebrød eller kartofler, som også er klassikere i det danske køkken?

Men endnu vigtigere er spørgsmålet, som vi i SF tidligere har forsøgt at få svar på: Hvorfor kæmper man ikke for at skaffe flere voksne til vores yngste børn i vuggestuer og børnehaver? Det er et faktum, at vi ligger som en af de ringeste kommuner, når man ser på, hvor mange penge vi bruger pr. barn i daginstitutionerne. Det er også, både nationalt og internationalt, forskningsmæssigt bevist, at når man investerer i voksenkontakt til vores børn i de tidligste år, så kommer pengene mange gange igen senere i børnenes liv. Og omvendt er det ødelæggende og går ud over børnenes trivsel og udvikling, når de i omkring otte timer dagligt ikke får deres behov for voksenkontakt, nærvær og guidning opfyldt.

Ofte har man hørt både Venstre og DF ytre, at de gerne vil skaffe flere voksne i daginstitutionerne, men til trods for at de har flertallet – og dermed muligheden for at forbedre vilkårene, så leverer de kun på svinekødet. Kampen om retten til svinekød er en tom og populistisk debat, der hverken forbedrer eller forværrer børnenes vilkår.

Kære Venstre og DF – drop dog de ligegyldige kæpheste og gå med os i kampen for at forbedre de yngste børns fremtid. Børnene er ligeglade med svinekød. Det er afgørende for dem, at de har nærværende og fagligt kompetente voksne, der kan hjælpe og støtte dem i deres vej frem i livet.

Læserbrev af Charlotte Broman Mølbæk

Invester i ungdommen – invester i uddannelse

Der er mange krav til ungdommen i dag. Vi skal hurtigere og bedre igennem systemet, men der er ringe opbakning til, at vi lever op til de krav.

12956 elever på erhvervsuddannelserne står uden en læreplads, der rejses tårnhøje karaktermure foran vores ungdomsuddannelser, og ufleksible reformer laver universiteterne om til en pølsefabrik. Det er ikke fair over for en ungdom, som kan og vil!

Vi har brug for veluddannede unge på fremtidens arbejdsmarked, og vi har brug for alle uddannelsesbaggrunde.

Jeg ønsker at leve i et samfund, hvor alle kan bidrage. Uanset om man ønsker, at gå en faglig eller boglig vej. Vi har brug for alle uddannelser, og ungdommen har brug for ordentlige rammer til at uddanne sig indenfor.

Jeg kæmper for en lærepladsgaranti, så de mange tusinde unge, som hvert år bliver banket tilbage, som om livet var et spil ludo, får en reel chance. Jeg vil bekæmpe karaktermure på ungdomsuddannelserne, fordi uddannelse skal være for alle og ikke ekskludere 42% af landets unge. Jeg vil kæmpe for større fleksibilitet på universiteterne, så vi sikrer bedre uddannede studerende. Frem for alt vil jeg investere i ungdommen ved at investere i uddannelse.

Mikkel Borch, folketingskandidat for SF i Randers

Inklusion under pres

I SF vil vi meget gerne give inklusionen et serviceeftersyn. Vi er helt med på, at der ikke er afsat penge nok til, at lærerne og pædagogerne får den efteruddannelse, som de skal have, og at der simpelthen ikke er tid nok – heller ikke i Randers.

Der er ikke en ny dagsorden, men nu under valgkampen tager Venstre den pludselig alvorlig.

Venstre mener, at en af løsningerne er, at pengene kan tages med på privatskole, men er det nu også det?

Man kan nemlig hverken købe tid eller viden nok for den pengepose, og man vil komme til at udhule folkeskolens budgetter. I dag ville den enkelte skole trods alt kunne styre det, hvis der var penge nok.

Men der er afsat for lidt midler. Politisk har man i mange kommuner haft den vildfarelse, at inklusion skal være en spareøvelse. Det er det ikke, hvis det skal lykkes!

Det kræver viden om for eksempel ADHD, autisme eller de andre diagnoser barnet måtte have. Og det kræver personale, som har mulighed for at følge barnet tæt. Det kræver ligeledes meget af fællesskabet i klassen – et fællesskab som kan være meget ekskluderende, især hvis forældrene ikke bakker op. Det barn, man ønsker inkluderet, skal jo inkluderes i et miljø, som det profiterer af at være i, så derfor vil altid være brug for specialtilbud.

