SF i Randers

Virkeligheden er løbet fra skattestops-tænkning

admin 20. september 2017

Enhver politisk diskussion blev erstattet af et regneark i november 2001, da Fogh Rasmussen proklamerede skattestoppet, der siden har stået som en urokkelig stele i den politiske debat. Et dogme, vi underlægger os selv og hinanden at diskutere ud fra.

Lokalpolitikeren skal nu udelukkende koncentrere sig om at argumentere for de besparelser, som skattestoppet har medført. Forklare sig ud af, hvorfor ét område fik penge frem for et andet. Hvorfor man har taget proppen fra én lækage for at stoppe en anden.

Vores argument for en skattestigning er alene, at vi vil genoprette velfærden og genindføre et større rum for politiske ideer. Vi skal tage magten tilbage til at diskutere, hvad vi vil med politik. Og hvordan vi ønsker at behandle vores offentligt ansatte, vores udsatte og ældre, vores børn og unge.

En noget ‘randerledes’ prioritering i byrådet
Men så lad os se på noget af det, flertallet i byrådet har prioriteret: Hal 4. Den lader vi stå for sig selv. Frikadellesagen, hvor vi fik verdensomtale for at detailstyre børns kost frem for at prioritere deres voksenkontakt. Og så ”branding” af byen:
Vi er lidt ‘randerledes’. Den nye grundfortælling om Randers. Fulgt op af et usammenhængende Randers-logo, der ligner, at grafikeren ikke har kunnet tage et fornuftigt valg.

Egentlig et rammende billede af byrådsflertallets forvaltning af midlerne.

Borgernes penge skulle prioriteres mere respektfuldt. Til det, kommunen primært skal:
Sørge for dem, der ikke kan sørge for sig selv. Give alle lige muligheder for en fremtid og et godt liv.

Hvad er vi kendt for? Og hvad vil vi kendes for?
Vi er faktisk desværre lidt ’anderledes’. I landsdækkende undersøgelser stikker vi ud på nogle virkelig kedelige ’udmærkelser’:
En førsteplads i mistillid til folkeskolerne. En førsteplads i mistillid til vores borgmester.

Lange ventelister på alle privatskoler viser, at vi trænger til en modernisering af den folkelige skole. En skole, hvor alle – på tværs af sociale klasser og etnisk baggrund – kan mødes om læring, samvær og oplevelser.
En investering i børn og unge varer hele livet. Og vi kan nå rigtig langt ved at sætte kommuneskat bare 0,5 procent op. I omegnen af 100 kroner hver måneden fra den gennemsnitlige randrusianer.

Tiltræk nye tilflyttere – så kan skatten måske sættes ned igen
Når vi begynder at trække familier til kommunen med en bedre daginstitution og folkeskole – så stiger indtægterne, og vi kan måske nedsætte skatten igen.

Vi skal dog ikke gøre os til spåkone, om det skrifttype-forvirrede Randers-logo ender med at trække erhverv og indbyggere til kommunen på lang sigt.

Men vi tør påstå, at når spirende børnefamilier læser om vores bedrøvelige indsats for særligt daginstitutioner og skoler – så er de ikke motiverede til at flytte hertil.

Og det vælger vi at gøre noget ved nu – for nuværende og kommende randrusianere.

Læserbrev af Charlotte Broman Mølbæk, Rosa Lykke Yde, Ann Søndergaard Pedersen og Bent Olesen

Like this Article? Share it!

Leave A Response