Børn som har forskellige diagnoser vil ofte ikke kunne koncentrerer sig i så mange timer, som den nye reform har medført. Her er der virkelig brug for et eftersyn af reformen. De andre udfordringer har intet med selve reformen at gøre, men handler om økonomi, og om man vil sende endnu flere penge over i privatskolerne.

I SF vil vi meget gerne give inklusionen et eftersyn. Vi er helt med på, at der ikke er afsat penge nok til, at lærerne og pædagogerne får den efteruddannelse, som de har behov for, og at der simpelthen ikke er tid nok – heller ikke i Randers.

Ann S. Pedersen, folketingskandidat, SF-Randers

Finanslov med masser af SF-politik

Børn, ældre og kræftramte er blot nogle af de mennesker, der kommer til at kunne mærke, at
regeringen har lavet en finanslovsaftale med SF.

Aftalen betyder flere pædagoger i daginstitutionerne, bedre værn om danske løn- og arbejdsvilkår,
en grøn milliard til renere vand, grønne arbejdspladser og mindre CO2-udledning. Det er også
lykkedes os at komme af med den gensidige forsørgerpligt, som desværre har ramt familier og alt
for mange børn hårdt.

Især i Randers har krisen ramt hårdt. Hvor ledigheden på landsplan er steget med 5% under krisen
er den steget med knap 8% i Randers Kommune. Vi har tabt arbejdspladser, og det er især de
ufaglærte jobs, der er røget. Derfor har de borgerliges dagpengereform ramt hårdere her end andre
steder, og den gensidige forsørgerpligt var et ekstra slag i hovedet på de, der er røget ud af
dagpengesystemet.

På dét afgørende område lykkedes det ikke at rokke ved regeringens holdninger: Vi har ikke fået en
permanent dagpengeløsning.

Vi fik dog en redningskrans til de mange mennesker, der inden længe ville risikere at stå med nul
kroner i indtægt. Det er rigtig vigtigt for de mennesker og deres familier, som er truet på deres
forsørgelse. Men kampen for et nyt dagpengesystem fortsætter.

Jonas Dahl, MF for SF og Charlotte Broman Mølbæk, byrådsmedlem for SF i Randers

Børnemilliard kommer Randers Kommune til gode

Tirsdag aften røg armene over hovedet, da SF sammen med regeringen og Enhedslisten landede en aftale om flere pædagoger i landets vuggestuer og børnehaver. En milliard kroner er nu øremærket til flere pædagoger i kommunerne, og det er yderst tiltrængt

Dagtilbuddene har flere gange været udsat for nedskæringer, og vi er nu på et niveau, vi ikke kan være bekendt – hverken for børn eller de ansatte. Kurven skal knækkes!

Aftalen om flere pædagoger er vigtig for Randers Kommune, fordi det er helt afgørende, at vi sikrer de bedst mulige forhold for vores børn i daginstitutionerne. Alle undersøgelser viser, at børns udvikling, trivsel og læring i dagtilbuddene påvirker dem resten af livet. Derfor er det fantastisk, at der nu endelig bliver sendt penge efter mere personale.

Da Folketinget sidst sendte penge til daginstitutionerne, valgte en række kommuner at bruge pengene på at dække økonomiske huller andre steder i kommunebudgetterne. I Randers Kommune har man blot brugt 34% af de godt 8 millioner kroner, daginstitutionerne fik tildelt i 2012. Det kommer ikke til at ske denne gang, for med den nye børnemilliard bliver pengene øremærket til at sikre flere pædagoger i kommunernes dagtilbud.

Det har været helt tydeligt, at dette har været et af SF´s hovedpunkter op til finanslovsforhandlingerne, og vi er superstolte af vores formand, som igen viser sig som en sej og dygtig forhandler, der leverer resultater. Det er vigtigt at vi kæmper for de samme mærkesager lokalt og landspolitisk

Når vi arbejder sammen i kommuner, regioner og på landsplan, kan der skabes store og afgørende resultater. Med dette løft til daginstitutionerne sættes der en tyk streg under, at SF leverer resultater, som gør en forskel for rigtig mange børn i deres hverdag.

Ann S. Pedersen, Folketingskandidat for SF i Randers og Charlotte Broman Mølbæk, byrådsmedlem for SF i Randers Kommune

SF indgår budgetforlig i Randers

Efter hårde forhandlinger, hvor mange parter skulle blive enige, lykkedes det SF at friholde daginstitutionsområdet fra rammebesparelser. Der er blevet afsat 15 mio. kr. til anlæg på dagsinstitutionsområdet, der blandt andet skal bruges til en ny institution på Nyvangsvej.

”Vi gik efter at få 15 mio. kr. til anlæg og 15 mio. kr. til opnormeringer, men der viste sig hurtigt, at være bred enighed om, at der skulle findes en løsning på de hårde besparelser, der er lagt op til på ældreområdet, og det giver god mening for SF, at prioritere ældreområdet i dette budget. Men vi fortsætter kampen for bedre normeringer og håber på, at vores gode kolleger på Christiansborg for tilført børneområdet flere midler på finansloven,” siger Charlotte Broman Mølbæk, byrådsmedlem for SF.

På ældreområdet bliver der afsat 10 mio. kr. pr. år der skal begrænse de varslede besparelser.

Det lykkedes desuden SF, at få gennemført en tillidsreform, der skal åbne op for en ny ledelsesstruktur i Randers Kommune, hvor der vises tillid til medarbejdernes faglige kompetencer.

”Tillidsreformen er den helt rigtige vej at gå inden for ledelse i det offentlige, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at tillidsreformens succes afhænger af implementeringen. Det er vigtigt at medarbejderne i kommunen og de faglige organisationer kommer til at sætte deres præg på tillidsreformen,” siger Charlotte Broman Mølbæk.

De unge i Randers Kommune kan se frem til et ungebyråd, og der bliver tilbudt gratis WiFi i alle skolebusser.

I SF er man rigtig glade for, at det sociale område blev tilgodeset med en boligsocial indsats for de socialt udsatte, muligheden for at optage mikrolån og en forøgelse af rådighedsbeløbet for de økonomisk dårligst stillede familier i Randers Kommune.

På anlægsiden er der blevet plads til gode investeringer, blandt andet i Psykiatriens Hus, et tryghedshotel, 4 mio. kr. cykelstier og sikker trafik og et løft til breddeidrætten på 3 mio. kr. Dertil bliver der skabt 500 ungeboliger i campus-miljøet omkring Jens Otto Krags Plads.

”Vi er glade for, at det faktisk er lykkes at flytte midler fra anlægsbudgettet til driften, og mange af de anlægsinvesteringer, vi er blevet enige om er helt i tråd med god SF-politik. Det havde selvfølgelig givet rigtig god mening med sociale klausuler med kædeansvar, der kunne sikre, at alle disse nye anlæg, vil blive udført efter dansk overenskomst, men det var der i forligsgruppen ikke enighed om. Men kampen for at forhindre social dumping er ikke slut for SF!”

Det lykkedes desværre ikke at finde penge til et cleanhouse for tidligere misbrugere, genindførelsen af et 11. og 12. skoleår for udsatte unge eller en udvidelse af busrute 11, ligesom der heller ikke var noget flertal for at indføre sociale klausuler.

Læs mere om budgettet på Randers Kommunes hjemmeside

Budgetudspil fra SF-Randers

Dette er det udspil vi i SF-Randers vil gå til budgetforhandlingerne til.

SF-Randers vil gå til de kommende budgetforhandlinger med en markant styrkelse af børneområdet. Der skal afsættes 30 mio. kr. til daginstitutionerne, hvor 15. mio. kr. er til bedre normeringer og 15 mio. kr. er til nye anlæg – heriblandt en helt ny daginstitution på Nyvangsvej.

”Det er på tide at gøre noget ved de dårlige normeringer, der, sammenlignet med andre kommuner, er i Randers Kommune. Der skal være flere voksne omkring børnene og så skal åbningstiderne gøres mere fleksible,” siger Charlotte Broman Mølbæk, byrådsmedlem for SF-Randers.

Vi skal vise kommunens ansatte tillid og stole på deres kompetencer og faglighed. Derfor ønsker vi en tillidsreform, der gør op med tidstyranni og dokumentations-helvede.

Besparelserne i budgettet fra 2013 rammer ældreområdet hårdt. SF ønsker en demografiregulering af området, der tager højde for, at levealderen bliver højere, og at de ældre ønsker at blive længere i eget hjem.

Med sociale klausuler vil SF sikre, at opgaver udført for Randers Kommune aflønnes efter dansk overenskomst. Der skal være et kædeansvar, så også disse klausuler gælder underentreprenører. Gennem uddannelsesklausuler forpligtes de virksomheder, der udfører opgaver for kommunen, til at oprette lære- og praktikpladser.

På det sociale område ønsker SF at følge Udsatterådets anbefalinger om at etablere et ”cleanhouse”, hvor tidligere stofmisbrugere får mulighed for at være i et stoffritmiljø og skabe nye netværk.

SF-Randers vil desuden give mulighed for 11. eller 12. skoleår for særligt udsatte elever, der har brug for længere tid til at modnes førend de er klar til videregående uddannelse. Det er vigtigt, at vi i Randers uddanner alle unge og ikke taber de, der i forvejen er udsatte på gulvet.

De unge skal have bedre mulighed for at kunne deltage i den politiske debat, få indflydelse på beslutninger, der træffes i byrådet og i det helt taget være med til at præge de demokratiske processer. Derfor foreslår vi, at der etableres et Ungeråd i stil med de andre råd (fx. Ældrerådet og Udsatterådet).

Den kollektive trafik skal styrkes. Busrute 11 skal udvides, så den kører omkring Øster Bjerregrav, og så skal der være trådløst internet i alle skolebusser.

Dette går SF-Randers til forhandlingerne med:

– en tillidsreform

– en styrkelse af daginstitutionsområdet på 30 mio. kr. (15 mio. kr. til anlæg og 15 mio. kr. til opnormeringer)

– en demografiregulering på ældreområdet

– sociale klausuler med kædeansvar, samt uddannelsesklausuler

– et cleanhouse for tidligere misbrugere

– mulighed for særligt udsatte unge for et 11. eller 12. skoleår

– et Ungeråd

– en udvidelse af busrute 11

– gratis trådløst internet i alle skolebusser

Tillid skaber bedre velfærd

Vi skal vise kommunens ansatte tillid og stole på deres kompetencer og faglighed. Det er overskriften på den tillidsreform, SF-Randers vil gå til budgetforhandlingerne med.

”Vi skal væk fra tidstyraniet og sætte borgeren i centrum. Den stramme økonomistyring i new public management-tanken har skabt en kløft mellem ledelse og medarbejdere. Det går hårdt ud over arbejdsmiljøet og dræber engagementet, når kommunens medarbejdere hver eneste dag må gå på kompromis med deres faglighed. I SF har vi tillid til medarbejderne og vil i langt højere grad lade dem selv disponere over deres arbejdstid og opgaver,” siger Charlotte Broman Mølbæk, byrådsmedlem for SF-Randers.

Den tillidsreform, SF ønsker indført i Randers Kommune, er en ledelsesform, en styringsform og en medarbejderreform. Inspirationen er hentet fra Københavns Kommune, og reformen bygger på en aftale indgået af Regeringen, Akademikerne, Danske Regioner, FTF, KL og OAO. Derudover peger produktionskommissionen på, at afbureaukratisering af den offentlige sektor, vil skabe større råderum.

”I SF er vi overbeviste om, at vi med en anden ledelseskultur, hvor der er større fokus på borgeren, kan effektivisere arbejdet i kommunen og dermed styrke kernevelfærden. Sygefravær koster kommunen rigtig mange penge, og derfor er det også vigtigt, at vi forbedrer arbejdsmiljøet markant, så vi undgår sygefravær som følge af arbejdsrelateret stress. Der er penge at hente ved at medarbejderne i højere grad bruger tiden på at udføre kerneydelser fremfor at udfylde skemaer, der kun har til formål at kontrollere, om medarbejderne nu passer deres arbejde,” siger Charlotte Broman Mølbæk.

Tillidsreformen er et led i den klare strategi, SF-Randers har med at skabe mere åbenhed, demokrati og gennemsigtighed i kommunens administration.

I marts måned rettede Charlotte Broman Mølbæk kritik imod det funktionsvederlag til 2. viceborgmester, der i en årrække har indgået som en del af økonomien i forskellige konstitueringer, og i juni fik SF- Randers gennemført en whistleblower-ordning, hvor kommunens ansatte får mulighed for anonymt at indberette ulovligheder, grove uregelmæssigheder og dårligt arbejdsmiljø.

”I SF tager vi ansvar! Vi skal sørge for, at Randers Kommune i fremtiden har et økonomisk råderum, men det skal ikke betyde forringelser af kernevelfærden. Der går en masse penge til spilde på unødigt bureaukrati og på alverdens procedurer og regler, der kun er med til at gøre kommunens administration endnu mere uigennemsigtigt og tung. Det er det, vi i SF vil gøre op med. Når vi giver medarbejderne friheden tilbage, vil energien kunne bruges på de borgere, der har brug for hjælp,” slutter Charlotte Broman Mølbæk.

Tillidsreformen er en del af det budgetudspil, SF-Randers offentliggør mandag morgen.

Fakta

Tillidsreformen bygger på syv principper om modernisering af det offentlige arbejdsmarked, som Regeringen, Akademikerne, Danske Regioner, FTF, KL og OAO i juni år blev enige om.

1. Styring i den offentlige sektor skal fokusere på mål og resultater

Styringen i den offentlige sektor skal baseres på mål og resultater, frem for på regler og procedurer.

2. Dialog, åbenhed og klare mål skal være udgangspunkt for opgaveløsningen

Der skal være åbenhed om prioriteringer og klare mål for opgaveløsningen på alle niveauer i den offentlige sektor.

3. Ledelse og styring skal tage afsæt i tillid og ansvar

Ledelse og styring skal baseres på tillid til medarbejderne, så der skabes plads og rum til, at medarbejderne kan udfolde deres faglighed og engagement.

4. Udvikling og fagligt handlerum skal bygge på velbegrundet dokumentation

Frihed til at tilrettelægge arbejdet forudsætter, at der kan redegøres for indsatsen, og at opgaveløsningen dokumenteres.

5. Opgaveløsningen skal baseres på viden om, hvad der virker

Udvikling, kvalitet og god ressourceudnyttelse opnås ved at anvende viden om, hvad der virker og ved at lære af dem, som opnår bedre resultater.

6. Ledelse og engagement skal fremme innovation

Nytænkning, innovation og teknologianvendelse forudsætter, at offentlige ledere tager ansvar for at udvikle organisationerne og skabe engagement blandt medarbejderne, så man sammen kan finde bedre løsninger.

7. Offentlig service skal inddrage borgernes ressourcer

Borgernes, de pårørendes og lokalsamfundets viden, ressourcer og engagement skal inddrages i opgaveløsningen, så det fremmer kvalitet og effektivitet.

Kilde: ”Principper for samarbejde mellem parter på det offentlige arbejdsmarked om modernisering” vedtaget af Regeringen, Akademikerne, Danske Regioner, FTF, KL og OAO, juni 2013. (http://www.oao.dk/fileadmin/user_upload/aktuelle_temaer/TILLID/7_principper_om_modernisering.pdf)

Læs mere om tillidsreformen

Debat indlæg i Information af Ninna Thomsen, Sundheds-og Omsorgsborgmester i København (SF), Britt Petersen er formand for Københavns- og Frederiksbergs Fællesrepræsentation og Dennis Kristensen er forbundsformand i FOA

Artikel i Danske Kommuner om produktivitetskommisions anbefaling af forøgede frihedsgrader

Artikel i Magisterbladet om effekten af tillidsreformen i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune

Pressemeddelelse om whistleblowerordningen

SF får gennemført whistleblower-ordning i Randers Kommune

Med et stort flertal lykkedes det mandag aften at få vedtaget en whistleblower-ordning for de ansatte i Randers Kommune. Ordningen skal være med til at forhindre lovovertrædelser eller grove fejl og forsømmelser i kommunen.

Fremover kan ansatte ved Randers Kommune anonymt indberette uregelmæssigheder i de kommunale systemer. Det sker efter SF, Venstre, DF, De Radikale, Beboerlisten og Velfærdslisten ved byrådsmødet mandag aften vedtog en whistleblower-ordning.

Ordningen skal være et supplement til de eksisterende demokratiske instanser som MED-systemet og arbejdsmiljøorganisationen, og har til hensigt at dække de problematikker, hvor de systemer ikke er tilstrækkelige. Anonymiteten sikrer, at medarbejderne ikke efterfølgende får repressalier, når de gør opmærksom på uregelmæssigheder i de kommunale systemer.

”Der er desværre flere eksempler på, at der i kommunen foregår ting, der ikke er helt efter bogen. Det kan ofte være svært for medarbejderne at gøre opmærksom på disse fejl – dels fordi de er bange for konsekvenserne, og dels fordi de simpelthen ikke ved, hvem de skal klage til,” siger byrådsmedlem for SF i Randers, Charlotte Broman Mølbæk.

Whistleblower-ordningen er inspireret af den, man har haft i Københavns Kommune siden starten af 2013. Her har det vist sig, at anonymitet er væsentligt, idet 41 af 51 henvendelser i hovedstaden har været anonyme.

Anonymiteten sikres gennem brug af et it-system, der ikke gemmer afsenderens IP-adresse. Ordningen bliver betragtet som et internt kommunikationsredskab, der kan bidrage til forbedringer i kommunens administration og service. For SF er det vigtigt, at en whistleblower-ordning er et supplement til den interne dialog og åbenhed. Ordningen skal ikke erstatte de eksisterende demokratiske instanser som MED-systemet og arbejdsmiljøorganisationen, men skal dække de problematikker, hvor disse systemer ikke er tilstrækkelige.

”Det er meget vigtigt for SF, at det er en uvildig instans, der tager imod indberetningerne. Ved at lave et udvalg bestående af en repræsentant fra Hoved-MED, stabschefen i byrådssekretariatet og en uvildig juridisk person – fx. borgerrådgiveren – vil vi sikre, at sagerne bliver ført til dørs, og at det de ikke lander et sted i forvaltningen,” siger Charlotte Broman Mølbæk.

Gennem kvartalvise indberetninger bliver det økonomiudvalget, der får tilsynspligten med ordningen.

”Denne ordning er et led i en klar SF-strategi, der handler om at få ryddet op i det kommunale system og skabe åbenhed. Vederlagssagen var første skridt på vejen, og jeg er glad for, at vi nu får en whistleblower-ordning. Men det er vigtigt, holde sig for øje, at det ikke er en løsning på problemerne, men et redskab, der kan være med til at løse dem. Vi har et højt sygefravær, der koster kommunen rigtig mange penge og har store konsekvenser for medarbejderne og for de borgere, der oplever lange sagsbehandlingstider. Det er frustrerende for alle parter, og vi har som politikere pligt til at gøre noget ved det, så skatteydernes penge bruges målrettet og fornuftigt,” slutter Charlotte Broman Mølbæk.

Ressourceteams skal styrke inklusionen

Inklusion er en af de største udfordringer, folkeskolen står overfor lige nu. Det er ikke et spørgsmål om vi skal have inklusion, for det siger regeringen, vi skal, og det er godt. Det er godt, fordi det er skadeligt at blive ekskluderet. De fleste har brug for og krav på at være en del af fællesskabet.

Nutidens Emil´er og Pippi´er skal ikke gemmes væk. De er ikke forkerte, og de har en masse at byde ind med til fællesskabet. Vi må ikke få et samfund, hvor der kun er plads til de ensrettede og ensartede. Jeg er fuldt ud bevidst om, at nogle børn har brug for specialtilbud, hvor de kan blive skærmet, og hvor de kan få den nødvendige støtte.

Som Socialpædagogernes Landsforbund skriver i et debatindlæg i Jyllandsposten: ”Inklusion sker ikke ved at placere runde børn i firkantede huller”. Ingen løsninger gælder for alle børn. Løsningerne for et barns trivsel, udvikling og læring er lige så forskellige som børn er. Det stiller store krav til de lærere og pædagoger, der er omkring børnene. Og netop derfor er det utrolig vigtigt, at de ikke bliver efterladt i opgaven omkring inklusion, for det er en stor opgave i et samfund hvor offentlige ansatte er presset maksimalt af tidstyranni og begrænsede ressourcer.

Netop derfor bliver jeg utrolig glad for SF´s formand Pia Olsen Dyhr udmelding, om at der skal tilføres 200 millioner kroner årligt i 3 år til netop inklusion. Dette er i erkendelse af, at skolereformen er stærkt underfinansieret, og at alt for mange lærere ikke oplever, de er klædt ordentligt på til opgaven omkring inklusion eller har de rigtige omstændigheder. For hvis inklusion skal lykkes, så skal der medfølge de rigtige ressourcer.

I Randers kæmper SF lokalt for at få en systematisk indsats i forhold til inklusion. Vi arbejder både for fler-voksenordninger samt etablering af tværfaglige ressourceteams på skolerne, som også Socialpædagogernes Landsforbund anbefaler, vi indfører i kommunerne. Ressourceteamene skal fungere som en task-force, der er klar til at rykke ud til de enkelte skoler og hjælpe personalet. De skal bidrage med observationer, sparringer, supervision, råd og vejledning, så personalet oplever en solid opbakning, og de ikke står alene med opgaven. Det kræver, at vi som politikere prioriterer inklusionsopgaven og tildeler området de midler, der skal til.